Ensretning bremser udvikling

Både hylder og vægge står nøgne hen på Lars Bo Kaspersens kontor i det tidligere kommunehospital i Indre København. Den 1. september stopper han som leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet på grund af sygdom efter fem år ved roret. Alle bøger er derfor allerede pakket ned og sendt mod Yale University, hvor han skal være det næste halve år, samtidig med at han fortsætter sit professorat ved Københavns Universitet. 

Det er tid til at gøre status, og her trækker Lars Bo Kaspersen blandt andet på sine seks år som studerende og gæsteprofessor i udlandet og sine år som institutleder, ikke blot på statskundskab, men også på International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School.

For ham er et godt studiemiljø nøglen til gode studerende.

“Det er jo helt afgørende for, at folk hænger i og bliver ved og er endnu mere motiverede”, forklarer Lars Bo Kaspersen, der selv er uddannet sociolog og ph.d. i statskundskab.

Ensretning kvæler udvikling
For Lars Bo Kaspersen er diversiteten blandt de studerende på uddannelsen afgørende. Det handler ikke kun om at komme fra forskellige sociale kår, men også om forskelle i både faglig baggrund, national kultur, etnicitet og køn. Ifølge institutlederen halter det på statskundskabsstudiet, hvor mange kommer fra velstillede middelklassehjem nord for København:

“Min påstand er, at man lærer mindre med det homogene studiemiljø. Udviklingen går simpelthen i stå, fordi der ikke er tilstrækkelig dynamik og innovationskraft i det”, forklarer han.

Lars Bo Kaspersen voksede selv op i Nordvestsjælland i et ikke-akademisk hjem. Hans far var selvstændig revisor, og moren ejendomshandler.

Han mener, at den blandede folkeskole, som han også selv har gået i, er en styrke.

“De, der har gået i en klassisk dansk folkeskole, har haft muligheden for at besøge folk fra alle samfundets lag, og det tror jeg er sundt”, siger han.  

Tvunget til at få nye ideer
Ifølge Lars Bo Kaspersen er innovation og kreativitet én af universitetets kerneopgaver. De studerende skal kunne få nye ideer. Ifølge ham er diversitet blandt de studerende nøglen til at fremme det, da det hjælper til “at tænke og forstå nyt”.

“Hvis du hele tiden sætter spørgsmålstegn ved det, du tænker, og forudsætningerne for det, du tænker, så åbner der sig døre til forandringer”, siger han.

Lars Bo Kaspersen lægger ikke skjul på, at hans tro på værdien af diversitet i studiemiljøet især stammer fra hans tid på universiteter i udlandet. Her oplevede han blandt andet, at bare ét år i Storbritannien lærte ham langt mere, end han havde lært på fire år på universitetet i Danmark. Netop fordi han blev tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved det, han selv mente.

“Jeg mødte folk fra Israel, Irak og Kina, som både har andre motiver og anden motivation for at læse og forstår verden helt anderledes. Det styrkede helt klart min refleksive evne, fordi dét, jeg troede var en indlysende sandhed, pludselig ikke var det længere”, forklarer han og fortsætter:

“Man lærer meget mere, når man møder en person fra Vestbredden, en multimillionær jødisk søn fra New York eller en søn eller datter af en fiskeriarbejder. Jeg oplevede selv, at jeg for første gang var en del af verdenshistorien, når jeg spiste middag med en irakisk kemistuderende, der kom fra et helt andet regime, og en pige, som havde haft Hans-Georg Gadamer som lærer”, siger han.

Uddannelsespolitik som barriere
Lars Bo Kaspersen har som institutleder selv haft ansvaret for at skabe det gode studiemiljø og har aktivt arbejdet for at tiltrække flere forskellige studerende på statskundskab, selvom han erkender ikke at være i mål. Blandt andet optog statskundskab i 2015 som noget nyt flere med en anden baggrund end statskundskab – og fra udlandet – på kandidatuddannelsen. Desuden oprettede studiet i 2014 den engelsksprogede kandidatuddannelse “Security Risk Management”, der er rettet mod et bredt og internationalt arbejdsmarked, og som rekrutterer mange studerende fra udlandet.

Ifølge Lars Bo Kaspersen skader den nuværende uddannelsespolitik muligheden for at lokke udenlandske studerende til, da man har gjort det sværere at få akkrediteret engelsksprogede uddannelser. Nu skal man kunne dokumentere, at kandidaterne kan få job i Danmark, hvilket ikke er hensigten ifølge ham:  

“Den her akkrediteringspolitik er rystende gal, fordi det skaber nogle barrierer i forhold til at få et bredere optag, som vi ellers har arbejdet på at sikre”.

Lars Bo Kaspersen fremhæver blandt andet Holland som et eksempel på et land, der har formået at rekruttere de bedste internationale studerende.

“I Danmark skal man lade være med at skyde sig selv i foden ved at føre en nynational uddannelsespolitik. Hollænderne har eksempelvis udnyttet maksimalt, at England har sat deres tuition fee op, og har skabt et fuldstændig åbent marked for at rekruttere de bedste britiske studerende ved at oprette hele 124 masteruddannelser på engelsk”, siger han.

Ret til at skide museerne et stykke
Lars Bo Kaspersen ser med bekymring på en ny undersøgelse fra SFI, der viser, at kvote 2 imod hensigten ikke øger den sociale mobilitet ved optag af nye studerende. Han afviser ikke den foreslåede løsning om at tage særligt hensyn til unge fra uddannelsesfremmede hjem ved optag, men mener, at man “solidt bør dokumentere”, hvad der er op og ned: 

“Hvis universitetet fravælger begavede unge, der måske mangler en smule boglige forudsætninger, så har vi et kæmpe problem. Men man bliver også nødt til solidt at dokumentere, at det forholder sig sådan”, forklarer han og uddyber:

“Nogle ønsker jo ikke at gå på universitetet og opsøger det simpelthen ikke. Den måde, de ser det gode liv på, indeholder noget helt andet end universitetet. Hvor man kan spørge, om det er os, der har høj uddannelse og livsindkomst, der skal pådutte dem, hvad det gode liv er. Og om de ikke har ret til selv at skide bibliotekerne og museerne et stykke og dyrke en anden form for kultur”.

Det interessante opstår i grænsefeltet
Men det er ikke kun blandt de studerende, at Lars Bo Kaspersen efterspørger mere diversitet. Også undervisernes baggrund bør være forskellig. Det er han især blevet inspireret til gennem sit studie af sociologisk institut på University of Leicester i perioden 1958-1975, som han gennemførte sammen med Andreas Mulvad, der er ph.d. i statskundskab. Ifølge Lars Bo Kaspersen er det med til at skabe innovation i undervisningen:

“Man ansætter både antropologer, socialpsykologer og historikere, hvilket gør, at de studerende får en meget anderledes undervisning med perspektiver og blikke på stoffet, som de ellers ikke ville have fået. Og det synes jeg er godt, for de fleste fag har en tendens til at stivne, og det er altid i grænsefeltet, at det interessante opstår”, siger han.

Lars Bo Kaspersen har som institutleder også selv forsøgt at overføre erfaringerne til statskundskabsstudiet, hvor han “aldrig har været bange for at rekruttere ph.d.er med en anden baggrund end statskundskab”.

Djøfisering: Hvor er filosoffen og dansklitteraten? 
Statskundskab har et godt renommé, og studiet kræver høje karakterer. Samtidig dominerer kandidaterne blandt de folkevalgte og i centraladministrationen.

Men Lars Bo Kaspersen slår sig ikke på brystet over at levere eliten, da det ifølge ham er et demokratisk problem, hvis andre grupper i samfundet bliver lukket ude.

“Så bliver det en meget dominerende gruppe i Folketinget. Der kommer til at mangle synspunkter”, siger han og henviser til, at 17 procent af Folketinget i dag er fra statskundskab.

Lars Bo Kaspersen understreger, at “det er fint, godt og dejligt, at privilegerede unge fra Nordsjælland læser statskundskab og forfølger en politisk karriere”. De må bare ikke stå alene.

Desuden ser han det som problematisk, at “djøfiseringen” udelukker andre faggrupper, blandt andet humanister, når der eksempelvis fra politisk side i stor stil nedsættes kommissioner, der sætter dagsordenen i samfundet.

“Jeg sagde senest til Morten Østergaard, da han nedsatte produktivitetskommissionen; hvorfor er der ikke en filosof, sociolog eller dansklitterat? Hvorfor er der kun økonomer? Djøfiseringen skaber en meget snæver økonomisk logik, der dikterer en bestemt forståelse af økonomisk rationalitet, som bliver stærkere og stærkere – og sværere og sværere at håndtere”, siger han.  

Den 1. september overtager professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen posten som institutleder.