Antallet af chefer i det offentlige rasler ned

Det er ikke kun varme hænder, der rammes af den økonomiske smalhals i den offentlige sektor. Forandringerne har også kostet et stort antal chefer jobbet, viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Mest markant har udviklingen været i kommunerne, hvor antallet af chefer fra 2010 til 2016 er dykket fra ca. 40.000 til 31.800 svarende til et fald på 20,5 pct. I samme periode er antallet af menige medarbejdere blot faldet med 4,9 pct.

Også i regionerne er der blevet længere mellem cheferne. Mens antallet af sygeplejersker og andet frontpersonale i regionerne er det samme i dag som i 2010, er bestanden af chefer dykket med 8,2 pct. eller ca. 1.000 personer.

Ifølge Carsten Greve, professor i offentlig ledelse ved CBS, afspejler udviklingen de seneste års opbremsning i den offentlige økonomi. Det har betydet, at den offentlige sektor i stigende grad søger at holde udgifterne i ro og fastholde serviceniveauet ved at centralisere og sammenlægge enheder.

“Samtidig er ledelsesrollen ved at skifte, uden at vi helt ved, hvad det er, den skifter til. Men man kan iagttage, at når man centraliserer ledelseslaget, så bliver der et større fokus på fælles strategier, som skal kommunikeres ud for at samle organisationerne. Det bliver en måde at lede arbejdet i organisationen på”.

LÆS OGSÅ: Menige ansatte bliver faglige ledere uden chefkasket

Og mens sammenlægninger af ikke mindst mindre institutioner kan give mulighed for at sætte større fokus på udvikling og på at gennemføre overordnede strategier, så kan effektiviseringerne også have sin pris. Det siger Christina Holm-Petersen, projektchef ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

“Der bliver generelt længere til ens personaleleder. Så kommunikationsvejene bliver længere, og cheferne bliver mere overbebyrdede, både fordi de har flere medarbejdere, de skal lede, og fordi kompleksiteten i opgaverne har det med at stige samtidig”.

Ofte risikerer medarbejdere at stå alene med de faglige problemstillinger, hvis ikke der er etableret opsamlende funktioner, siger hun.

“Tendensen til, at ledelse er noget, der sidder længere og længere væk, risikerer at understøtte en anden tendens, nemlig at tingene helst skal se pæne ud. Så der opstår en slags “see no evil, hear no evil”-kultur, hvor det er svært at få løst problemer, fordi der ikke rigtig er nogen, der ønsker at eje dem”.

Ledelserne mister indflydelse
Selvom antallet af formelle ledere i det offentlige er faldet, så er det ikke ensbetydende med, at faglig ledelse af medarbejdere er forsvundet. Den er i stigende grad overladt til et lag af medarbejdere, der ikke er formelle chefer, men optræder med betegnelser som faglige ledere, teamkoordinatorer eller funktionsledere. Det siger lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i ledelse og offentlige forandringsprocesser Søren Voxted.

“I dag er de formelle ledere dem, der udstikker rammerne og faciliterer faglig ledelse og medledelse. Samtidig har man skabt et lag af ledere, der ikke har titel af leder og faktisk heller ikke har personaleansvar. De er ofte dygtige og kompetente, ikke mindst når det handler om faglig ledelse”.

Større afstand mellem medarbejdere og den formelle ledelse skaber udfordringer, mener han.

“Det er jo den adskillelse, man laver ved at sige, at faglig ledelse er noget, de ansatte selv klarer, mens lederen er forandringsleder. Men det er jo faglighed, der er afgørende for, om ledelse lykkes. Og det har man faktisk frataget ledelsesmæssig indflydelse på ved at øge kontrolspandet og oprette et lag af ledere, der ikke er ledere”.

Læs meget mere om faglig ledelse i den seneste udgave af sektorbladet DM Offentlig.