Ekspert: Axcelfutures brug af tal er misvisende

De fleste har i deres folkeskoletid stiftet bekendtskab med H.C. Andersen-eventyret “Det er ganske vist”, hvor en fjer ender med at blive til fem høns.

Nogenlunde sådan forholder det sig med et tal, som flere gange er blevet brugt til at påvise, at de danske studerende nærmest ikke bekymrer sig om, hvorvidt de kan få et job, når de er færdige med at studere.

Senest brugte et panel nedsat af tænketanken Axcelfuture tallet i sin “Anbefaling 1” om, at optaget på de danske uddannelser i højere grad skal baseres på “analyser af samfundets behov”.

“I Danmark er det kun fem procent af en ungdomsårgang, som tilkendegiver at vælge uddannelse efter beskæftigelsesmuligheder”, står der i den allerførste sætning.

Men ifølge Peter N. Allerup, der er professor ved DPU på Aarhus Universitet og blandt de førende stemmer inden for statistisk baseret forskning i Danmark, er det et misvisende udsagn, fordi man har udeladt alle dem, der ikke har beskæftigelse som absolut førsteprioritet, men som alligevel synes, det er vigtigt.

Han har både kigget på den undersøgelse, som tallet stammer fra, og sammenholdt det med de konklusioner, som tallet nu bruges til at drage.

“Man kan ikke tillade sig at sige, at fem procent gør sådan og sådan. Det er en overfortolkning”, påpeger han og uddyber:

“I et meget overordnet fugleperspektiv slipper man sjældent godt fra at spørge om en masse ting, og når man så har fået svarene, så tager man de fleste af svarene væk for udelukkende at kigge på, hvad de har svaret to steder. Den tilgang ville i mit fag normalt føre til hængning”.

LÆS OGSÅ: Magtfuldt netværk indtog forsiden

Det vandrende tal
Problemet med de fem procent er, at tallet har været ude på en længere vandring, før det endte i Axcelfutures anbefalinger. Det stammer oprindeligt fra en DEA-rapport fra 2013, som forsøger at kortlægge “motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende” med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Danmark, Sverige, Tyskland og England.

Her svarer seks procent af de adspurgte danske studerende, at “mulighed for høj indkomst” og “lav arbejdsløshed” var deres førsteprioritet, da de valgte uddannelse. Til gengæld svarer 46 procent, at “faglig interesse” var deres førsteprioritet, ligesom 30 procent anså “spændende jobmuligheder” som den vigtigste faktor.

Herfra bruges tallet så på forskellige måder i eksempelvis Kvalitetsudvalgets gennemgang af de videregående uddannelser, men også i Produktivitetskommissionens rapport. Og det er hos sidstnævnte – og altså ikke hos DEA selv – at Axcelfuture har hentet tallet på de fem procent.

Men den måde at lade et tal vandre fra en rapport på, hvor konteksten er klar, og så til at bruge det som skyts i en senere diskussion, er ikke efter bogen, mener Peter N. Allerup.

“Vandringen er et tydeligt eksempel på, at man eliminerer de forudsætninger, der ligger for indsamlingen i første trin. Derfra sker der så en langsom konvertering af de prioriteringer til et udsagn om, at fem procent af de studerende har valgt sådan og sådan på baggrund af sådan og sådan. Men det kan man ikke konkludere, for de studerende er blevet udsat for ganske mange spørgsmål”, siger han.

Desuden tager ingen af dem, der bringer tallet videre, højde for, at dette blot er de studerendes førsteprioritet, og at det ikke giver et samlet billede af, hvad deres studievalg er truffet på baggrund af.

Joachim Sperling, der er direktør i Axcelfuture, understreger over for Magisterbladet, at tallet stammer fra DEA, som også er med i Axcelfutures ekspertpanel.

“Jeg synes jo, at vi gengiver de tal loyalt, og der er jo også sammenligninger med Sverige og andre lande. Derfor synes jeg, kritikken er meget voldsom og rettet mod et meget lille område af vores analyser”, siger han og uddyber:

“Vi har taget det tal, vi nu kunne finde. Det var den undersøgelse, vi kunne finde. Og som selvfølgelig passede til vores synspunkt. Utrolig mange unge vælger en uddannelse, som fører til ledighed, så derfor tænker vi, om man ikke kunne bruge det til at anbefale, at de unge godt kunne vælge nogle andre uddannelser”.

Martin Junge, der er forskningschef ved DEA, forklarer, at tænketanken hilser debatten velkommen, men at han er uenig i Peter N. Allerups kritik.

“Konklusionen om, at danske studerende i ringere grad ser på beskæftigelsesmulighederne, når de vælger uddannelse, mener vi er i fin overensstemmelse med den sammenlignende undersøgelse, som vi lavede tilbage i 2013. Man kan pege på, at vi ikke eksplicit gør opmærksom på, at det er deres førsteprioritet, men det opvejes af, at vi sammenligner med et tilsvarende tal for England. På den baggrund har vi derfor ikke nogen problemer med den konklusion, som drages i dette tilfælde”, siger han og uddyber:

“Den kritik, som fremhæves, at vi kun har givet de studerende én valgmulighed, kan vi også godt forstå. Men formålet med kun at give én valgmulighed var at få de studerende til at prioritere mellem de mange hensyn, som der naturligvis altid vil ligge til grund for valget af uddannelse”.

Man får svar som man spørger
Et andet sted, hvor Axcelfuture kunne have hentet tal, er hos Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen, der har skrevet rapporten “Studerende i en fremdriftstid: Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen”. Rapporten indgår i et uafhængigt postdocprojekt.

På baggrund af svar fra 4.354 danske universitetsstuderende kan de to fremvise et nuanceret billede af, hvad de studerende lagde vægt på, da de skulle vælge studieretning.

“En grundtanke i vores spørgeskemaundersøgelse har været, at studerende aldrig, eller ekstremt sjældent, udelukkende vælger uddannelse ud fra et enkelt parameter. Så vi har givet dem flere muligheder, og det viser, at mere end 60 procent vælger ud fra beskæftigelsesmuligheder”, siger postdoc Laura Louise Sarauw.

Hun peger desuden på, at deres forskning viser, at flere end 80 procent af de studerende ofte tænker på, hvad de skal bruge deres uddannelse til, ligesom 63 procent er motiveret af deres fremtidige jobudsigter. Og overraskende nok svarer 61 procent, at de ved præcis, hvad de vil bruge deres uddannelse til.

“Så det er altså usandt, at de studerende ikke er interesserede i at kvalificere sig til arbejdsmarkedet”, siger Laura Louise Sarauw.

Præcisering: Den omtalte rapport af Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen blev offentliggjort den 2. marts 2016. Axcelfuture oplyser, at deres rapport på det tidspunkt allerede var trykt til brug for konferencen den 4. marts 2016. Axcelfuture oplyser, at man derfor ikke havde kendskab til den pågældende analyse, da rapporten gik i trykken.