Dansk Magisterforening

Biologen jagter et fagligt netværk

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Midyia Mustafa var tæt på at miste livet, da hun tog flugten med sine børn over Middelhavet. Nu leder familien efter en måde at bygge deres liv op på igen. Hendes drøm er at vende tilbage til sit fag, biologi. En mentor eller et fagligt netværk kunne være en kæmpe hjælp, mener hun.

I Aleppo var den 40-årige magister Midyia Mustafa biologilærer på et gymnasium. Til april har hun arbejdet i en børnehave i Frederikshavn i et år.

Jobbet som pædagogmedhjælper har været en god start på familiens nye liv i Danmark, men drømmen er at få lov at vende tilbage og arbejde med det, hun er uddannet til.

“I børnehaven har jeg taget mig særligt af flygtningebørn, som har haft vanskeligt ved at finde sig til rette i en dansk institution. Det har været spændende, men samtidig ved jeg, at børn på tre-fem år ikke er mit område. Jeg elsker det naturvidenskabelige felt, jeg savner at stå ved en tavle, og jeg savner kontakten med de unge studerende rigtig meget”, siger Midyia Mustafa.

På bordet foran hende ligger i et plastikchartek hendes eksamensbevis fra universitetet i Aleppo, som hun har fundet frem i anledning af interviewet.

Det er nu tre år siden, at Midyia Mustafas lillebror mistede livet i den syriske borgerkrig, kun 20 år gammel. På baggrund af den begivenhed besluttede den syrisk-kurdiske familie at afhænde alt, de ejede – to lejligheder og en bil – for at skrabe penge sammen til at komme væk.

I første omgang rejste Midyia Mustafa af sted med sine to børn på dengang 10 og seks år, via Tyrkiet og over Middelhavet. De betalte 15.000 euro for flugten, som var tæt på at koste dem livet, da båden blev ramt af høje bølger ud for Grækenland.

Efter ophold i Sandholm- og Auderød-lejrene blev familien visiteret til at bo i Skagen. Et år senere blev børnene genforenet med deres far, og familien flyttede tættere på deres sprogskole i Frederikshavn.

“Vi ledte først og fremmest efter sikkerhed, men nu leder vi også efter en måde at bygge vores liv op på igen. Min mand er ingeniøruddannet og også i fuld gang med at lære dansk. Vores arbejde og uddannelse har altid betydet meget for os, og vi drømmer begge om at få arbejde med vores fag i Danmark. Det er også vigtigt for os at vise både danskerne og vores børn, at vi kan give noget tilbage”, forklarer Midyia Mustafa.

Klar til at rykke
At arbejde i en børnehave med løntilskud har været fint i et år og har hjulpet det sproglige godt på vej. Men nu føler hun sig klar til at rykke videre.

“Jeg har fået nogle biologibøger på dansk, som jeg studerer nøje. Og gennem Venligboerne har jeg fået kontakt med en gymnasielærer, der vil tage mig med på arbejde, så jeg kan se, hvordan det danske uddannelsessystem fungerer. Jeg er nysgerrig og prøver at være så opsøgende som muligt, for jeg er besluttet på at finde arbejde inden for naturvidenskaben igen”, siger Midyia Mustafa.

Naboen er utroligt hjælpsom, og hendes leder i børnehaven er blevet en ven af familien. Men flere kontakter i et fagligt, professionelt miljø kunne være en kæmpe fordel, mener hun.

"Vi ville flytte i morgen, hvis vi fik arbejde et andet sted. Men vi har endnu ikke fundet ud af, hvordan vi får slået hul igennem til virksomheder og et arbejdsmarked, der kan bruge vores kompetencer. En mentor eller et fagligt netværk kunne være en stor hjælp til at få afdækket, hvor vi kan gøre os gældende. Og hvordan man griber jobsøgning an i en dansk sammenhæng”, forklarer hun.

I det hele taget har familien Mustafa det lange lys på, for de aner ikke, om de nogensinde kan vende tilbage til Syrien. 

“Børn er utroligt hurtige til at tilpasse sig. Mine to går nu i dansk folkeskole, taler sproget næsten flydende og har endda lidt nordjysk dialekt. De spiller begge foldbold i deres fritid og har vundet flere medaljer med deres hold”, siger Midyia Mustafa.
}