Dansk Magisterforening

Ældre får endnu mere magt

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

I 2040 vil der være 2,5 gange flere ældre end unge stemmeberettigede vælgere, viser ny demografisk analyse. Politikerne varetager i stigende grad de ældres interesser, mens de unge får stadig sværere ved at få indflydelse, påpeger eksperter.


Tegning: Adam O.

Der er lagt op til dyre reformer til efteråret. Men hvor skal pengene til bl.a. skattelettelser komme fra? Iagttagere på Christiansborg er ikke i tvivl. Ikke mindst de unge skal lægge for. SU’en er i spil og det er pensionsalderen også – og de yngstes pensionsalder skal hæves mest. Det er ikke overraskende, for ældre får mere og mere magt. Ikke nok med at ældre tropper hyppigere op og stemmer end de unge vælgere, når der er valg. Der bliver også flere ældre vælgere og færre yngre.

I 2016 er der 1,5 gange så mange stemmeberettigede ældre over 60 år som unge mellem 18 og 30 år. I 2040 vil der være 2,5 gange flere stemmeberettigede ældre end unge vælgere. Det viser en ny beregning foretaget af cand.scient.pol. Ole Bech Lykkebo for Magisterbladet på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelser af befolkningstal og prognoser over den frem­tidige befolkningsudvikling.

Mellem 1980 og 1995 var de to grupper stort set lige store. De 18-30-årige udgjorde 24-25 procent af befolkningen, mens +60-årige udgjorde 26-27 procent. I 2016 er fordelingen på 20 procent unge og 30 procent ældre. Og i 2040 lyder prognosen på 16 procent unge og 43 procent ældre vælgere.

Dermed vil de ældre i stigende grad svinge taktstokken i dansk politik. I partisammensætningen og i partipolitikken ser man da også allerede nu tydelige tegn på, at den ældre del af befolkningen i stigende grad har politikernes opmærksomhed og bestemmer, i hvilken retning vinden blæser.

Det påpeger grundlægger af International Center for Business and Politics på CBS Ove Kaj Pedersen, som også er forfatter til bøgerne “Konkurrencestaten” og “Markedsstaten”.  

“Der er ingen tvivl om, at mange af de reformer, som gennemføres for tiden, er begrundet i generationsproblematikken med vægt på de ældre. Begreber i politikken som sikkerhed og tryghed er åbenlyst henvendt til de ­ældre”, siger professor Ove Kaj Pedersen.

Demografien får indflydelse
Ud over at der bliver flere og flere ­ældre stemmer i stemmeboksen, så er generationskløften også en udfordring for Organisationsdanmark. Den største interesseorganisation herhjemme er således Ældre Sagen med over 740.000 medlemmer, mens de unge slet ikke i samme grad har en samlende organisation til at tale deres sag – fx har Yngre­sagen ca. 1.100 medlemmer. Også i de faglige organisationer og medlemsforeninger er de ældre åbenlyst overrepræsenteret.

“Dermed er vi inde i hele kernen af det politiske system og adgangen til politisk indflydelse. Der er ingen tvivl om, at den ældre generation er betydeligt bedre repræsenteret og har større indflydelse og i stigende grad også vil få det i forhold til de unge”, siger Ove Kaj Pedersen.

Det er valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen enig i. Den demografiske udvikling får betydning for henholdsvis de ældres og unges indflydelse og dermed også den politik, som føres på Christiansborg.

“De ældre i dag er jo ressourcestærke, højere uddannet og meget aktive på sociale medier og i andre dags­ordensættende funktioner i samfundet. Danmarks største forening er Ældre Sagen, som jo senest fik påvirket diskussionen om nedsættelse af kontanthjælp. Påstanden var, at det ville ramme ældre særlig hårdt, og det fik Dansk Folkeparti til at melde ud, at det også var en fejl”, siger Kasper Møller Hansen.

Kvæler virkelysten
Unge har så travlt med at sidde på skole­bænken og skynde sig gennem uddannelsessystemet, at de ikke har tid til at råbe højt om egne og forringede vilkår. Det påpeger cand.mag. i filosofi og innovation Olav Hesseldahl, som er medstifter af og projektleder i nonprofitorganisationen Ungdomsbureauet, der har til formål at involvere unge i samfundsdebatten og i de politiske beslutningsprocesser.

“De unge får at vide, at de skal være flittige og få høje karakterer, så de kan blive kompetente medarbejdere. I den tendens glemmer man demokratiet, og det ser man flere tegn på”, siger Olav Hesseldahl.

Den stigende fokus på uddannelse går ud over den demokratiske deltagelse, hvor de unge deltager mindre, påpeger Olav Hesseldahl. Det kommer fx til udtryk ved, at de stemmer mindre end ældre, samtidig med at mange foreninger mister unge medlemmer.

“Unge bliver i stigende grad stræbsomme, fordi de ønsker at blive bedre arbejdstagere, men de ved ikke, at den demokratiske borgerpligt er enormt vigtig”, siger Olav Hesseldahl.

Formand for de studerende i Dansk Magisterforening Gry Inger Reiter er dybt bekymret for, om de unges interesser bliver varetaget fremover.

“Det er nemmere at bakke op om ­eller se bort fra politik, der rammer de unge, som fx beskæringer på uddannelse og SU’en, når man selv har lagt den del af sit liv bag sig”, siger Gry Inger Reiter.

Bevillingerne til uddannelserne er allerede blevet beskåret ligesom SU til hjemmeboende er mere end halveret.

Den unge generation, som er på vej ud på arbejdsmarkedet, har ifølge studenterformanden i stigende grad rettet ind efter, hvad politikerne ønsker. Den autoritetstro er et problem.

“De fleste studerende ønsker at tilpasse sig så godt som muligt til kravene oppefra og håber dermed at stå forrest i jobkøen, når specialet er afleveret. Frygten for at skulle gå ledig en overgang betyder, at unge ikke har den samme modstandskraft, som tidligere generationer havde”, siger Gry Inger Reiter.

Ældre stemmer oftere
De ældre stemmer typisk op til 1,5 gange så ofte som de yngre aldersgrupper, forklarer Kasper Møller Hansen.

“De ældre bliver jo også flere, så der er egentlig ikke noget forkert i, at de også får mere indflydelse. Men det betyder omvendt, at de unge vil få endnu sværere ved at få deres dagsorden igennem”, siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge Ove Kaj Pedersen er vi på vej ind i en historisk ny periode. Det handler om, at en stor del af de personer, som afgiver deres stemme, sam­tidig ikke er produktive, men på pen­sion. Og deres sundhed og pension skal garanteres af en lille generation på arbejdsmarkedet.

“De ældre, som bliver den ­største gruppe, har politisk interesse i at ­sikre en uproduktiv pensionisttil­værelse. Det er en problematik, man meget sjældent er stødt på i demokratiets ­historie. Selvom Danmark og Sve­rige har gennemført reformer, der skal sikre, at den ældre del af befolkningen ikke spiser hele velfærden op, så er der betydelige indkomst- og formueforskelle mellem generationerne”, siger Ove Kaj Pedersen.

Gry Inger Reiter mener, at de unge som gruppe har meget få venner på Borgen og i samfundets magtelite gene­relt. Men jo mere unge bare retter ind efter forringelser af deres vilkår, jo nemmere bliver det også for politikerne at træffe beslutninger, som er upopulære blandt unge.

“Så der er en brændende platform under os. Der er ikke nogen andre til at løfte vores dagsordener for os”, siger Gry Inger Reiter.   

}