Pensionsalder er ingen hindring for at arbejde
Et voksende antal akademikere fortsætter på arbejdsmarkedet, efter at de er fyldt 65. Det gælder ikke mindst kvinderne. Akademikere er typisk tilfredse med arbejdslivet og har ambitioner om at fortsætte.
Selvom højtuddannede seniorer i de fleste tilfælde kan trække sig tilbage med en pæn pensionsopsparing og nyde deres otium, når de fylder 65 år, så vælger flere og flere at fortsætte med at arbejde.
Mens der i 2010 var 9.427 højtuddannede mænd og kvinder i alderen +65 år i beskæftigelse, var der i 2014 13.373 seniorer med en akademisk uddannelse i arbejde. Det er en stigning på 42 procent på fire år. Det viser en analyse, Magisterbladet har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Det er en markant stigning, konstaterer professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.
“Tallene afspejler, at der er større sandsynlighed for, at akademikere har gode job og et godt arbejdsliv, som de er tilfredse med, og desuden gennemgående et bedre helbred. Og derfor vil de gerne fortsætte på arbejdsmarkedet”, siger Bent Greve, som forsker i arbejdsmarkedet og velfærdsstaten.
Tallene viser desuden, at det især er de +67-årige med en akademisk uddannelse, der i stigende grad vælger at fortsætte med at arbejde. Blandt de +67-årige højtuddannede kvinder, som fortsætter på arbejdsmarkedet, er der i perioden sket en stigning på 71 procent, mens der blandt mænd i samme alder har været en stigning på 52 procent.
Bent Greve tror ikke på, at seniorerne fortsætter med at arbejde, fordi de ønsker bedre økonomi, da de fleste i forvejen har solide pensionsopsparinger. Han afviser også, at akademikere arbejder længere for at efterleve politikernes ønsker om, at danskerne skal arbejde længere.
Nej, forklaringen er, at seniorerne fortsætter med at arbejde, fordi de har et personligt ønske om det og fortsat føler, at de kan bidrage med noget interessant.
“Denne gruppe har typisk gunstige pensionsopsparinger, så hvis de ikke gider arbejde mere, så holder de op, uanset hvad det politiske system siger. Skal seniorer blive på arbejdsmarkedet, skal de derimod dels have en ledelse, der gør dem i stand til at blive der, dels have nogle arbejdsopgaver, de synes er sjove, og som er mulige at kombinere med det helbred, de har”, siger Bent Greve.
På trods af stigende psykisk nedslidning og stress blandt akademikere, så er højtuddannede grundlæggende typisk mindre nedslidte, end andre faggrupper er. Derfor kan de også i højere grad blive ved med at arbejde, og den udvikling tror Bent Greve også vil fortsætte.
“Ja, i det omfang arbejdsgiverne sørger for at tænke i fleksible tilbagetrækningsløsninger, så vil mange højtuddannede seniorer gerne fortsætte. Men udviklingen afhænger af, hvordan arbejdsvilkårene bliver fremover, og i hvor høj grad automatiseringen også rammer de højtuddannede, for det vil ske”, siger Bent Greve.
