“Når du bliver ældre, stikker du piben mere frem”

Hans Lassen arbejder fra hjørnet af spisestuen. Her står en printer og et par bærbare computere, papirerne flyder, og bøgerne ligger åbnet rundt­omkring. Han sidder faktisk ved et af hjemmets to spiseborde, men så må man rydde op, hvis der kommer gæster.

Når den 72-årige fiskeri­­rådgiver synes, at det må være nok for i dag, tager han en kop te i hånden, går ud på verandaen og kigger ud over græsplænen.

Pointen er, at tedrikkeriet sker i pauserne. Det ville slet ikke gå, hvis det var hele dagen, der blev brugt på tomme tanker.

“Jeg har brug for at lade hjernen fungere, lade den kredse om et eller andet problem. Jeg kan ikke sige, hvorfor det er sådan, men jeg har meget lidt lyst til at lægge mig i en liggestol og bare kigge ud over havet. Det kan jeg gøre en uges tid, men så går den ikke længere”, siger Hans Lassen.

Det er en af grundene til, at Hans Lassen ikke har lagt arbejdet på hylden. Han stoppede ganske vist som sekretariatsleder i organisationen International Council for the Exploration of the Sea (ICES) som 66-årig, fordi han ikke følte sig “helt oppe på mærkerne, som man skal være i den position”.

Men det var ingen grund til helt at indstille karrieren.

“Jeg har arbejdet 40 år i det her felt. Det har givet mig en ekspertise og et netværk, som ville være synd bare at droppe”, siger Hans Lassen, der er cand.scient. i teoretisk kemi og har en HD i forvaltning.

I dag arbejder Hans Lassen omkring tre måneder om året på fuld tid som freelancer. Tidligere på året var han i Letland for at kvalitetssikre bæredygtigheden af et lokalt fiskeri, og ofte er han med konen i Småland, hvor de ejer en gammel skov­arbejderbolig. Kombinationen mellem pension og arbejde er den perfekte løsning for Hans Lassen.

“Jeg har set alt for mange eksempler på folk, der stopper abrupt, og det er ikke sundt. Det er en bedre strategi at winde langsomt ned”, siger han.

“På den måde holder jeg fødderne i faget, fordi jeg synes, det er morsomt. Omvendt kan jeg nå at prøve noget andet end arbejde, inden jeg skal skubbe rollatoren”.

Samtidig er Hans Lassen fri til at forfølge de projekter og planer, der giver ham den største faglige tilfredsstillelse. Han er ikke længere begrænset af organisatoriske og politiske interesser. Det har han – sammen med en gruppe kolleger i samme alder – udnyttet ved at oprette en tænketank med fokus på nordisk marinbiologi, Nordic Marine Think Tank.

I det hele taget er det Hans Lassens drivkraft, at han stadig kan bidrage med noget til sit felt. At han hjælper med at besvare det store spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at havet stadig er levende, når vores børnebørns børnebørn bliver gamle.

“Jeg tror ikke, at mennesker ønsker at skabe katastrofer ved at udnytte naturen. Men det er bare sådan, at vi har det med at lave ulykker indimellem. Den eneste måde, vi kan undgå det på, er gennem systematisk, videnskabelig viden, som kan informere om vores valg”, siger han.

Det er netop den viden, han med tiden har fået mere og mere af. En erfaring, der gør ham værdifuld som arbejdskraft. Ikke på trods af alderen, men på grund af alderen.

“Meget af arbejdet i mit felt handler om matematiske udregninger og faste formler. Men der er også et vist element af expert judgement, som du ikke kan regne dig frem til. Det kræver viden og erfaring”, siger han.

Og så er der den særlige fordel, at han på sin vis kan tillade sig mere i dag end som ung fiskerirådgiver.

“Du har mere autoritet og mere uafhængighed, fordi du ikke længere behøver at bekymre dig om, hvad dine beslutninger nu betyder for de organisationer, du arbejder for, eller for den sags skyld din fremtidige karriere. Når du bliver ældre, stikker du piben mere frem”.