Pressede magistre finder job
Halvdelen af de 652 magistre, der faldt ud af dagpengesystemet i 2014, har fundet ordinært arbejde, viser nye tal. Det er en markant forbedring i forhold til 2013, hvor flest mistede retten til dagpenge.
Halvdelen af alle magistre, der mistede dagpengene i 2014, er efterfølgende kommet i job. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Ifølge opgørelsen forsvandt i alt 652 magistre ud af dagpengesystemet sidste år, og af dem var i alt 49,4 pct. i job, mellem 6 og 15 måneder efter at de faldt ud. Det er et klart fremskridt fra 2013, hvor i alt 1.005 magistre mistede retten til dagpenge. Her havde blot 35 pct. et job på hånden 15 måneder senere.
Partierne bag den omdiskuterede dagpengereform har anført, at den forkortede dagpengeperiode tilskynder ledige til mere aktiv jobsøgning. Ifølge økonomiprofessor og vismand i De Økonomiske Råd Michael Svarer kan der dog også være andre forklaringer.
“Det er vanskeligt at vurdere, hvad der driver udviklingen. På den ene side kan man pege på, at det er gået op for de ledige, at der ikke kommer en tilbagevenden til det gamle system. På den anden side kan det også være konjunkturerne, der har givet flere jobåbninger”, siger han.
Tallene fra STAR viser samtidig, at magistrene klarede sig bedre end gennemsnittet af ledige i de øvrige 26 a-kasser. Her fandt 37,5 pct. beskæftigelse i 2014.
Ifølge DM’s formand, Camilla Gregersen, viser tallene først og fremmest, at magistrene – som andre grupper – er stærkt interesseret i at finde arbejde. Det gør de i stigende grad i atypiske stillinger, mener hun.
“Det er selvfølgelig glædeligt, at færre akademikere ender helt uden indtægt efter en ledighedsperiode. Jeg tror, det skyldes, at akademikere bliver ansat i flere og flere utraditionelle stillinger og inden for områder, hvor der ikke tidligere har været akademikere. Man kan sige, at vores medlemmer indtager nye områder. Det er utrolig positivt, men det er desværre også en nødvendighed, som følge af at det offentlige skal spare så meget de kommende år”, siger hun.
275 er i farezonen
Blandt de 652 magistre, som i 2014 faldt ud af dagpengesystemet, har 275 fortsat ikke fundet job. De er enten på arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller bliver forsørget af ægtefælle og familie. Det er en lille gruppe, i forhold til at Magistrenes A-kasse har 52.000 medlemmer. Selvom det lyder af lidt, skal man være varsom med at sammenligne tallene, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
Det har altid været sådan, at den samlede ledighedsgrad blandt akademikere har været ret lav, fordi en stor gruppe sidder i faste, stabile job. Så derfor er ledighedsprocenten lav, selvom den er høj blandt nyuddannede”, siger han.
Når kun 275 magistre faldt helt ud af dagpengesystemet i 2014, er det ifølge Bent Greve udtryk for, at Danmark trods den omdiskuterede reform fortsat har et stærkt dagpengesystem.
“Hvis vi sammenligner os med andre lande i Europa, har vi et forholdsvist generøst system og behandler vores ledige bedre. Men det er blevet mindre omfangsrigt, end det har været tidligere, og der er flere, der ryger ud af systemet. Det gælder dagpengeperioden, men dækningsgraden er også faldet markant, og den falder yderligere de kommende 5 til 8 år”.
Trods de seneste forbedringer tror professor Bent Greve ikke, at dagpengereformen har skabt større motivation til at søge job.
“Det er misforstået at sige, at fordi man giver folk en karensdag, så prikker man dem ud i et job. Det kloge i reformen er, at man gør den mere gennemskuelig og gennemsigtig for den ledige. Men dybest set tror jeg, at man i høj grad er afhængig af, at ens kompetencer bliver efterspurgt”.
Selvforstærkende effekt
At andet end økonomiske incitamenter spiller ind på lediges adfærd, viser også en personlighedsundersøgelse blandt 17.000 lønmodtagere – heraf 3.000 ledige – som firmaet People Test Systems offentliggjorde tidligere i år. Ifølge undersøgelsen resulterer længere tids fravær fra arbejdsmarkedet i mistrivsel, hvilket påvirker den lediges psyke.
Ledsagende symptomer er lavere selvværd, mindre energi, optimisme og fleksibilitet.
Også Bent Greve mener, at ledighed over tid kan påvirke den lediges engagement i jobsøgningen.
“Der er formodentlig en del, der efter et stykke tid ikke orker flere nederlag ved at sende en ansøgning af sted. Dertil skal de kæmpe med, at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte dem, selvom de søger væsentlig under deres uddannelse, simpelthen af frygt for at de hurtigt forlader arbejdspladsen igen. Men man skal samtidig passe på med at betragte det som en homogen gruppe. Hos nogle er det måske bare et lille nyk, der skal til, for eksempel den rigtige rådgivning, for at de søger fornuftigt og bredt. Andre har måske været igennem en skilsmisse eller har sociale problemer og er i en situation, hvor de ikke er gearet til at være på arbejdsmarkedet”.
Ifølge opgørelsen forsvandt i alt 652 magistre ud af dagpengesystemet sidste år, og af dem var i alt 49,4 pct. i job, mellem 6 og 15 måneder efter at de faldt ud. Det er et klart fremskridt fra 2013, hvor i alt 1.005 magistre mistede retten til dagpenge. Her havde blot 35 pct. et job på hånden 15 måneder senere.
Partierne bag den omdiskuterede dagpengereform har anført, at den forkortede dagpengeperiode tilskynder ledige til mere aktiv jobsøgning. Ifølge økonomiprofessor og vismand i De Økonomiske Råd Michael Svarer kan der dog også være andre forklaringer.
“Det er vanskeligt at vurdere, hvad der driver udviklingen. På den ene side kan man pege på, at det er gået op for de ledige, at der ikke kommer en tilbagevenden til det gamle system. På den anden side kan det også være konjunkturerne, der har givet flere jobåbninger”, siger han.
Tallene fra STAR viser samtidig, at magistrene klarede sig bedre end gennemsnittet af ledige i de øvrige 26 a-kasser. Her fandt 37,5 pct. beskæftigelse i 2014.
Ifølge DM’s formand, Camilla Gregersen, viser tallene først og fremmest, at magistrene – som andre grupper – er stærkt interesseret i at finde arbejde. Det gør de i stigende grad i atypiske stillinger, mener hun.
“Det er selvfølgelig glædeligt, at færre akademikere ender helt uden indtægt efter en ledighedsperiode. Jeg tror, det skyldes, at akademikere bliver ansat i flere og flere utraditionelle stillinger og inden for områder, hvor der ikke tidligere har været akademikere. Man kan sige, at vores medlemmer indtager nye områder. Det er utrolig positivt, men det er desværre også en nødvendighed, som følge af at det offentlige skal spare så meget de kommende år”, siger hun.
275 er i farezonen
Blandt de 652 magistre, som i 2014 faldt ud af dagpengesystemet, har 275 fortsat ikke fundet job. De er enten på arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller bliver forsørget af ægtefælle og familie. Det er en lille gruppe, i forhold til at Magistrenes A-kasse har 52.000 medlemmer. Selvom det lyder af lidt, skal man være varsom med at sammenligne tallene, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.
Det har altid været sådan, at den samlede ledighedsgrad blandt akademikere har været ret lav, fordi en stor gruppe sidder i faste, stabile job. Så derfor er ledighedsprocenten lav, selvom den er høj blandt nyuddannede”, siger han.
Når kun 275 magistre faldt helt ud af dagpengesystemet i 2014, er det ifølge Bent Greve udtryk for, at Danmark trods den omdiskuterede reform fortsat har et stærkt dagpengesystem.
“Hvis vi sammenligner os med andre lande i Europa, har vi et forholdsvist generøst system og behandler vores ledige bedre. Men det er blevet mindre omfangsrigt, end det har været tidligere, og der er flere, der ryger ud af systemet. Det gælder dagpengeperioden, men dækningsgraden er også faldet markant, og den falder yderligere de kommende 5 til 8 år”.
Trods de seneste forbedringer tror professor Bent Greve ikke, at dagpengereformen har skabt større motivation til at søge job.
“Det er misforstået at sige, at fordi man giver folk en karensdag, så prikker man dem ud i et job. Det kloge i reformen er, at man gør den mere gennemskuelig og gennemsigtig for den ledige. Men dybest set tror jeg, at man i høj grad er afhængig af, at ens kompetencer bliver efterspurgt”.
Selvforstærkende effekt
At andet end økonomiske incitamenter spiller ind på lediges adfærd, viser også en personlighedsundersøgelse blandt 17.000 lønmodtagere – heraf 3.000 ledige – som firmaet People Test Systems offentliggjorde tidligere i år. Ifølge undersøgelsen resulterer længere tids fravær fra arbejdsmarkedet i mistrivsel, hvilket påvirker den lediges psyke.
Ledsagende symptomer er lavere selvværd, mindre energi, optimisme og fleksibilitet.
Også Bent Greve mener, at ledighed over tid kan påvirke den lediges engagement i jobsøgningen.
“Der er formodentlig en del, der efter et stykke tid ikke orker flere nederlag ved at sende en ansøgning af sted. Dertil skal de kæmpe med, at mange arbejdsgivere ikke vil ansætte dem, selvom de søger væsentlig under deres uddannelse, simpelthen af frygt for at de hurtigt forlader arbejdspladsen igen. Men man skal samtidig passe på med at betragte det som en homogen gruppe. Hos nogle er det måske bare et lille nyk, der skal til, for eksempel den rigtige rådgivning, for at de søger fornuftigt og bredt. Andre har måske været igennem en skilsmisse eller har sociale problemer og er i en situation, hvor de ikke er gearet til at være på arbejdsmarkedet”.
