Op til 125.000 kroner om året til fælleskassen

Veluddannede indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande bidrager med store beløb til fælleskassen, hvis de kommer i arbejde inden for deres fag.

I en analyse fra 2013 dokumenterede tidligere vismand og økonomiprofessor ved CBS Jan Rose Skaksen, at en højtuddannet indvandrer over en fireårig periode genererer et overskud til den danske stat på op til 500.000.

Tallene er beregnet på baggrund af gruppen af højtuddannede, der kommer til Danmark for at arbejde. Selv om de kommer med et helt andet overskud og et job på hånden, så mener Skaksen, der i dag er forskningschef i Rockwool Fonden, at man kan bruge beregningen som et optimistisk ­benchmark for, hvad de højtuddannede flygtninge kan bidrage med, hvis de kommer i arbejde.

“Hvis det lykkes os at udnytte, at der fx er syrere, der kommer hertil med en uddannelsesbaggrund af høj kvalitet, så kan vi høste en stor økonomisk gevinst. De generelle overførselsindkomster udfases, samtidig med at vi kan opkræve mere i skat, jo højere en løn folk tjener. Derfor har det været en stor mangel, at vi ikke har haft et dækkende og præcist overblik over, hvilke uddannelseskompetencer folk kommer med”, siger Jan Rose Skaksen.

Indtægt ud med badevandet
Den første delaftale i trepartsforhandlingerne faldt på plads i slutningen af februar og betyder blandt andet, at alle flygtninges uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring fremover skal udredes tidligt i deres integrationsforløb.

Det overskud, som Jan Rose Skaksens analyse fra 2013 når frem til, er det beløb, som de veluddannede indvandrere betaler mere i skatter, end de trækker på velfærdsydelser som fx sundhedsvæsenet.

Gifte, der kommer til landet med deres familier, giver op til en million i overskud over fire år, efter at også udgifter til børnenes skoler er trukket fra. Indvandrere, der kommer alene, lægger cirka en halv million i den offentlige kasse i løbet af de fire år, som de i gennemsnit er her.

Analysen dokumenterer også, at højtuddannede immigranter bruger velfærdsydelser i et mindre omfang end højtuddannede danskere. Udgifter til lægehjælp og anden velfærd til en enlig dansker er 117 procent højere end til en enlig immigrant.

Og et dansk par er 62 procent dyrere i velfærdsydelser end et par fra udlandet.

“De indvandrere, vi kortlagde i CBS-analysen, kommer som unge erhvervsaktive og rejser igen, før de bliver gamle og dermed også dyrere for samfundet. Det er klart, at selv flygtninge med gode uddannelser har et andet udgangspunkt, og at de ikke altid kan blive lønmodtagere i ordinær beskæftigelse fra første dag. Men når vi ikke engang aner, hvad de folk kan, som bor iblandt os allerede, så smider vi en potentielt stor indtægtskilde til statskassen ud med badevandet”, siger Rockwool Fondens forskningschef.

Uddannelse pro bono
Det er klogt at tænke beskæftigelse ind i integrationsindsatsen lige fra start. Det er både integrationseksperter og arbejdsmarkedets parter enige om.

Jammerbugt Asylafdeling har som det eneste asylcenter kompetenceudredt de nytilkomne systematisk for at få flygtninge hurtigt i gang. Asylcenterets chef, Thorkild Poulsen, har erfaring for, at uddannelsesinstitutioner med fordel kan spille en langt mere central rolle, hvis de uddannede flygtninge skal have en chance for at komme i arbejde inden for deres fag. For der er høje barrierer for at komme i arbejde.

“Vi ved, at det virkelig kan batte noget bare at sende folk på kortere, målrettede såkaldte “slusekurser” af få ugers varighed. Aalborgs internationale gymnasium har taget rigtig mange unge flygtninge ind i tidens løb med virkelig opløftende resultat. For flygtninge med længerevarende uddannelser vil det kunne nedbryde en stor barriere, hvis flere universiteter, tekniske skoler og professionshøjskoler vil skabe kortere forløb, der kan introducere de veluddannede til det akademiske arbejdsmarked. Endnu bedre er det, hvis staten bliver medfinansierende. Det vil være en sund og fornuftig investering, især når enhver kan se, at integrationen er slået fejl det seneste årti”, mener Thorkild Poulsen.

Et andet vigtigt resultat af delaftalen i trepartsforhandlingerne er, at visiteringen af flygtninge bliver rettet ind efter, hvor der er jobmuligheder. Det er et stort problem, at koordineringen mangler i dag, siger Kasper Koch, der er strategi- og udviklingschef i Røde Kors, som står for modtagelsen af flygtninge.

“Jeg hørte for nylig om en psykologiprofessor, som var kommet til en mindre by i Jylland, hvor de hellere ville have haft en svejser til industrien. Det sker alt for ofte. Vi skal blive meget bedre til at se på kompetencer og på lokale arbejdsmuligheder, før folk bliver boligplaceret”, siger Kasper Koch.

Gratis medlemskab
Mens regeringens oplæg til trepartsforhandlinger primært har fokuseret på at finde ufaglærte job til flygtninge, så har såvel Dansk Magisterforening som Akademikerne hele vejen igennem presset på for, at en del af integrationsindsatsen bliver målrettet de højtuddannede.

“Det er på høje tid, at vi kommer væk fra at tale om flygtninge som en ensartet størrelse, der alle har brug for samme indsats for at kunne komme godt videre i det danske samfund. DM vil gerne tilbyde højtuddannede flygtninge et gratis medlemskab, så de fx kan få karrieresparring, indgå i netværk og mentorordninger og meget andet”, siger DM’s formand, Camilla Gregersen.

Akademikerne har ligeledes spillet ind i trepartsforhandlingerne med konkrete tilbud om hjælp til at få veluddannede flygtninge i arbejde inden for deres fag.

“Vi vil gerne spille en rolle ved at få parret de rette mennesker med de rette job. Allerede nu kender vi til virksomheder, der fx mangler ingeniører og medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund. Men det forudsætter, at gruppen af flygtninge med akademisk baggrund bliver samlet og placeret i de kommuner, hvor der potentielt er efterspørgsel efter deres arbejdskraft”, siger formand Lars Qvistgaard.