Masseovervågning hører ikke hjemme i et retssamfund

LEDER af Camilla Gregersen

Søren Pind forbereder i øjeblikket et lovforslag om at genindføre sessionslogning. Det betyder, at teleselskaberne skal følge de digitale fodspor, du sætter, når du surfer på nettet, så politiet og PET kan bruge det i deres efterforskning.

Noget fundamentalt er på spil. Det er meddelelseshemmeligheden, som er stadfæstet i grundloven, og det handler om, at andre ikke uberettiget kan åbne og læse dine breve. Politiet kan gøre indgreb i meddelelseshemmeligheden under efterforskning af alvorlig kriminalitet, men det kræver normalt en dommerkendelse. Og når politiet allerede har denne mulighed, hvorfor er det så nødvendigt at logge alle danskere?

Sessionslogning blev oprindeligt indført i 2007. Logningen blev også dengang kritiseret af både privacy-forkæmpere, en del politikere og telebranchen, fordi den blev set som et vidtgående indgreb i borgernes privatliv og samtidig pålagde internetudbyderne en ekstra omkostning, uden at det var dokumenteret, at politiet kunne anvende de loggede data.

I 2014 blev den danske sessionslogning stoppet. Det skete dels på baggrund af en afgørelse fra EU-Domstolen, som kendte hele logningsdirektivet ulovligt, dels fordi logningen i praksis ikke hjalp politiet. Det sidste var den daværende justitsminister Karen Hækkerups hovedårsag til at stoppe logningen.

Selvfølgelig skal politiet have de redskaber, de har brug for til at bekæmpe terror. Men hvorfor skulle logning hjælpe politiet nu, når det ikke har hjulpet dem tidligere? Svaret har vi til gode, og derfor er vi mange, der har sagt fra over for Søren Pinds planer. DM har skrevet et brev til justitsministeren sammen med en bred skare af organisationer såsom Teleindustrien, Advokatsamfundet, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, PROSA og Dansk Journalistforbund. Vi udtrykker vores bekymring over, at forslaget er juridisk betænkeligt og baseret på et meget uklart grundlag. Det vil indebære en massiv overvågning af danske borgere og virksomheder og vil endvidere påføre erhvervslivet særdeles høje omkostninger, som vil påvirke både investeringer og innovation på it- og telemarkedet negativt. I DM har vi mange medlemmer, der arbejder med it- og teleområdet, og det er også deres interesser og arbejdslivsperspektiv, som vi varetager, når vi nu siger fra sammen med alle andre velfunderede og professionelle parter med stor erfaring og indsigt inden for tele- og it-området.

For det duer ikke at antage, at “hvis du ikke har noget at skjule, har du ikke noget at frygte”. Eller: “Hvad gør det, at dine mails bliver logget, hvis du ikke har noget at skjule?” Logning vil påvirke den digitale kommunikation og den digitale udvikling. Vi har brug for digital udvikling og for, at mennesker kan skrive sammen om deres dagligdag eller endda også om deres kendskab til ulovligheder, krænkelser eller kritisable forhold, uden at andre end dem, de selv vælger, kan følge med.

Hvis sessionslogning bliver indført, vil det også have store konsekvenser for telebranchen, hvor regningen formentlig vil ende. Og det vil påvirke mediebranchen, hvor kildebeskyttelsen kan blive sat ud af kraft, så fortrolig kommunikation ikke længere kan finde sted.

Som professor i overvågning Peter Lauritsen siger i dette nummer af Magisterbladet, så skal der være proportionalitet mellem redskaber og udbytte. Sessionslogning er i mine øjne overdrevet anvendelse af redskaber uden sikkerhed for udbytte. Der vil blive indsamlet enorme mængder data, uden at hverken Justitsministeriet eller politiet endnu har kunnet vise, at logning kan anvendes til at forhindre terror.

Logning vil udgøre en barriere for teknologisk udvikling og digitalisering, som er helt essentielt for udviklingen på det akademiske arbejdsmarked. Men lige så vigtigt er det, at vi siger fra over for angrebet på frihedsrettighederne.

Overvågning af alle borgere hører ikke hjemme i et retssamfund.