Magistre: Symbolpolitik skader omdømme
Smykkeloven, annoncer rettet mod flygtninge i libanesiske aviser, frikadellegate og nedskæringer på udviklingsbistanden er politiske initiativer, som har givet Danmark negativ omtale i FN, EU og i den internationale presse. Tre forskere vurderer følgerne for Danmark.
Mads Mordhorst, lektor og ph.d. på CBS med speciale i national branding
Hvad betyder sådanne sager for Danmarks renommé?
“Regeringen spiller med høj indsats. Et lands renommé og omdømme tager lang tid at skabe og skal derfor ses som en langtidsinvestering ligesom store investeringer i infrastruktur. Spørgsmålet er, i hvor høj grad regeringen ser sit tiltag i et langsigtet perspektiv. Den vil sikkert sige, at de netop er langsigtede. Men Fogh-regeringens vurderinger efter karikaturkrisen var, at man skulle være meget påpasselig med, at dårlige historier ikke brænder sig fast, ved aktivt at arbejde med Danmarks ry”.
Hvad er det konkret, et dårligt renommé kan koste Danmark
“På den politiske arena skal Danmark bruge meget tid og mange ressourcer på at diskutere sagerne. Økonomisk kan det koste os i tiltrækning af fx turisme, men endnu vigtigere den bedste arbejdskraft og videnstunge virksomheders lyst til at investere her. Mens karikaturkrisen især handlede om Mellemøsten, handler denne krise mere om forholdet til vores vigtigste politiske og økonomiske samhandelspartnere som Tyskland, England og USA. De har været de mest kritiske parter over for de danske tiltag. The Guardians karikaturtegning væver statsministeren og det politiske sammen med de danske virksomheder og danske brands som bacon, øl og lego, der er kendt i England. Vi ser altså, at et lands image ikke kun er et politisk domæne, men at politikerne faktisk har et ansvar for ikke at sætte dette image over styr for også fx virksomhederne”.
Hvad bør Danmark gøre for at ændre renomméet?
“Karikaturkrisen var en enkeltkrise, som voksede sig stor. Regeringen skal sikre sig, at der ikke kommer flere negative sager, for ellers vil udlandet få det indtryk og fortolke den fortælling, at det er sådan, Danmark er. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved regeringens politik, men ved måden, den implementeres på gennem fortællingerne. Regeringen har gennemført sin politik i en aktiv kommunikationsstrategi, som har haft en symbolsk dagsorden indenrigs, men den bliver også læst internationalt. Smykkeloven er i høj grad symbolpolitik. Den har ikke fuldstændig udvisket det gamle, positive billede af Danmark som en nation, der vil verden det godt, med verdens lykkeligste folk. Men vi skal nu vænne os til to forskellige fortællinger om Danmark. Hvor der tidligere kun var en god fortælling, er der nu også en mindre god”.
Rasmus Alenius Boserup, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i arabisk politik og samfund
Hvilke konsekvenser har den negative omtale af Danmark?
“Regeringen løber risici på danskernes vegne ved at ignorere eller tilsidesætte erfaringerne fra karikaturkrisen med den form for symbolpolitik, der ligger i fx smykkeloven og annoncerne. Det medførte et antimuslimsk renommé, som gav os diplomatiske problemer i forhandlingsspørgsmål i international politik. Det medførte sikkerhedsmæssige risici og gjorde os til potentielt terrormål. Dårlig omtale kan også gå ud over tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og internationale aktører til Danmark”.
Situationen i Mellemøsten og i verden er jo i dag en helt anden, end den var under karikaturkrisen. Hvordan vil du karakterisere Danmarks nuværende renommé?
“Der er en grund til, at Danmark er afbildet og omtalt meget negativt i fx New York Times og The Guardian. Det skyldes, at Danmark har brandet sig selv aktivt med fx annoncerne og smykkeloven på bagtæppet af 10 års arbejde for at vende det negative billede affødt af karikaturkrisen. Jeg tager ikke stilling til selve regeringens politik. Den kan man være enig eller uenig i. Det handler om den kampagne, regeringen har valgt aktivt at føre med fx annoncerne. Jeg tror ikke umiddelbart, dette vokser sig til en ny karikaturkrise. Men med de erfaringer, vi har på området, er det forkert, at regeringen har brandet sig på den måde”.
Hvad kan regeringen gøre for at forandre den dårlige omtale?
“Den kan anerkende problemet ved fx at rulle nogle af de lovforslag tilbage, der har medført den negative omtale. Eller Løkke kunne få Støjberg til at trække sig for at sende et symbolsk signal. Det vil næppe ske. Realistisk set vil regeringen formentlig udstyre diplomater og ambassadører med nogle flere talepapirer, prøve at benægte problemernes omfang eller at fortie sagen. Så længe den ikke symbolsk stopper sagen, ved ingen, hvad der vil komme”.
Jakob Skovgaard-Petersen, religionshistoriker og professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Hvad betyder sådanne sager for Danmarks renommé i Mellemøsten?
“Den danske regerings tiltag om at beslaglægge flygtninges smykker bliver refereret i mange arabiske medier. Både fordi sagen er så stor i internationale medier, og fordi deres læsere og seere har en interesse i at vide, hvad der sker med arabere i Europa. Men det er ikke et stort debattema, fordi der foregår så groteske og forfærdelige ting i den arabiske verden. Dette havde måske vakt opsigt for syv år siden, men i dag er der få, som har tid og kræfter til at beskæftige sig med det”.
Hvordan adskiller disse sager sig fra karikaturkrisen, som jo også voksede sig gradvist større?
Jeg mener bestemt ikke, at disse sager kan få samme konsekvenser for Danmark, som karikaturkrisen havde. “Smykkesagen er langt mindre, fordi det ikke har noget med Muhammed at gøre. Og situationen i Mellemøsten er helt anderledes i dag, hvor alt står i brand. For det tredje er flygtninge derfra et resultat af fejlslagen politik dernede. I Mellemøsten er der en udbredt følelse af skam over, at vi ser alle de flygtninge. Jeg tror ikke, at sagerne vil få færre flygtninge til at flygte til fx Danmark, fordi Danmark stadig opfattes som et absolut lykkeland, i forhold til hvad de flygter fra”.
Bør Danmark arbejde aktivt for at ændre på sit aktuelle renommé i regionen?
“Hvis vi ikke fører en anderledes politik, tror jeg bare, det er en tabersag. Det forværrer Danmarks rygte, men ikke til et niveau, der fører til en direkte anderledes politik over for Danmark på kort sigt. Det er der slet ikke kræfter til at tænke over i øjeblikket. Danmark skal passe på sit image, så man skal overveje politisk, hvad man kan gøre for at forbedre det image. Men smykkesagen er ikke så vigtig, at vi i disse tider risikerer at blive udsat for ting, som vi blev det for ti år siden med karikaturkrisen. Men Danmark svækkes som moralsk kraft til at beskytte og hjælpe udsatte grupper i regionen, fordi vi med disse sager vil få at vide, at vi ikke skal kaste med sten, når vi bor i et glashus”.
Hvad betyder sådanne sager for Danmarks renommé?
“Regeringen spiller med høj indsats. Et lands renommé og omdømme tager lang tid at skabe og skal derfor ses som en langtidsinvestering ligesom store investeringer i infrastruktur. Spørgsmålet er, i hvor høj grad regeringen ser sit tiltag i et langsigtet perspektiv. Den vil sikkert sige, at de netop er langsigtede. Men Fogh-regeringens vurderinger efter karikaturkrisen var, at man skulle være meget påpasselig med, at dårlige historier ikke brænder sig fast, ved aktivt at arbejde med Danmarks ry”.
Hvad er det konkret, et dårligt renommé kan koste Danmark
“På den politiske arena skal Danmark bruge meget tid og mange ressourcer på at diskutere sagerne. Økonomisk kan det koste os i tiltrækning af fx turisme, men endnu vigtigere den bedste arbejdskraft og videnstunge virksomheders lyst til at investere her. Mens karikaturkrisen især handlede om Mellemøsten, handler denne krise mere om forholdet til vores vigtigste politiske og økonomiske samhandelspartnere som Tyskland, England og USA. De har været de mest kritiske parter over for de danske tiltag. The Guardians karikaturtegning væver statsministeren og det politiske sammen med de danske virksomheder og danske brands som bacon, øl og lego, der er kendt i England. Vi ser altså, at et lands image ikke kun er et politisk domæne, men at politikerne faktisk har et ansvar for ikke at sætte dette image over styr for også fx virksomhederne”.
Hvad bør Danmark gøre for at ændre renomméet?
“Karikaturkrisen var en enkeltkrise, som voksede sig stor. Regeringen skal sikre sig, at der ikke kommer flere negative sager, for ellers vil udlandet få det indtryk og fortolke den fortælling, at det er sådan, Danmark er. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved regeringens politik, men ved måden, den implementeres på gennem fortællingerne. Regeringen har gennemført sin politik i en aktiv kommunikationsstrategi, som har haft en symbolsk dagsorden indenrigs, men den bliver også læst internationalt. Smykkeloven er i høj grad symbolpolitik. Den har ikke fuldstændig udvisket det gamle, positive billede af Danmark som en nation, der vil verden det godt, med verdens lykkeligste folk. Men vi skal nu vænne os til to forskellige fortællinger om Danmark. Hvor der tidligere kun var en god fortælling, er der nu også en mindre god”.
Rasmus Alenius Boserup, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i arabisk politik og samfund
Hvilke konsekvenser har den negative omtale af Danmark?
“Regeringen løber risici på danskernes vegne ved at ignorere eller tilsidesætte erfaringerne fra karikaturkrisen med den form for symbolpolitik, der ligger i fx smykkeloven og annoncerne. Det medførte et antimuslimsk renommé, som gav os diplomatiske problemer i forhandlingsspørgsmål i international politik. Det medførte sikkerhedsmæssige risici og gjorde os til potentielt terrormål. Dårlig omtale kan også gå ud over tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og internationale aktører til Danmark”.
Situationen i Mellemøsten og i verden er jo i dag en helt anden, end den var under karikaturkrisen. Hvordan vil du karakterisere Danmarks nuværende renommé?
“Der er en grund til, at Danmark er afbildet og omtalt meget negativt i fx New York Times og The Guardian. Det skyldes, at Danmark har brandet sig selv aktivt med fx annoncerne og smykkeloven på bagtæppet af 10 års arbejde for at vende det negative billede affødt af karikaturkrisen. Jeg tager ikke stilling til selve regeringens politik. Den kan man være enig eller uenig i. Det handler om den kampagne, regeringen har valgt aktivt at føre med fx annoncerne. Jeg tror ikke umiddelbart, dette vokser sig til en ny karikaturkrise. Men med de erfaringer, vi har på området, er det forkert, at regeringen har brandet sig på den måde”.
Hvad kan regeringen gøre for at forandre den dårlige omtale?
“Den kan anerkende problemet ved fx at rulle nogle af de lovforslag tilbage, der har medført den negative omtale. Eller Løkke kunne få Støjberg til at trække sig for at sende et symbolsk signal. Det vil næppe ske. Realistisk set vil regeringen formentlig udstyre diplomater og ambassadører med nogle flere talepapirer, prøve at benægte problemernes omfang eller at fortie sagen. Så længe den ikke symbolsk stopper sagen, ved ingen, hvad der vil komme”.
Jakob Skovgaard-Petersen, religionshistoriker og professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Hvad betyder sådanne sager for Danmarks renommé i Mellemøsten?
“Den danske regerings tiltag om at beslaglægge flygtninges smykker bliver refereret i mange arabiske medier. Både fordi sagen er så stor i internationale medier, og fordi deres læsere og seere har en interesse i at vide, hvad der sker med arabere i Europa. Men det er ikke et stort debattema, fordi der foregår så groteske og forfærdelige ting i den arabiske verden. Dette havde måske vakt opsigt for syv år siden, men i dag er der få, som har tid og kræfter til at beskæftige sig med det”.
Hvordan adskiller disse sager sig fra karikaturkrisen, som jo også voksede sig gradvist større?
Jeg mener bestemt ikke, at disse sager kan få samme konsekvenser for Danmark, som karikaturkrisen havde. “Smykkesagen er langt mindre, fordi det ikke har noget med Muhammed at gøre. Og situationen i Mellemøsten er helt anderledes i dag, hvor alt står i brand. For det tredje er flygtninge derfra et resultat af fejlslagen politik dernede. I Mellemøsten er der en udbredt følelse af skam over, at vi ser alle de flygtninge. Jeg tror ikke, at sagerne vil få færre flygtninge til at flygte til fx Danmark, fordi Danmark stadig opfattes som et absolut lykkeland, i forhold til hvad de flygter fra”.
Bør Danmark arbejde aktivt for at ændre på sit aktuelle renommé i regionen?
“Hvis vi ikke fører en anderledes politik, tror jeg bare, det er en tabersag. Det forværrer Danmarks rygte, men ikke til et niveau, der fører til en direkte anderledes politik over for Danmark på kort sigt. Det er der slet ikke kræfter til at tænke over i øjeblikket. Danmark skal passe på sit image, så man skal overveje politisk, hvad man kan gøre for at forbedre det image. Men smykkesagen er ikke så vigtig, at vi i disse tider risikerer at blive udsat for ting, som vi blev det for ti år siden med karikaturkrisen. Men Danmark svækkes som moralsk kraft til at beskytte og hjælpe udsatte grupper i regionen, fordi vi med disse sager vil få at vide, at vi ikke skal kaste med sten, når vi bor i et glashus”.
