Ja, jeg er robust

“Principielt er det ærgerligt”, siger Anders Klindt, 39 år, netop far til sit andet barn og netop fyret fra sit job i DR på grund af nedskæringer.

“Men det er bare en af de nødvendige beslutninger, der bliver taget i enhver organisation indimellem”.

Anders Klindt, der er cand.it. med en bachelor i filosofi, lader sig ikke sådan slå ud. På LinkedIn har han beskrevet sig selv som en “robust leder med erfaring og empati”.

Han tilføjede ordet “robust” en morgen, hvor han hørte det omtalt i radioen som arbejdsgivernes nye buzzword. Han opfattede netop sig selv som robust, så det var oplagt at brande sig selv på den måde over for kommende arbejdsgivere, tænkte han.

Deadlines tester robusthed
Anders Klindt har udstråling som en tv-vært: taler med rolig stemme med en blød bas, fastholder øjenkontakten, gestikulerer let med især højre hånd.

Anders Klindt har imidlertid tilbragt sin karriere på den anden side af kameraet, hvor han i årevis har arbejdet med produktion af lyd og video til filmstudier og tv-kanaler. Tidligt i sin karriere versionerede han udenlandske tegnefilm –”en magisk verden”, siger han selv – og senere har han produceret tv og film, blandt andet 16 programmer med hr. Skæg fra “Ramasjang”. Hos DR var han områdeleder i “programmodtagelsen”, den afdeling, der håndterer alle indkøbte tv-programmer.

I hele sit arbejdsliv har han været vant til at arbejde under konstante, uforudsigelige og ofte meget korte deadlines, fordi kunderne tit leverede i sidste øjeblik.

“Dag efter dag, uge efter uge, skulle vi lave et fejlfrit produkt, som tusindvis af mennesker forbruger, og alle dage havde uforudsete begivenheder. Det lægger selvfølgelig et pres, som kræver en vis robusthed at håndtere”, siger Anders Klindt.

Robustheden er sjældent blevet formuleret som et direkte krav til ham, men det har altid ligget som en forventning. Og til tider er der kommet besked oppefra:

“Jeg har oplevet at blive fortalt: Nu skal vi teste din robusthed den næste tid. Og det havde jeg det helt fint med. Det vigtige er bare, at det er klart for alle, hvad der ligger af forventninger, når man bruger ordet “robust””, siger Anders Klindt.

Det hjælper at zoome ud
Robusthed handler for Anders Klindt blandt andet om at stoppe op, når et problem bliver uoverskueligt:

“Når jeg står i en presset og måske kaotisk situation, hjælper det at tænke: Hvor slemt kan det være?”.

Anders Klindt forsøger ofte at betragte svære problemer udefra, at distancere sig selv fra det kaotiske. Han føler, at han har en bagvedliggende ro, som gør det muligt. Anders Klindt er guitarist i et rockband, og med det som reference forsøger han at forklare:

“Hvis jeg fra den scene, jeg selv spiller på, zoomer ud til hele København, så er der en masse andre bands, som slet ikke aner, hvem jeg er. Zoom længere ud, og så står U2 dér og ACDC dér, og derovre står Coldplay. Zoomer jeg endnu længere ud, er der måske et band i et andet solsystem, der spiller så meget federe, at vi ikke engang kan erkende det. I det store kosmiske er vi så bittesmå. Den tanke kan tage brodden af mange situationer, og det gør, at man tager sig selv lidt mindre højtideligt”.

Plads til alle
Selv om robustheden i ham selv har hjulpet ham i pressede situationer, er Anders Klindt også varsom med at gøre det til et succeskriterium.

“Man kan hurtigt begynde at acceptere så mange ting, at man glemmer at italesætte de udfordringer, der rent faktisk er i arbejdet. Og hvis man lægger for meget værdi i det at være robust, bliver de, der ikke opfattes sådan, hurtigt gjort til problemet. Men det er helt o.k. ikke at være robust. Der er også behov for mennesker, der er mere sensitive”, siger han.

Robusthed som en hjælpende hånd
Det, som Anders Klindt har oplevet i praksis, har Gentofte Kommune formaliseret. Her har robusthed været en central strategi siden 2014.

“Robusthedsbegrebet er opstået som en konsekvens af, at der er mange, der er hårdt pressede i vores organisation. Hvis vi skal blive ved med at være en attraktiv arbejdsplads, er vi nødt til at håndtere det pres og give medarbejderne en hjælpende hånd”, siger HR-chef Ragnhild Christensen.

Kommunen har en målsætning om at “skabe bedre velfærd for færre ressourcer” – en ambition, der nødvendigvis indebærer markante effektiviseringer og forandringer. Robusthed er en måde at håndtere den situation på en konstruktiv måde, mener Ragnhild Christensen.

“Som ansvarlig ledelse kan man ikke sige til medarbejderne, at de bare må håndtere det her. Især ikke når man ved, at der er nogle ting, vi kan arbejde med, som gør det lettere”, siger hun.

Hun beskriver robusthed som et hus i tre etager. Fundamentet er kerneopgaven, “den forskel, vi er sat i verden for at gøre”. Tanken er, at man gennem dialog skal finde en fælles forståelse for kerneopgaven, så det bliver lettere at prioritere opgaverne.

På anden etage fokuserer man på arbejdsfællesskabet: Hvordan kan vi i fællesskab bedst løse kerneopgaven?

Og på øverste etage fokuserer man på den enkelte medarbejders individuelle robusthed. Udgangspunktet er teknikker fra den positive psykologi, som medarbejderne kan bruge til at træne deres evne til at “håndtere modgang, forandringer, stress og svære hændelser”.

“Som organisation og ledelse har vi et ansvar for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, og omvendt kan vi ikke lægge skjul på, at der er et individuelt aspekt. Man kan godt arbejde med sin egen robusthed”, siger hun.

Robusthed indgår nu som element i trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger, kommunens MED-udvalg har deltaget i workshops om begrebet, og der er udarbejdet skriftligt materiale til medarbejdere og ledere.

Gentofte Kommune beskæftiger ca. 350 akademikere, og netop den faggruppe har særlige udfordringer, mener Ragnhild Christensen:

“Mange af AC’erne er individualister med høj faglig stolthed, og samtidig har de et arbejde, hvor man altid kan lave lidt mere på sin opgave. Bagsiden af det er, at nogle knækker nakken, fordi de bliver ét med deres arbejde. Vi håber på at forebygge det gennem en kombination af robusthed både på arbejdspladsen og hos den enkelte medarbejder”.