Tidligere videnskabs­minister: Venstres kovending i uddannelses­politikken er forkert

Et rekordstort antal unge søgte en videregående uddannelse for seks år siden.

“Det er meget positivt og afgørende for den fremtidige vækst”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale til Folketinget i oktober 2010.

I dag er holdningen en anden. Antallet af højtuddannede har toppet. Nu er det ikke længere regeringens mål at få flere ind på universiteterne. Tvært­imod.

Og det er et problem, mener den tidligere konservative videnskabs­minister Charlotte Sahl-Madsen, som i 2010-2011 stod i spidsen for Lars Løkkes satsning på at få flere unge ind på universiteterne.

“Universiteterne skal ikke blot uddanne fremtidens arbejdskraft. Universiteterne bidrager i afgørende grad til vores forståelse af verden og os selv, altså vores livsvilkår og eksistens. Reflek­terede borgere med indsigt og udsyn kan man ikke få for mange af. Det profiterer alle af. Derfor er det simpelthen forkert at reducere universitetsuddannelserne”, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Kursændring ikke vis
Den tidligere konservative videnskabsminister har i dag trukket sig fra det politiske virke og kan se det politiske spil på afstand som medlem af virksomheds- og kulturbestyrelser samt som virksomhedsejer i Vestjylland.

“Universiteterne er for vigtigt et samfundsanliggende til, at politikerne kan tillade sig markant ændrede standpunkter fra et folketingsvalg til det næste”, siger Charlotte Sahl-Madsen og understreger, at hun ikke mener, at universiteterne fungerer upåklageligt.

“Men den aktuelle kursændring er ikke vis. Det er på tide, at de økonomiske kalkulationer i Finansministeriets Excel-ark bliver suppleret med betragtninger om værdien af en dannet befolkning”, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Brug for ingeniører
Den nuværende videnskabs­minister, Ulla Tørnæs (V), er optaget af, at ­flere tager en uddannelse med gode job­muligheder. Det fortæller hun til Magister­bladet.

“Det betyder, at jeg vil arbejde for, at vi får flere til at tage uddannelser, hvor der er gode jobmuligheder”, siger Ulla Tørnæs.

Ifølge ministeren behøver vi ikke længere at have en målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en kandidatuddannelse. Fremskrivninger viser nemlig, at vi kommer over den procentsats.

Den gennemsnitlige ledighed blandt akademikere har ligget på fire procent siden 2010. Ministeren ønsker ikke at svare direkte på, hvilke akademikere der er mindre brug for i fremtiden.

“Vi kan konstatere, at vi har en høj akademikerledighed særligt inden for visse faggrupper. Derfor er tiden kommet til at have et fokus på, hvad samfundets behov er, også når det ­drejer sig om akademikere. Der er ikke ­nogen tvivl om, at når man ser på, hvor behovet er størst, så er der rigtig mange virksomheder, som efterspørger ingeniø­rfaglig arbejdskraft”.

Kortsigtet politik
Charlotte Sahl-Madsen synes, at uddannelsespolitikken er blevet for unuanceret. Det er blevet “business frem for alt”.

“Vi har brug for rigtig mange ­humanister, for de er bl.a. med til at sikre kulturel, religiøs og historisk indsigt og sproglig forståelse – altså fremme vores forståelse for den verden, vi skal agere i. Hverken vi eller samfundet udvikles, hvis vi reducerer den indsigt”, siger Charlotte Sahl-Madsen, der ligesom Ulla Tørnæs også hører et erhvervsliv skrige på natur­videnskabeligt og teknisk uddannet arbejds­kraft.

“Vi skal klart bruge flere natur­videnskabelige kandidater, men dels skal de også lære, fx hvordan verden kulturelt hænger sammen, dels skal det ikke ske på bekostning af humanister”.

“Tilværelsen handler ikke bare om profitoptimering. Jeg er ikke blevet socia­list, men jeg synes i den grad, at ultraliberalismen skal have et modspil. Penge er ikke den vigtigste værdi, det er dannelse”, tilføjer Charlotte Sahl-Madsen.