Akademikere arbejder på barns sygedag
Kun otte procent af de højtuddannede i Dansk Magisterforening tager aldrig arbejdet frem, når de passer et sygt barn hjemme. Akademikere vil ofte selv gerne have det grænseløse arbejde og har vanskeligt ved at lægge det fra sig, siger forsker i arbejdsmiljø.
For 35 år siden kom de første overenskomster, hvor medarbejderne havde ret til at få fri fra arbejde, hvis deres barn blev syg.
Men for mange akademikere er barns sygedag også en hjemmearbejdsdag. For selvom de har ret til at få fri fra arbejdet for at passe deres syge barn, så tager tre ud af fire højtuddannede arbejdet frem, når de er hjemme for at passe deres syge barn.
Det viser en ny undersøgelse “Balancen mellem arbejdsliv, familieliv og fritid”, som 1.300 medlemmer af Dansk Magisterforening (DM) har svaret på.
Her svarer 21 procent, at de “altid” arbejder på de dage, hvor de er hjemme med barn syg. 25 procent svarer, at de arbejder “ofte”, når de er hjemme med barn syg, og 31 procent arbejder indimellem, når de er hjemme med sygt barn.
“Når min datter bliver syg, så er det jo ikke planlagt, og jeg har nogle arbejdsopgaver, som ikke kan vente. Dem løser jeg i det omfang, det kan lade sig gøre. Typisk ved at tjekke og besvare mails, mens min datter ser tv. Eller hvis telefonen ringer, tager jeg den. Det har aldrig været et stort problem”, siger Christian Ankerstjerne, som er kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og far til Ida på tre år.
Han er blandt de 21 procent i undersøgelsen, som angiver, at de altid arbejder på barns sygedag.
“Mine arbejdsopgaver gør, at ting ikke kan vente. Det er sådan, det er. Det har hidtil ikke været et problem, men den dag kan jo komme, og så må vi løse det”, siger Christian Ankerstjerne.
Kan lide grænseløst arbejde
Akademikeres arbejdsliv er typisk en karrierelivsform, som er forskellig fra den klassiske lønarbejder, der sælger et antal timer på sin arbejdsplads og så har fri, forklarer arbejdsmiljøkonsulent i Task-Consult Tage Søndergaard Kristensen, som er uddannet sociolog og har en doktorgrad i medicin.
“I karrierelivsformen overskrides barrierer som tid, sted og personlighed, fordi man kan arbejde alle steder til alle tider og selv er dybt engageret og involveret i arbejdet. Derfor bliver det svært at sige, hvornår man arbejder og har fri”, siger Tage Søndergaard Kristensen.
Akademikere er dog samtidig en af de grupper, der typisk har det bedste arbejdsmiljø, så sværdet er tveægget, påpeger Tage Søndergaard Kristensen.
“Akademikere kan typisk lide det grænseløse arbejde. Derfor har de ofte vanskeligt ved at sige fra. På den måde er situationen og det mulige problem egentlig selvvalgt”, siger han.
Arbejde og familieliv flyder nemt sammen for Christian Ankerstjerne, men det har han altid levet med. Han ser det ikke som et problem. I DKF er der fleksibilitet på arbejdspladsen til, at de ansatte kan tage arbejdet med hjem, hvis det bliver nødvendigt.
“Jeg forsøger at lave mit arbejde og så tage hjem. Men jeg tænker da på mit arbejde uden for arbejdstiden, men også en gang imellem på fritiden i arbejdstiden. Det løber sammen, og den fleksibilitet er ikke et problem for mig. Jeg kunne lade være med at kigge på min mail i weekenden, men det kan jeg bare ikke, og det er vel, fordi jeg i et vist omfang føler mig uundværlig”, siger han.
