Ekspert: Embedsmænds kritik i gyllegate er alvorlig
Sagen om landbrugspakken viser, hvordan håndfaste politiske forlig kan korslutte den politiske proces, mener lektor i offentlig ret.
En undersøgelse fortaget af Magisterbladet viste sidste år, at mere end hver tredje embedsmand havde oplevet, at de af deres chef var blevet presset til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde. Oplysninger, som efter faglig vurdering burde have været med.
Alligevel hører det til undtagelserne, at embedsmænd i centraladministrationen offentligt kritiserer sagsbehandlingen i deres ministerium.
Men i sagen om tilblivelsen af tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens landbrugspakke trådte hele fem anonyme embedsmænd frem med stærk kritik af forløbet.
“Det var fra start en bunden opgave at få virkeligheden til at passe til det politiske projekt”, har en kilde tæt på forløbet udtalt til Berlingske.
En anden kilde, der også fulgte sagen tæt, sagde:
“Der var en udbredt bekymring om, at vi ikke kunne stå på mål for fagligheden, fordi vi blev presset så meget til at levere noget politisk. Der var en følelse af, at det kun handlede om at please ministeren”.
For embedsmænd er det ellers en del af jobbet at skulle balancere mellem at levere rådgivning, der lever op til almindelige normer om faglighed og sandhed, og samtidig tjene ministerens legitime politiske interesser. Men i forbindelse med landbrugspakken, hvor produktet både skulle give landmændene mulighed for at udlede mere kvælstof og samtidig forbedre vandmiljøet, var balancen svær at håndtere.
Ikke bare arbejdede ministeriets folk under en uhyre presset tidsramme. Men selve udfordringen i at få miljø- og landbrugsinteresser til at mødes, krævede, at man strakte sig til det yderste af, hvad der var fagligt forsvarligt.
I praksis skulle embedsmænd sikre merudledning af kvælstof, samtidig med at forpligtelserne i forhold til EU’s rammedirektiv blev opretholdt. Hvilket dog ikke er ligetil, som det fremgår af en mailudveksling mellem en kontorchef i Naturstyrelsen og seniorforsker Karen Timmermann ved AU i forbindelse med det lovforberedende arbejde.
Her afviser seniorforskeren gentagne gange anmodningen om at beregne, hvor meget mere kvælstof man kan udlede i et vandområde og samtidig undgå at skifte miljøtilstandsklasse.
“Der er altså grænser for, hvor useriøse spørgsmål jeg vil svare på”, svarer Karen Timmermann, da kontorchefen beder seniorforskeren genoverveje muligheden. Mailen er en del af et omfattende materiale, som er udleveret til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Berlingske har tilsvarende beskrevet, hvordan beregninger på et nyt grundlag har givet mulighed for at tillade større udledning af kvælstof. Målet er ikke længere at reducere udledningen fra 55.000 til 42.000 ton, men blot til 44.500 ton. Det har kunnet lade sig gøre ved at udskifte det nyeste datamateriale fra årene 2008-2012 med ældre tal får årene 1997-2001.
Hug en hæl, klip en tå
Eksemplerne viser ifølge Berlingske, hvordan embedsapparatet under tilblivelsen af landbrugspakken måtte hugge hæle og klippe tæer.
Men embedsmænd har kun ret – og pligt – til at sige fra, når noget er “klart ulovligt”, og i et interview i Deadline på DR2 tog tidligere departementschef Bo Smith afstand fra den anonyme kritik. Han var i 2014-2015 formand for et Djøf-nedsat udvalg, der med udgangspunkt i den faldende tillid til det politiske system gik samspillet mellem embedsværk og politikere efter i sømmene.
“Jeg mener, at en embedsmand skal hjælpe sin minister og respektere de politiske valg, også om hvilken faglighed, man vil lægge vægt på, og som ministeren beslutter. Og hvis man ikke er indstillet på det, men vil komme igennem med nogle vurderinger, man selv har, eller en anden politik, så vil mit råd til de pågældende være, at så skal de finde sig noget andet at lave”, lød det fra Bo Smith.
Ifølge Bo Smith skal embedsmændene i deres rådgivning arbejde inden for rammerne af “almindelig” faglighed, og almindelig faglighed er langtfra nogen entydig størrelse. Som Bo Smith forklarede, så kan “tal sættes op på mange måder”.
Men ifølge lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet Birgitte Boye Koch er det for let at tage afstand fra de anonyme embedsmænd. Hun mener, at deres kritik skal tages meget alvorligt.
“Jeg kan ikke huske fra nogen af de andre sager, vi har set de senere år, at embedsfolk så markant har sagt, at de har følt sig under et stort politisk pres. Når de udtaler sig anonymt, hænger det jo også sammen med, at deres jobsikkerhed er i fare, hvis de udtaler sig åbent. Så faktisk synes jeg, man kan se det her som et udtryk for, at der er problemer”.
Demokratisk proces blev kortsluttet
Pernille Boye Koch hæfter sig ved, at landbrugspakken blev vedtaget af et snævert flertal kort før jul. Og i realiteten havde parterne bundet sig til aftalen, før den overhovedet var blevet behandlet i Folketinget. Dermed illustrerer sagen, hvordan politiske forlig kan kortslutte den demokratiske proces.
“Det betyder jo, at lovgivningsprocessen bliver et ritual. Alt det, der skal kvalificere beslutningsprocessen, første-, anden- og tredjebehandlingen, høringer af organisationer og offentlig debat, bliver dermed kortsluttet. Det gav stærkt begrænsede muligheder for at korrigere og nuancere pakken”.
Og det er ikke bare en ulempe i et demokratisk perspektiv.
“Det bliver også en ulempe for embedsmændene. For når loven nærmest er vedtaget, før den er behandlet, så opstår der et ekstra pres på embedsmændene, der skal fremstille virkeligheden på en måde, som passer til det, forligspartierne er blevet præsenteret for på et tidligere tidspunkt”.
Ifølge Boye Koch bør sagen tjene som advarsel til politikere og særligt topembedsmænd. Der er nemlig grænser for, hvor skønmalende et billede af virkeligheden der kan lægges frem for Folketinget.
