Dansk Magisterforening

Sådan søger du ønskejobbet – uopfordret

Lærke Cramon
Del artikel:

Langtfra alle job besættes via traditionelle opslag og samtalerunder. Derfor kan det være en god idé at søge job uopfordret. Her er seks råd til, hvordan du griber din henvendelse an og giver ønskejobbet et skud.


Tegning:Claus Bigum

Se potentialet
Mange tænker, at der skal et konkret stillingsopslag til, før man søger nyt arbejde, men hvorfor egentlig? Konkurrencen er ofte hård, da der er mange ansøgere om buddet, og faktisk er det langt under halvdelen af de stillinger, der besættes her i landet, som bliver slået op på gammeldags manér. At søge job uden et konkret stillingsopslag kræver, at du er målrettet og tålmodig. Til gengæld kan uopfordrede ansøgninger åbne døre ind til et marked af jobmuligheder, som du ellers aldrig ville have fået kendskab til. Det kan godt føles grænseoverskridende at skrive ansøgninger uden at have en stillingsbeskrivelse at læne sig op ad, men mind dig selv om, at de fleste virksomheder faktisk er glade for den slags henvendelser. En rundspørge foretaget af Dansk Magisterforening viser, at 85 procent af virksomheder gerne løbende vil modtage seriøse ansøgninger.
Kilde: Charlotte Bak, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og Peter Rasmussen, selvstændig karriererådgiver hos PeopleResource

Find ud af, hvad du vil
Alle kan være heldige og opleve, at der kommer et konkret jobtilbud ud af en uopfordret ansøgning. Nyuddannede, der ikke har et hensyn at tage til en eksisterende arbejdsplads, kan bruge metoden for at slippe uden om det traditionelle ansøgningskapløb. Og for folk, der allerede er i arbejde, kan uopfordrede ansøgninger være en måde, hvorpå man kan nærme sig en stilling, man længe har haft i tankerne. Men hvor starter man? Måske har du allerede en bestemt arbejdsplads eller konkret stilling i tankerne. Har du ikke det, kan du lave en øvelse, hvor du tænker nogle år tilbage og identificerer fem arbejdsopgaver, som du havde det godt med at være involveret i, og som gav et godt resultat. Når du har identificeret fem projekter, kan du gennemgå dem én for én og forklare dig selv, hvad der var fedt ved netop de opgaver, indtil du når frem til noget, der ligner konturerne af indholdet i dit ønskejob. Om sådan et job eksisterer, og hvor det i så fald findes, kan LinkedIn hjælpe dig med at finde ud af. Ved at foretage en kompetencesøgning vil LinkedIn pege dig i retning af nogle mennesker, som arbejder med nogle af de kompetencer, du synes er interessante.
Kilde: Charlotte Bak, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og Peter Rasmussen, selvstændig karriererådgiver hos PeopleResource

Forstå virksomhedens behov
Når du søger job uopfordret, har du ikke noget stillingsopslag, som præsenterer, hvad virksomheden har brug for, og hvad den forventer af dig. Det må du selv researche dig frem til. Tal med folk, der kender den pågældende virksomhed, du har tænkt dig at søge arbejde hos, og find ud af, hvad der er vigtigt for virksomheden netop nu. Tænk på, om du kan komme med ideer til eller løsninger på nogle af de udfordringer, som virksomheden står over for, og notér dem ned, så de kan komme med i din ansøgning.
Kilde: Charlotte Bak, karriererådgiver i Dansk Magisterforening

Brug dit netværk
De fleste virksomheder har profiler på LinkedIn. Hvis du søger på den virksomhed, du er interesseret i, viser LinkedIn, hvordan du og virksomheden er forbundet. Måske kender du nogen, der er ansat i virksomheden, som du kan tage et kaffemøde med og efterprøve, om den research, du har foretaget, holder vand. Det kan også være, at den chef, du gerne vil i kontakt med – lad os kalde ham Kurt – er forbundet med din tidligere kollega Anne. I så fald er det oplagt, at du ringer til Anne og spørger hende, hvor godt hun kender Kurt. Hvis hun kender ham godt, kan hun sige god for dig og bede Kurt om at tage en snak med dig. Selv hvis ikke du leder efter nyt arbejde, er det en god idé at gøre noget ud af dit LinkedIn-netværk, da det kan få stor betydning for dig senere i livet, hvis du får mod på at søge job uopfordret.
Kilde: Charlotte Bak, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og Peter Rasmussen, selvstændig karriererådgiver hos PeopleResource

Skriv din ansøgning
Når du har fundet ud af, hvilket job du gerne vil have, har researchet grundigt på virksomheden og hevet fat i dit netværk, er det blot at skrive ansøgningen. Den skal bære to budskaber. For det første: Hvorfor vil du gerne have et job netop her? Er du ikke i stand til at argumentere overbevisende for det, må du tilbage og foretage noget mere research, for motivationen skal lyse ud af ansøgningen. Det andet budskab, din ansøgning skal trænge igennem med, handler om dit bidrag: Hvilke kompetencer har du, og hvordan kan du gennem dem styrke virksomheden? Kan du trænge igennem med begge budskaber, er du godt kørende. Husk at sende ansøgningen direkte til rette vedkommende og ikke til HR-afdelingen, hvor den risikerer at havne i en stor kasse. Selv hvis chefen ikke har et konkret jobtilbud at kvittere med, har du plantet din ansøgning og cv direkte på vedkommendes skrivebord, og måske er det netop sådan én som dig, der snart bliver brug for. Følg op på din ansøgning og ring efter én eller to dage og spørg, hvad chefen synes om den, og om I skal tage et møde. Uopfordrede ansøgninger, som ikke følges op, går nemlig hurtigt i glemmebogen.
Kilde: Peter Rasmussen, selvstændig karriererådgiver hos PeopleResource

Som chef skal du
… altid vide, hvad du mangler af kompetencer i den afdeling, du har ansvar for. Selv hvis du ikke har et ledigt job, er det derfor en god idé at gemme uopfordrede ansøgninger til et tidspunkt, hvor det kan blive aktuelt at hive nye kræfter ind i virksomheden. Tag dig derfor tid til at kvittere ordentligt for ansøgninger, og sig ja til kaffeaftaler, hvor du kan møde folk, der er interesserede i på sigt at få dig som chef. Set ud fra lederens synspunkt kan der være en ressourcemæssig gevinst i, at man ikke behøver at sætte hele rekrutteringsmaskineriet i gang, hvis man får brug for en ny medarbejder og allerede har cv’et fra en spændende kandidat liggende på skrivebordet.
Kilde: Peter Rasmussen, selvstændig karriererådgiver hos PeopleResource

}