Museerne bliver langsomt klogere

Kvaliteten af forskningen ved de 98 statsanerkendte museer er for svingende. Derfor skærpede Kulturministeriet i 2013 de krav, museerne skulle leve op til, for at få adgang til støtte under Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Nu skulle museerne have ansatte på ph.d.-niveau for at få adgang til midlerne, og Kulturministeriet håbede, at de statsanerkendte museer i løbet af et par år kunne indfri kravet. For at hjælpe museerne på vej reserverende ministeriet et beløb – 3,5 mio. kr. årligt – til faglig opkvalificering og til forskervurderinger af videnskabeligt ansatte, der ikke formelt levede op til kravet, men hvis forskningsproduktion i omfang og kvalitet svarede til et gennemført ph.d.-studium.

En opgørelse fra Kulturstyrelsen fra september 2015 viser dog, at der fortsat er et stykke vej. 60 museer har i dag medarbejdere på ph.d.-niveau – en stigning på otte museer siden 2013 – hvilket altså betyder, at 38 fortsat er udelukket fra at søge forskningspuljen.

Fuglsang Kunstmuseum er et af de museer, der inden længe opfylder ph.d.-kravet. En af museets inspektører er i øjeblikket ved at afslutte et treårigt forskningsprojekt takket være en stor bevilling fra Ny Carlsbergfondet. Og selvom museet kun har to videnskabelige medarbejdere til at varetage det museumsfaglige arbejde, blev museets forskningsindsats allerede i 2012 vurderet til at være “meget tilfredsstillende” af Kulturstyrelsen.

“Vi har længe satset på forskning af lyst, og fordi det gør en forskel i vores øvrige arbejde. For når forskningen er det bærende ved museet, så foretager vi klogere erhvervelser, fordi de ofte sker i kølvandet på forskningsaktiviteter, vi foretager bedre registreringer af værkerne, fordi vi ved mere om dem, og vi foretager en bedre konservering”, siger museumsleder Anne Højer Petersen.

Hun mener også, at forskningen er med til at give museets formidling en vigtig vidensdimension, der adskiller museet fra andre “oplevelsestiltag”. Med andre ord er der så meget at hente i forskningen, at fordelene vejer tungere end ulemperne.

“Det er meget nemt at få øje på udfordringerne ved fraværet af det faste personale og ubekvemhed internt i organisationen, men der er også ting, man vinder. Fx ved vi allerede nu, at vi har fået kontakter i vidensmiljøet, vi ellers ikke ville have haft. Vi har fået viden, som vi ellers ikke ville have haft andel i, og så tror vi, at der er nogle samarbejds- og udviklingsmuligheder, som vi har til gode i kølvandet på vores ph.d.-forløb”.

Pres på prioriteringer
Men tilsyneladende har Kulturministeriet overvurderet museernes evne til at veje fordele over ulemper. De ph.d.-løse museer ansøgte i 2015 midler for under halvdelen af de 3,5 mio. kr., som Kulturstyrelsen har afsat til faglig opkvalificering og forskerbedømmelser.

Den begrænsede søgning til puljen overrasker dog ikke Organisationen Danske Museer (ODM).

“Selvom Kulturstyrelsen har sat midler af til at styrke forskningskompetencerne, så kræver det jo, at du – fx på et forholdsvis lille museum – piller en person ud, som skal være væk i to eller tre år. Så én ting er, at man får tilskud, noget andet er, at man mister en helt central arbejdskraft”.

Men bør styrelse af forskningen ikke være en ledelsesmæssig prioritet?
“Jo, men i øjeblikket laver vi ikke andet end at prioritere. Jeg tror, at rigtig mange ledere lige nu bruger rigtig megen tid på at tænke over, hvordan de undgår at kæntre. De statslige puljer til forskning og formidling er skåret ned, kommunerne skal omprioritere, og vi har andre kerneopgaver end forskning”, siger Frank Allan Rasmussen, formand for ODM.

Mange ph.d.-projekter
Ikke desto mindre er der 39 igangværende ph.d.-projekter på de danske museer, viser Kulturstyrelsens opgørelse. Og museerne forventer selv at igangsætte yderligere 50 inden 2017. Og faktisk går museerne bevidst uden om Kulturministeriets pulje til forskerbedømmelser. Det vurderer Mette Guldberg, konstitueret direktør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Hun er formand for et af de udvalg, der behandler ansøgninger, men udvalget har kun modtaget én ansøgning.

“Vedkommende kan ikke bruge bedømmelsen andre steder end over for Kulturministeriets Forskningsudvalg (KFU). Og udvalget har ikke nogen jurisdiktion i forhold til universiteterne. Så min vurdering – og det er faktisk en positiv tolkning – er, at de fleste foretrækker at opnå en ph.d. på almindelige vilkår. Det er en mere varig løsning”.

Det begrænsede perspektiv er da også årsagen til marinarkæolog og museumsleder ved Museerne i Fredericia Lars Froberg Mortensen ikke har tænkt sig at gå via Kulturstyrelsen i bestræbelserne på at opruste forskningen ved de museer, han har ansvaret for.

“Vores arkivar fik ph.d.-grad i 2013, og vi vil gerne have én til. Men Kulturstyrelsens forskerbedømmelse er alt for smal, og du kan ikke bruge den til at søge midler andre steder”.

Alligevel er Lars Froberg Mortensen ikke helt overbevist om, at universiteternes “ægte” ph.d.-stempel er det eneste lyksaliggørende for museerne.

“Selvfølgelig skal man styrke forskningen, men måske er ambitionsniveauet til tider lidt “overkill”. Det er dyrt og ressourcekrævende for små museer at forske, og det, man laver på universiteterne, er noget helt, helt andet. Det er to verdener, der støder sammen. Så måske skulle man erkende, at der er forskellige måder at drive forskning på”.