Fem grunde til at blive ved med at arbejde

Du får faglig tilfredsstillelse og mening i hverdagen
Hver fjerde 50-69-årige dansker ønsker at arbejde “så længe som muligt” ifølge Ældre Sagens fremtidsstudie fra 2015. Og det er der gode grunde til, for arbejdet kan være en stærk kilde til mening i hverdagen, til faglig udfoldelse og til personlig udvikling.

“Arbejdet giver i sig selv altid mening til livet på den ene eller anden måde, og det er tit gennem arbejdet, man udlever sine ambitioner. Mange har en identitet, der er tæt knyttet til deres fag, og det er på arbejdspladsen, de finder indhold i hverdagen. Hvis man har det sådan, så er der ingen grund til at gå på pension”, siger Leif Emil Hansen, der har forsket i blandt andet ældre på arbejdsmarkedet og i dag er professor emeritus ved Roskilde Universitet.

Søren la Cour, der er forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – For­tællinger om dét at blive ældre”, tilføjer: “Der er en lille død i pensionen. Man kan ikke undgå at tænke: Er jeg nu ubrugelig? Hvad kan jeg?” .

Som ældre medarbejder er du i øvrigt nået til et punkt i dit arbejdsliv, hvor du sandsynligvis har helt styr på, hvad der er godt i dit arbejdsliv, og hvad du skal undgå. Det er på mange måder et privilegium, som du kan udnytte til at skabe et fantastisk arbejdsliv.

Du tjener flere penge
“Først og fremmest betyder pensioneringen en indtægtsnedgang”, siger Leif Emil Hansen.

Det er ganske simpelt: Jo længere du arbejder, des flere penge har du til rådighed. Og den tid, du har som pensionist, kan hurtigt blive dyr, for nu har du pludselig tiden til at spendere penge på hobbyer, ferier og kulturoplevelser.

Folkepensionen er ikke meget at råbe hurra for, og det er slet ikke sikkert, at du har sparet så meget op i pension, som du havde regnet med. Hvis du arbejder bare nogle få år længere, vil det stille dig økonomisk stærkere, når du en dag vælger pensionen.

Du bevarer et socialt fællesskab
En arbejdsplads er et socialt fællesskab fyldt med mennesker, der er samlet om en fælles opgave. Man har et særligt sprog, en bestemt identitet og en unik historie. Det er med andre ord et fællesskab, som er svært at erstatte – især hvis man har været på samme arbejdsplads i mange år.

“Hvis man elsker sine kolleger, så kan det være svært at skifte dem ud. Og selv om man siger, at man vil blive ved med at ses, så ved man jo godt, at det ikke passer”, siger Søren la Cour.

“Mange tænker: Jeg har et fællesskab med dem herinde. Det betyder meget for mig. Jeg har sgu ikke lyst til at blive konfronteret med, at jeg er alene i verden. Hvis jeg går på pension, så har jeg kun Skt. Peter tilbage, og mine gamle venner har ikke tid til mig”.

Du skaber struktur i hverdagen
“Man ved fra arbejdslivsforskningen, at de første 2-3 måneder som pensionist er fine, fordi så betragtes det som en ferie. Men derefter kan det blive neurotisk. Mange ved simpelt hen ikke, hvad de skal få tiden til at gå med, hvis de stopper med at arbejde”, siger Leif Emil Hansen.

Arbejdet giver ganske enkelt struktur til hverdagen.

“Jeg havde engang en kollega, der var gået på pension, men som efter noget tid begyndte at møde op hver dag kl. 8 og gå hjem kl. 17 bare for at være der”.

Du hjælper kolleger og samfund
“Det har sin tilfredsstillelse at bidrage med sin del af et højere formål. At det, du laver, hjælper andre. Både dem, du arbejder sammen med, og samfundet i det hele taget”, siger Leif Emil Hansen.

I slutningen af din karriere har du mere erfaring end nogensinde. De karakteristika, som ledere især fremhæver ved ældre medarbejdere, er, at de er pålidelige, pligtopfyldende og kan arbejde selvstændigt. Det er vigtige egenskaber, der er en gevinst for enhver arbejdsplads, særligt hvis en stor del af de øvrige medarbejdere er unge.

Erfaring giver også perspektiv til de ustandselige krav til forandringer, der kendetegner det moderne arbejdsmarked.

Kilder: Professor emeritus Leif Emil Hansen, Søren la Cour, forfatter til bogen “Efter arbejdslivet – Fortællinger om dét at blive ældre”, Dansk Magisterforenings pensionistsektion, Ældre Sagens fremtidsstudie 2015.


Tegning: Adam O