9-5, nej tak
De fleste midlertidigt ansatte, freelancere og selvstændige i DM afviser, at de hellere ville have et fast job. “Jeg ser ikke mig selv som usikkert beskæftiget”, siger cand.mag. Susanne Kærup, der som selvstændig uden ansatte tjener væsentligt mere end i sit tidligere lederjob i staten.
Usikkert beskæftigede. Atypisk ansatte. Daglejere. Prekariat.
Selvstændige uden ansatte regnes ofte med i gruppen af usikkert beskæftigede på kanten af arbejdsmarkedet, der hutler sig igennem.
Sådan føles det ikke for cand.mag. i pædagogik og film og medievidenskab Susanne Kærup.
Hun vendte ryggen til livet som fastansat og blev virksomhedsrådgiver, underviser og coach. Nu går hun glad på arbejde. Hun tjener betydeligt mere end i sit forrige lederjob i staten og keder sig sjældent.
“Jeg har det fint med, at jeg skal lave noget, som jeg kan, og som også udfordrer mig. Tidligere var arbejdet en pligt og ikke en lyst som nu. Nu sætter jeg mig ned og arbejder ekstra, fordi det gør mig glad”, siger hun.
Susanne Kærup kan godt forstå, at fastansatte med ni måneders opsigelse kan føle, at de er mere sikkert beskæftiget end hende.
“Men jeg føler ikke, at jeg er usikkert beskæftiget. Min økonomiske situation er ikke dårligere nu, end da jeg var fastansat”, siger Susanne Kærup.
Og Susanne Kærup er langt fra at være alene om at værdsætte livet i usikker beskæftigelse som selvstændig eller freelancer. Det viser en rundspørge om usikkert beskæftigede fra Dansk Magisterforening (DM), hvor 1.152 medlemmer har svaret. Af dem er 30 procent ifølge DM ikke fastansatte på fuldtid, men atypisk beskæftigede.
I undersøgelsen svarer kun 20 procent af de atypisk beskæftigede, som er selvstændige uden ansatte, freelancere og de såkaldte kombinationsarbejdere, der kombinerer lønmodtagerjob og freelancearbejde, at de egentlig hellere ville have været fastansatte lønmodtagere.
I undersøgelsen svarer kun fire procent af de selvstændige uden ansatte at de egentlig hellere ville have været fastansatte lønmodtagere.
Nul chef er det, som trækker
Det overrasker ikke professor på Copenhagen Business School (CBS) Mirjam Van Praag, at en overvejende del af denne gruppe i såkaldt usikker beskæftigelse ikke ønsker et traditionelt fast lønmodtagerjob.
“Forskning på området viser, at det er maksimalt 15 procent, som føler sig presset ind i denne type beskæftigelse i et land som Holland. Resten vælger denne type beskæftigelse frivilligt. Og gennemsnitligt set er selvstændige og entreprenører gladere for deres jobposition, end lønmodtagere er det, selvom indkomsten for mange er mindre, og jobusikkerheden langt større”, siger Mirjam Van Praag.
Mens det tilsyneladende er en mindre andel, der gør en bedre og mere lukrativ karriere, end hvis de havde været i et fastansat lønmodtagerjob, så er hovedattraktionen ved at gå solo autonomien for de fleste.
“Ingen chef er attraktivt for mange personer, også selvom konsekvensen er en lavere indkomst end før. Mens selvstændige kan være lidt overoptimistiske, når det kommer til fremtidsudsigterne i deres karriere, så ønsker de fleste ikke at komme tilbage til deres gamle position som lønmodtager, selvom de kunne det, fordi de er glade for friheden til selv at bestemme”, siger Mirjam Van Praag.
At komme tilbage til sit gamle faste job bliver ikke aktuelt for Susanne Kærup. I 16 år arbejdede hun inden for administration i staten. Hovedparten af årene som leder.
Arbejdspres og manglende fokus på at have det godt har stået i vejen for et godt arbejdsliv. Derfor valgte hun for tre år siden at blive selvstændig rådgiver. Det går rigtig godt. Hun tjener godt, og arbejdet er ikke længere en pligt.
«Jeg har hele tiden haft en overbevisning om, at det nok skulle gå. Det har nok mere været min familie og omgivelser, der har været bekymret for, om jeg fik nok opgaver i kalenderen, for den plejede at være fyldt flere måneder frem i tiden”, siger Susanne Kærup.
Flere glade usikkert beskæftigede i fremtiden
Ifølge DM’s undersøgelse er det specielt de midlertidigt ansatte i lønmodtagerjob, der hellere ville have haft et fuldtidsjob. Men 60 procent af dem kunne ikke få fast job, og 30 procent er ansat midlertidigt i en ph.d.-stilling. Bare 8 procent har selv ønsket et midlertidigt job.
Mens Dansk Magisterforenings undersøgelse viser, at 30 procent er atypisk beskæftigede uden for almindelige lønmodtagerjob, så er 10 procent usikkert beskæftigede, i den forstand at det er ufrivilligt. Tidligere har DM fået foretaget en særkørsel om midlertidigt ansatte hos Danmarks Statistik. Den viste, at de højtuddannede har flere ufrivilligt midlertidige ansættelser end for eksempel ufaglærte.
For de 30 procent af DM’s medlemmer, som er atypisk beskæftigede, gælder det i øvrigt, at:
Selvstændige uden ansatte regnes ofte med i gruppen af usikkert beskæftigede på kanten af arbejdsmarkedet, der hutler sig igennem.
Sådan føles det ikke for cand.mag. i pædagogik og film og medievidenskab Susanne Kærup.
Hun vendte ryggen til livet som fastansat og blev virksomhedsrådgiver, underviser og coach. Nu går hun glad på arbejde. Hun tjener betydeligt mere end i sit forrige lederjob i staten og keder sig sjældent.
“Jeg har det fint med, at jeg skal lave noget, som jeg kan, og som også udfordrer mig. Tidligere var arbejdet en pligt og ikke en lyst som nu. Nu sætter jeg mig ned og arbejder ekstra, fordi det gør mig glad”, siger hun.
Susanne Kærup kan godt forstå, at fastansatte med ni måneders opsigelse kan føle, at de er mere sikkert beskæftiget end hende.
“Men jeg føler ikke, at jeg er usikkert beskæftiget. Min økonomiske situation er ikke dårligere nu, end da jeg var fastansat”, siger Susanne Kærup.
Og Susanne Kærup er langt fra at være alene om at værdsætte livet i usikker beskæftigelse som selvstændig eller freelancer. Det viser en rundspørge om usikkert beskæftigede fra Dansk Magisterforening (DM), hvor 1.152 medlemmer har svaret. Af dem er 30 procent ifølge DM ikke fastansatte på fuldtid, men atypisk beskæftigede.
I undersøgelsen svarer kun 20 procent af de atypisk beskæftigede, som er selvstændige uden ansatte, freelancere og de såkaldte kombinationsarbejdere, der kombinerer lønmodtagerjob og freelancearbejde, at de egentlig hellere ville have været fastansatte lønmodtagere.
I undersøgelsen svarer kun fire procent af de selvstændige uden ansatte at de egentlig hellere ville have været fastansatte lønmodtagere.
Nul chef er det, som trækker
Det overrasker ikke professor på Copenhagen Business School (CBS) Mirjam Van Praag, at en overvejende del af denne gruppe i såkaldt usikker beskæftigelse ikke ønsker et traditionelt fast lønmodtagerjob.
“Forskning på området viser, at det er maksimalt 15 procent, som føler sig presset ind i denne type beskæftigelse i et land som Holland. Resten vælger denne type beskæftigelse frivilligt. Og gennemsnitligt set er selvstændige og entreprenører gladere for deres jobposition, end lønmodtagere er det, selvom indkomsten for mange er mindre, og jobusikkerheden langt større”, siger Mirjam Van Praag.
Mens det tilsyneladende er en mindre andel, der gør en bedre og mere lukrativ karriere, end hvis de havde været i et fastansat lønmodtagerjob, så er hovedattraktionen ved at gå solo autonomien for de fleste.
“Ingen chef er attraktivt for mange personer, også selvom konsekvensen er en lavere indkomst end før. Mens selvstændige kan være lidt overoptimistiske, når det kommer til fremtidsudsigterne i deres karriere, så ønsker de fleste ikke at komme tilbage til deres gamle position som lønmodtager, selvom de kunne det, fordi de er glade for friheden til selv at bestemme”, siger Mirjam Van Praag.
At komme tilbage til sit gamle faste job bliver ikke aktuelt for Susanne Kærup. I 16 år arbejdede hun inden for administration i staten. Hovedparten af årene som leder.
Arbejdspres og manglende fokus på at have det godt har stået i vejen for et godt arbejdsliv. Derfor valgte hun for tre år siden at blive selvstændig rådgiver. Det går rigtig godt. Hun tjener godt, og arbejdet er ikke længere en pligt.
«Jeg har hele tiden haft en overbevisning om, at det nok skulle gå. Det har nok mere været min familie og omgivelser, der har været bekymret for, om jeg fik nok opgaver i kalenderen, for den plejede at være fyldt flere måneder frem i tiden”, siger Susanne Kærup.
Flere glade usikkert beskæftigede i fremtiden
Ifølge DM’s undersøgelse er det specielt de midlertidigt ansatte i lønmodtagerjob, der hellere ville have haft et fuldtidsjob. Men 60 procent af dem kunne ikke få fast job, og 30 procent er ansat midlertidigt i en ph.d.-stilling. Bare 8 procent har selv ønsket et midlertidigt job.
Mens Dansk Magisterforenings undersøgelse viser, at 30 procent er atypisk beskæftigede uden for almindelige lønmodtagerjob, så er 10 procent usikkert beskæftigede, i den forstand at det er ufrivilligt. Tidligere har DM fået foretaget en særkørsel om midlertidigt ansatte hos Danmarks Statistik. Den viste, at de højtuddannede har flere ufrivilligt midlertidige ansættelser end for eksempel ufaglærte.
For de 30 procent af DM’s medlemmer, som er atypisk beskæftigede, gælder det i øvrigt, at:
- 86 procent har pensionsopsparing.
- 90 procent er medlem af en a-kasse.
- 40 procent tjener mere end 400.000 om året.
- Hver anden angiver, at deres jobudsigter de næste 12 måneder er gode.
- 37 procent angiver, at de tror, at deres indkomst med høj eller meget høj sikkerhed vil stige i fremtiden.
- 64 procent vil ikke have vanskeligt ved at betale en uventet regning på 10.000 kr.
- Og 7 ud af 10 føler sig som et ligeværdigt medlem af et fagligt og kollegialt fællesskab.
Mirjam Van Praag mener, at vi formentlig vil se flere glade “usikkert beskæftigede” på arbejdsmarkedet i fremtiden. Om en jobsituation er udsat, bør ifølge hende handle om den enkelte virksomheds grund til at købe ydelsen eksternt af fx en selvstændig eller freelancer.“Hvis virksomheden køber din tjeneste, fordi virksomheden ikke har ansatte til at yde den service, men er klar til at betale for det eksternt, så har du jobsikkerhed som selvstændig”, siger Mirjam Van Praag.
Som fastansat lønmodtager arbejdede underviser og coach Susanne Kærup ofte 60 timer eller mere om ugen, og så underviste hun ved siden af. I dag arbejder hun ofte lige så meget, men hun oplever det anderledes nu.
“Nu laver jeg noget, der er sjovt, og som jeg ved, jeg er dygtig til. Mit princip er stadig, at jeg ikke siger ja til noget, jeg ikke kan eller kun kan halvt. Så vil jeg hellere sende opgaven videre til nogle andre”, siger hun.
