Dansk Magisterforening

Miljømedarbejder frifundet i sag om ærekrænkelse

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Var det stærkt ærekrænkende, da en biolog i Næstved Kommune skrev, at landbrudsadvokat Steffen Olsen-Kludt opfordrede til selvtægt og forfølgelse af medarbejdere? Nej, der var et faktuelt grundlag for påstanden, fastslog byretten for to år siden. Nu har landsretten stadfæstet dommen.

Advokat Steffen Olsen-Kludt får i foråret 2012 et slemt chok, da han får kendskab til en mail sendt af centerchefen ved miljøforvaltningen i Næstved Kommune til landmand Povl Fritzner.

Mailen handler om en verserende sag mellem kommunen og Olsen-Kludts klient, godsejer Claus Johan Thomas de Neergaard, men to linjer i mailen handler om Olsen-Kludt selv:

“Jeg starter med at notere mig, at vi her har med den advokat at gøre, som opfordrer til tæppebombning med mails, selvtægt og personlig forfølgelse af medarbejdere …”, skriver centerchefen.

Mailen er ikke stilet til hvem som helst. Povl Fritzner er storbonde i Herlufmagle og mangeårig formand for Roskilde Dyrskue. Povl Fritzner er med andre ord en person, man lytter til i landmandskredse.

Ja, faktisk er Fritzners indflydelse så betydelig, at hans agtelse er af helt afgørende betydning for Olsen-Kludts forretning, forklarer advokaten senere i retten.

Så når en kommunal miljøchef sår tvivl om advokatens faglige troværdighed i en mail til Fritzner, er det en alvorlig sag, der kræver handling og æresoprejsning.

“Mailen rammer lige ind i hjertekulen af min hæderlighed som advokat”, siger han.

Olsen-Kludt anlægger sag ved Retten i Næstved med påstand om, at centerchefen, biolog Hanne Stensen Christensen, i mailen kommer med ærekrænkende udtaleser i strid med injurieloven. Samtidig kræver Olsen-Kludt en godtgørelse på 250.000 kr. Det er “et forsvindende lille beløb” i forhold til den skadevirkning, udtalelsen har haft, lyder det fra Olsen-Kludt.

Oplægget i Gefion
Det fremgår af retsskrifterne, at Olsen-Kludt er særligt bekymret for Fritzners reaktion. For Fritzner er ikke den eneste, der er bekendt med beskyldningerne mod ham. Tværtimod har adskillige medier viderebragt lignende skildringer af landbrugsadvokaten. Så når Hanne Stensen Christensen i mailen taler om den advokat, der opfordrer til personlig forfølgelse af medarbejdere, beror det på, at Olsen-Kludt i efteråret 2011 er en meget omtalt mand i landbrugskredse og blandt miljømedarbejdere i kommunerne.

Det kan man takke blandt andre biolog Liane Lohse for.

Den 21. september er hun på grund af faglig interesse til stede ved et møde i landbrugsforeningen Gefion, hvor Olsen-Kludt holder et oplæg med titlen “Hvordan rejses en erstatningssag mod kommunen?”.

Ifølge Lohses udførlige referat fra mødet fortalte landbrugsadvokaten ca. 150 tilstedeværende bønder, at de kommunale forvaltninger “lyver” for deres chefer og det politiske system, hvorfor borgmestre, chefer og andre skal “tæppebombes” med klager. På mødet oplyste advokaten ifølge referatet desuden:

“Steffen Olsen-Kludts kontor startede alle sager med at google vandløbsmedarbejderen og gik så benhårdt efter at misakkreditere medarbejderen fagligt og mht. habilitet”.

“Hvis de fornemmede, at de ikke kunne ryste vandløbsmedarbejderen, kommunikerede de direkte til chefen eller til borgmesteren, som efter Steffen Olsen-Kludts mening ikke kunne lide dårlig omtale og derfor var tilbøjelige til at indgå forlig”.

“Steffen Olsen-Kludt opfordrede klart til selvtægt efter devisen: I får en bøde på 10.000 kr., men slipper for afgrødetab og en sag mod kommunen”.

Avisen Effektivt Landbrug, der også er til stede ved mødet, bringer et indholdsmæssigt lignende referat, dog holdt i en mere moderat tone. “Tæppebombe med klager” bliver til “skriv hele tiden til jeres kommune”.

Avisen citerer også Olsen-Kludt for følgende:

“Jeg har oplevet, når vi først undersøger medarbejdernes baggrund, hvilket vi gør, når vi fører en sag, at ansatte havde klar forbindelse til Danmarks Naturfredningsforening eller andre naturorganisationer. Her drejer sagen sig om offentligt ansatte, som slet og ret er inhabile, og derfor kan de ikke behandle processen professionelt. Og i sådanne situationer er det enkelte gange lykkedes os at få fjernet personen fra sagen”.

Godt en måned efter mødet tager såvel formanden for de kommunale tekniske chefer som Gefions formand afstand fra Olsen-Kludts anbefalinger om baggrundstjek af embedsmænd.

“Vi går efter bolden og ikke manden”, fortæller Gefions formand, Torben Hansen, til Dagbladet.

Men Olsen-Kludt fastholder:

“Det er min pligt og helt almindelig professionel praksis”.

Dom og mere kritik
Andre medier skriver om sagen, herunder Jyllands-Posten og DR. Olsen-Kludt omtales nu som en “kontroversiel” advokat.

Og selvom Hanne Stensen Christensens to linjer mest af alt henviser til avisomtaler og Lohses referat, indbringer Olsen-Kludt sagen for retten den 8. maj 2012. Det er jo “særligt” det forhold, at mailen er stilet til Povl Fritzner, der gør det nødvendigt at handle.

Først i 2014 afholdes sagens eneste retsmøde. Hanne Stensen Christensen anfører under restsagen, at de anbefalinger, som Olsen-Kludt fremkom med under mødet i Gefion, ikke alene er kontroversielle og provokatoriske, men desuden er fremsat under et offentligt stormøde. At Olsen-Kludt efterfølgende indgår i en debat om udsagnene, gør, at han må finde sig i kritisk omtale – og dermed et “udvidet frisprog”.

Retten frifinder Hanne Stensen Christensen. Dommer Kim Rasmussen anfører ligefrem, at hun har et “faktuelt” grundlag for udtalelserne i mailen. Når udtalelserne stammer fra ­Olsen-Kludt selv, må han tåle kritik – også fra embedsmænd.

Og Steffen Olsen-Kludt? Ja, han indbringer nu sagen for Østre Landsret, som 9. februar i år stadfæster byrettens dom. Dommerne tilføjer i deres begrundelse, at Olsen-Kludt ikke har reageret over for andre af de personer, der i større eller mindre omfang er kommet med udtalelser, der svarer til Hanne Stensen Christensens.

Fritzner var selv til stede
Sagen har ikke haft negativ betydning for Hanne Stensen Christensens karriere. Hun er i dag direktør i Lejre Kommune.

“Det er ikke sjovt at blive anklaget for injurier, men jeg er glad for at have haft fuld opbakning både fra min arbejdsplads, fra mine kolleger og fra folk i andre kommuner. Det har været et meget langtrukket forløb og en belastning at have sagen hængende så længe. Så nu er jeg bare glad og lettet over, at det er slut”.

Hvad mener du om, at Steffen Olsen-Kludt baggrundstjekker kommunale sagsbehandlere?
“Frem for at sige, hvad jeg mener om det, vil jeg nøjes med at nævne, at han fastholder sit synspunkt under landsretssagen. Han indrømmer, at det er hans praksis, og at det er helt o.k.”.

Hvad synes du?
“I Danmark har vi foreningsfrihed. Det gælder også embedsmænd”.

I Dansk Magisterforening er konsulent Frank Andersen glad for sagens udfald.

“Tendensen med at gå efter de offentligt ansatte medarbejdere og ledere personligt frem for på saglig og korrekt vis at søge sine uoverensstemmelser løst ad de sædvanlige kanaler i vort retssystem er tankevækkende og indvarsler en dårlig kultur. En dårlig kultur, som hastigt kan formere sig via de sociale medier. Det glæder os, at Østre Landsret pure har frifundet centerchefen”, siger Frank Andersen.

Om det er sandt, at mailen har kostet Olsen-Kludt 250.000 kroner eller mere, står hen i det uvisse. Noget taler dog for, at Olsen-Kludts alvorlige frygt for, at han skulle miste Fritzners agtelse, har været ubegrundet. For ifølge side fire i domsudskriften fra Østre Landsret var Fritzner ifølge eget vidneudsagn selv til stede under stormødet og havde altså hørt Olsen-Kludts oplæg.

Magisterbladet har bedt Steffen Olsen-Kludt om en kommentar, og han svarer i en mail, at han har vendt sagen med sin advokat og “principielt ikke har kommentarer til enkeltheder i afgørelser”.

Samtidig tilføjer Olsen-Kludt, at han står fast på, at det er kutyme at undersøge kommunale medarbejderes private forhold:

“Det handler for mine klienter ikke om at gå efter bestemte medarbejdere, men om at sikre, at sagerne afgøres af personer, som ikke er inhabile eller gør sig inhabile”, skriver advokaten.

“Det har syntes, som om jeg var den eneste i dette land, som foretog relevante undersøgelser – tro mig, alle gør det”.

}