Digitale indfødte til universiteterne: Tag jer sammen!

IT-Universitet, Foto: Thomas Steen Sørensen

Mere end hver fjerde studerende mener – ifølge en ny undersøgelse fra Magisterbladet – at deres universitet kan blive meget bedre til at udnytte alle de nye muligheder, som følger af digitaliseringen.

26 procent af de 1.322 studerende, som har deltaget i Magisterbladets rundspørge, siger ja til, at deres uddannelsessted kan udnytte de digitale muligheder bedre, mens mere end 42 procent svarer “måske” til, at det kunne gøres bedre.

De 19-27-årige medlemmer af Dansk Magisterforening peger specielt i deres fritekstsvar på, at det halter – visuelt, og hvad angår brugervenligheden – når universiteterne skal kommunikere og informere digitalt. 

De studerende savner også, at sociale medier og digitale formidlingsformer bliver langt mere integreret i undervisning og vejledning. 

Kritikken rammer universiteterne bredt.

“Der er meget rodet på universitetets internetplatforme”, konstaterer en RUC-studerende. En 26-årig kvinde på SDU skriver:

“SDU har lige opdateret deres officielle hjemmeside, hvilket var virkelig tiltrængt. Problemet er bare, at det stadig er noget rod … Jeg synes, det er pinligt, at et stort universitet, der gerne vil tages alvorligt, ikke engang har styr på basalt design og usability på deres hjemmeside (selvom det da er blevet en smule kønnere siden opdateringen)”. 

Brug nu mindre papir
Heller ikke Københavns Universitet kan “forstå logikkerne og er lidt bange for teknologi”. Det mener en kvindelig studerende på 27, der har studiejob ved siden af uni:

“De digitale platforme, vi bruger i forbindelse med undervisning, bliver ikke udnyttet optimalt. Eksempelvis mulighederne for at lave quizzer, onlinebesvarelser eller dele besvarelser digitalt. Ift. retning af eksamensopgaver benyttes de digitale muligheder for feedback ikke”, skriver hun. 

Hun får opbakning fra en medstuderende, der “savner en generel inddragelse af formidlingsformer, der er audiovisuelle, vejledning via Skype og streamet undervisning”. 

Flere peger i Magisterbladets undersøgelse på, at universiteterne skal bruge mindre papir, udnytte potentialet i apps og som minimum sørge for, at opgaver kan afleveres digitalt. 

“Skriftlig eksamen foregår stadig i hånden på gennemslagspapir. Det burde AU kunne digitalisere”, mener en studerende på Aalborg Universitet. En 25-årig, der læser samfundsfag samme sted, påpeger også, at “vi afleverer stadig eksamensopgaver og projekter i hånden, hvilket efter min mening er spild af både ressourcer og miljøet”.

“Bedre” er ikke det samme som “mere”, understreger en respondent. Det er smartere løsninger, universiteterne skal satse på. 

“De skal være til stede og fange os unge, hvor vi er”, skriver en 22-årig stud.scient. fra København.

“Der bør laves én digital platform, som er ens for alle – uanset om man er naturvidenskabelig eller humanist”, foreslår en studerende på Aarhus Universitet.

Silotænkning
SDU fik sidste år sin første fælles online­strategi. Den nye hjemmeside er første skridt i udrulningen af strategien. 
Kommunikationschef Anja Nyvold Christophersen fortæller, at sdu.dk fx har fået et responsivt design, så hjemmesiden nu fungerer på mobiltelefoner og tablets – noget, som de studerende længe har efterlyst.

“Vi er meget bevidste om, at vi digitalt set har et udviklingspotentiale, og vi arbejder bevidst og systematisk med det”, siger SDU’s kommunikationschef.

Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen, der i årevis har beskæftiget sig med generationen af digitale indfødte, er ikke overrasket over, at universiteterne får drøje hug i Magisterbladets undersøgelse. Han mener, at de studerendes hverdagsfrustrationer, når det gælder uddannelsernes brug af ny teknologi og digitalisering, også afspejler en dybereliggende problematik. 

“De unges logik er jo udsprunget af de nye dynamikker, der følger med en hastig digital udvikling. Universiteterne skulle for længst være gået i dialog med de unge om måder at mødes på”, siger Søren Schultz Hansen.

“Forandringsvillighed er et vigtigt karakteristikum for generationen af digitale indfødte, men det passer rigtig dårligt til universiteternes traditionelle silotænkning og til de klassiske uddannelsers krav om fordybelse”. 
Bottom-up og klynger

På IT-Universitetet (ITU) har man måske fat i den lange ende. 

Ifølge egne undersøgelser bruger ITU ny teknologi i væsentlig højere grad end andre universiteter i Danmark. Samtidig sker udviklingen “bottom-up”, forklarer studieleder Lene Pries-Heje.

“Hvis vi fx laver flere platforme på intranettet med kalender, info, slides etc., og de ikke er brugervenlige, så går de studerende bare uden om. Så finder de deres informationer på andre måder», siger Lene Pries-Heje.

Det samme sker i de “klynger”, der opstår på ITU, hvor designerne, programmørerne og entreprenørerne samler sig efter interesse.

“Ofte udgør ITU’s egne læringsplatforme kun en meget lille del af det, som foregår, når de studerende sætter sig sammen”, siger Lene Pries-Heje.

Studielederen ved godt, at der blandt ITU’s studerende og undervisere er en mere naturlig interesse for de digitale muligheder end andre steder. Og selvom ny teknologi ikke giver svar på alt, så mener Lene Pries-Heje, at der er et stort vink med en vognstang til de videregående uddannelser i Magisterbladets undersøgelse.

“På ITU bruger vi masser af visuel kommunikation til vores forelæsninger, og vi er selv begyndt at producere filmklip. Samtidig eksperimenterer vi med ikkeboglige formidlingsformer, fx værksteder, hvor de studerende kan bygge modeller og laboratorier, hvor de kan sidde og nørde med nye teknologier”.

Lene Pries-Heje er ikke i tvivl om, at ITU vil blive udkonkurreret af andre uddannelsestilbud, hvis universitetet ikke hele tiden udvikler sig.

“Vi skal arbejde med nye formidlingsformer og prøve at tilpasse os det mindset, som vores studerende kommer med”, siger hun.