Arbejdsgivere vil have robuste akademikere

“Som person er du robust og trives med mange bolde i luften”, fordi du “ved, at ting ofte forandrer sig, og tager det med et smil”. Foruden et nært kendskab til funktionærloven er det kravet i et aktuelt jobopslag til en stilling som HR-konsulent.

Antallet af jobopslag, hvor ordet “robust” indgår, er på få år tredoblet i de akademiske brancher – fra 1.945 opslag i 2010 til 6.662 sidste år. Det svarer til 1 ud af 40 annoncer i dag mod 1 ud af 100 i starten af 2010. Tallene stammer fra jobindex.dk, der dækker langt størstedelen af landets jobopslag.

Forskning viser desuden, at danske virksomheder i stigende grad omtaler den ideelle medarbejder som fleksibel og robust, ligesom motionstilbud og sundhedssamtaler bruges som ledelsesværktøjer, der kan effektivisere medarbejdernes præstationer.

Det fortæller Jeppe Lykke Møller, der forsker i sundhedsledelse ved Roskilde Universitet. Han ser kravet om robusthed som en del af en sundhedsbølge, der har bredt sig fra privatlivet og ind på arbejdspladserne.

“Virksomhederne er begyndt at efterspørge menneskelige egenskaber på linje med faglige kompetencer. Og det gør de, fordi det virker. Robuste medarbejdere performer bedre”, siger han.

For den enkelte virksomhed er det altså helt naturligt at søge robustheden. Men for medarbejderne kan det få uheldige konsekvenser, mener Jeppe Lykke Møller.

“Så længe du kan mestre kravene, så er arbejdet levende og stimulerende og udviklende og inspirerende, og du føler, at du vokser som menneske. Men vi forfølges hele tiden af en risiko for at træde ved siden af. Og når vi gør det, griber arbejdspladserne os ikke på samme måde som før”, siger Jeppe Lykke Møller.

Han mener, at robusthedskravet er vokset, i takt med at især offentlige arbejdspladser ligger under for stadig hurtigere forandringer og effektiviseringskrav. Fordi offentlige ledere ikke har rum til at investere i medarbejdernes trivsel, søger de i stedet at løse problemet gennem robusthed.

“Ved at fokusere på, at medarbejderne er ansvarlige for deres egen robusthed, sygeliggør man medarbejdere, som ikke nødvendigvis havde et problem før. Og man giver dem samtidig ansvaret for selv at løse det problem”, siger Jeppe Lykke Møller.

Sammen er vi robuste
Robusthed er ikke i sig selv en dårlig ting. Det skabes bare bedst kollektivt, påpeger konsulent og aktionsforsker Steen Elsborg, der er en af initiativtagerne til Netværk for Design af Robust Organisationsforandring, og som i den forbindelse er ved at lægge sidste hånd på en lærebog om emnet.

“Der er ikke noget galt i, at man individuelt kan modstå et stort pres. Al viden viser imidlertid, at den evne først og fremmest kommer fra miljøet, ikke personen i sig selv. Robustheden skabes indefra i organisationen. På den måde kan arbejdspladsen samtidig være med til at gøre den enkelte stærk”, siger Steen Elsborg.

Dansk Magisterforening er begyndt at holde workshops om robusthed. Deltagerne får hjælp til at finde ro og fokus i arbejdslivet, og særligt dimittenderne skal støttes i at begå sig på et presset arbejdsmarked.

I sidste ende handler det imidlertid ikke om den enkelte medarbejder, men i høj grad om arbejdspladsen som helhed, siger Annette ­Schmidt Højby, karriererådgivningschef i Dansk Magisterforening.

“Robusthed bliver en undskyldning for at have et presset psykisk arbejdsmiljø, fordi man tror, robuste medarbejdere kan klare hvad som helst. Men det er ikke kun den enkelte medarbejders ansvar at være robust. Det er ledelsen, som er ansvarlig for at skabe de rammer, der gør, at medarbejderne også med robusthed kan løse opgaverne”, siger Annette Schmidt Højby.