Hvilken pensionist­type er du?

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Min far er 82. Han har ikke arbejdet i 20 år.

Hovedet fejler absolut ingenting. Jeg kender ikke ret mange, som er så velorienteret. Min far kan let konsumere dagbladet Information, Politiken og Fyns Amts Avis i løbet af dagen, hvorefter den står på flere nyhedsudsendelser, “Deadline” på DR2 og så selvfølgelig også nogle programmer om verdenshistorien og Hitlers haver på DR K.

Når man kommer på besøg på Thurø, så kan han finde på at råbe: “Det er ikke Dansk Folkeparti, som er problemet. Det er Venstre!” mens han kigger én skarpt i øjnene. Ja, ja, o.k. far. Må jeg lige tage jakken af?

Al den viden. Alt det engagement.

Mens min far var erhvervsaktiv, underviste han lærerstuderende på seminariet i Vordingborg. Han var også formand for lærerrådet på det lille statsseminarium, hvor han styrede møderne med tør humor og en stor knogle, som han dunkede ned i bordet for at kalde kollegerne til orden. Og så skrev han af og til undervisningsbøger til folkeskolen. Derhjemme var han god til at fortælle historier, også om sin egen barndom langt ude på landet med flitsbue, fiskekrog og tørvegrave.

Det var, som om han søgte mere og mere tilbage til jæger- og samlerstadiet, efterhånden som tiden gik, og han havde prøvet det meste på seminariet.

Han og min mor købte et husmandssted på Møn, og så gik det ellers over stok og sten:

Vi havde halmfyr (som brændte af to gange), tyrekalve (som forcerede hegnet og smadrede naboens græsplæne), gæs (som hakkede på køkkenruderne), kaniner (som jeg ikke havde lyst til at æde) og bier, (som kravlede ind under min fars ellers bisikre dragt og stak ham på næsen). Hertil kom lystfiskeri, bukkejagt og kystfiskeri med garn. Projekterne kom og gik, men der var altid gang i noget.

Så da min far blev 62 og fik et godt tilbud om pension, så var det ikke en brat overgang for ham, selv om han gik fra fuldtidsjob til fultidspension. Han havde faktisk knap tid til at gå på arbejde i forvejen.

Jeg tænker, at det var en fin måde at gå på pension på – for ham. For mig er det anderledes. Jeg tror ikke, at jeg vil kunne undvære at skrive, redigere eller formidle, så jeg vil nok prøve at holde fast i at skrive som freelancer, når jeg går på pension.

I dette nummer af Magisterbladet sætter vi fokus på pensionisttilværelsen. Søren la Cour, der er forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, siger noget, som jeg tror vil være sandt for mange inklusive mig selv:

“Der er en lille død i pensionen. Man kan ikke undgå at tænke: Er jeg nu ubrugelig? Hvad kan jeg?”.

Derfor er det en god nyhed, at der er ved at blive brudt op i den der stive alt eller intet-overgang mellem arbejdsliv og pension. Som Magisterbladet kan fortælle i dette nummer, så arbejder flere og flere videre efter pensionsalderen. Man kan trappe ned, og man kan forsøge at vælge præcis de opgaver, som man altid godt har kunnet lide, mens man bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet og kollegerne. Vi har talt med tre seniorer med hver sin tilgang til pensionistlivet, og vi har to gange fem råd til alle, som funderer på, hvilken slags pensionist de selv ønsker at være. God læselyst.