Bluffer du?

Kimie Jensen på 26 år bliver færdig som bachelor i uddannelsesvidenskab til sommer. Andre betragter hende som en, der altid har klaret sig godt fagligt og har fået flotte karakterer. Alligevel har hun en følelse af ikke at være god nok. En oplevelse af at bluffe.

“Jeg er bange for ikke at være dygtig nok. Jeg er bange for, at det, jeg præsterer, ikke er godt nok. Så når jeg får en god karakter for en opgave eller til en eksamen, tænker jeg altid, at hvis de bare spurgte lidt mere ind eller læste min opgave lidt mere grundigt, så ville de opdage, at jeg ikke er så dygtig, som de tror. Jeg har en oplevelse af at bluffe og er bange for at blive afsløret som inkompetent”, siger Kimie Jensen, der af samme årsag i løbet af studiet har gjort, hvad hun kunne, for at undgå gruppearbejde. Kimies frygt for at blive afsløret som inkompetent kaldes for impostorfænomenet.

Det handler om, at der er uoverensstemmelse mellem en indre følelse af fiasko og utilstrækkelighed og ydre tegn på, at man faktisk gør det godt. Begrebet stammer fra slutningen af 1970’erne, hvor psykologerne Pauline Rose Clance og Suzanne Imes fra Georgia State University opdagede dette fænomen blandt de kvindelige studerende, som trods gode karakterer alligvel fik præstationsangst og eksamensskræk. De følte sig som bedragere, der skulle opretholde en facade som kloge og dygtige. Man har sidenhen fundet ud af, at impostorfænomenet også forekommer hos succesfulde mænd, der mener, at deres succes alene skyldes held. Forskning foretaget af Pauline Rose Clance og psykologiprofessor Gail Matthews har vist, at syv ud af ti kvinder og mænd i løbet af deres karriere på et tidspunkt har følt sig som bedragere. Mange af dem med en mere konstant følelse af at være bedragere lider også af præstationsangst og perfektionisme. De tror, at alle andre ligestillede er langt mere intelligente og kompetente. Det skyldes, at de kun sammenligner sig selv med de allerbedste.

Overdrevet fokus på præstationer
Hvordan kan det være, at man føler sig som en bedrager og er bange for at blive afsløret som inkompetent, selvom man rent faktisk klarer sig strålende? Ann C. Schødt har en HD i organisation og ledelse og arbejder som forandringskonsulent i virksomheden Potentialefabrikken. I sit arbejde støder hun ofte på impostorfænomenet. Hun har sat sig ind i forskningen på området, der viser, at fænomenet oftest skyldes en kombination af en introvert personlighed, høj intelligens og et lavt selvværd eller lav selvtillid.

“Hvis du under opvæksten er blevet bedømt og kritiseret på baggrund af dine præstationer, har du lært, at du skal præstere for at blive anerkendt”, siger hun.

Mange kommer fra familier med et højt konfliktniveau, udbredt sarkasme og kritik. I stedet for kærlig omsorg voksede de op med strenge regler og sanktioner. Som voksne holder de en kompetent professionel facade, selvom de kæmper med lavt selvværd eller lav selvtillid.

Ann C. Schødt mener også, at årsagen til følelsen af at bluffe eller snyde skal findes i vores samfund. Vi lever i en kultur, hvor vi fokuserer på individet og at være noget i kraft af præstationer. Det er samtidig tit svært at vide, hvad der forventes af en – især i arbejdssammenhænge, hvor man hele tiden bliver bedømt af andre. Og bliver man endelig rost for sin arbejdsindsats, preller rosen af, fordi man nedvurderer sig selv. Hvis man bare havde anstrengt sig mere, kunne man sikkert have gjort det bedre. Man er sårbar over for andres kritik og kommer hurtigt til at skamme sig, når man begår fejl. Det er derfor også en ubevidst strategi, at man har en indre kritiker, som hele tiden er på nakken af en, så man er forberedt på andres kritik. Kimie Jensen kender også til den indre selvkritiker, der får hende til at skamme sig, når hun begår fejl.

“Jeg stiller meget høje krav til mig selv og tager det meget tungt, når andre påpeger fejl. Jeg opfatter det som en kritik af min person og ikke af det, jeg har gjort forkert”, forklarer Kimie Jensen, der efterhånden har mistet lysten til at vise, hvad hun kan, fordi hun frygter negativ feedback.

“Jeg er kommet til at ekskludere mig selv på studiet, fordi jeg ikke tør sætte mig selv i spil i sociale sammenhænge af frygt for at blive afsløret. Det er ensomt. Jeg frygter den dag, hvor jeg skal søge job, for tænk nu, hvis de opdager, at jeg ikke kan leve op til deres forventninger”, fortæller hun.

Skab et mere realistisk selvbillede
Det er vigtigt at arbejde med sig selv, så man får et mere realistisk selvbillede, hvor der er bedre overensstemmelse mellem de ydre præstationer og ens selvtillid og tilfredshed med, hvad man har opnået.

“Når du arbejder med at ændre dit selvbillede, kan du for eksempel finde nogle mennesker, du er tryg ved, og få dem til at give en skriftlig, positiv feedback på, hvordan de oplever dig. Hvis flere skriver det samme, er det nemmere at blive overbevist om, at de har ret. Det handler om at indsamle beviser på, at man er god nok, i kraft af at man er den person, man er, og ikke kun god nok på grund af sine præstationer. Øv dig i at acceptere dig selv, som du er, på godt og ondt. Du behøver ikke altid at være stærk og vide alt. Nogle gange er du begynder ligesom alle andre. Målet er at kunne hvile mere i sig selv. Der kan dog være langt til målet, hvis du har levet i mange år med et forvrænget selvbillede, så det gælder om at være tålmodig og eventuelt søge professionel hjælp”, siger Ann C. Schødt.

Kimie Jensen overvejer på nuværende tidspunkt at søge om hjælp for at komme følelsen af at bluffe til livs, så hun ikke behøver at frygte for at skulle søge job.