Norge og Sverige øger hjælpen
Mens den danske regering sætter udviklingsbistanden ned, så øger både Norge og Sverige bevillingerne markant. Nedsættelsen af den danske bistand skader Danmark udenrigspolitisk, siger forhenværende dansk udenrigsminister.
Danmark, Sverige og Norge er blandt de fem største bidragydere i verden af udviklingsbistand målt per indbygger. Men mens den danske regering i år har nedsat bistanden markant, så går vores nordiske naboer i modsat retning.
Både Sverige og Norge øger nemlig udviklingsbistanden til hidtil usete niveauer. Det sker, samtidig med at vores nordiske naboer modtager langt flere asylansøgere end Danmark.
Mens der i Danmark fra den 1. januar 2015 frem til den 1. december var 18.492 personer, som søgte asyl, så var der i Norge i samme periode 30.110 personer, som søgte asyl. I Sverige søgte hele 149.028 personer asyl i perioden.
Dette mønster sætter de danske nedskæringer på udviklingsbistanden i et sørgeligt perspektiv, mener udenrigsordfører i Det Radikale Venstre og forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard.
“Danmarks udenrigspolitik står og falder med, at vi også har en stærk udviklingsbistand. Men den er blevet stærkt skadet og indskrænket det seneste år. Jeg mindes ikke, at Danmarks bidrag har været så lavt og dermed vores udenrigspolitik så hæmmet siden 1960’erne”, siger Martin Lidegaard.
I Sverige har den socialdemokratisk ledede regering hævet udviklingsbistanden med næsten tre mia. kroner i 2016 til 43,4 mia. kroner. Dermed lander Sveriges bistand på 0,98 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Heraf går 8,2 mia. kroner til asylmodtagelsen i Sverige. Det svarer til 19 procent.
“Regeringens målsætning er at nå målet om en svensk udviklingsbistand svarende til én procent af Sveriges BNI under mandatperioden”, siger pressekoordinator i Sveriges Utrikesdepartementet Gabriel Wernstedt til Magisterbladet.
Helt modsat i Danmark
Også Norge øger bistanden i forhold til 2015. I Norge var der sidste år afsat én procent af BNI til bistand, men det forhøjes til 1,1 procent af BNI i år. Det norske bistandsbudget er i år 37,2 mia. kroner, som er fire mia. kroner mere end sidste år. Af det samlede bistandsbudget anvender nordmændene 19,5 procent til asylmodtagelse, hvilket svarer til omkring 7,3 mia. kroner.
Den danske regering nedjusterer den danske udviklingsbistand til 0,71 procent af BNI i 2016. Bistanden skæres med knap tre mia. kroner ned til 14,8 milliarder kroner, hvoraf godt 4,4 milliarder eller mere end 30 procent bliver brugt herhjemme på asylmodtagelsen.
Martin Lidegaard mener, at Danmark har råd til at yde højere bistand, og at bistanden burde være én procent af BNI, som også er Sveriges målsætning. Ifølge ham har regeringen gjort reduktionen af udviklingsbistanden til en økonomisk nødvendighed.
“Pengene til bistanden er i stedet for blevet brugt på blandt andet et overflødigt håndværkerfradrag, til at nedsætte registreringsafgiften på de dyreste biler og til at afskaffe reklameafgifterne”, siger Martin Lidegaard.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, siger, at bistanden ikke bliver sat op igen under Venstres lederskab.
“Netop disse tiltag skaber jo vækst, og det har vi brug for. Vi har ikke planer om at sætte bistanden op igen, selvom vi skulle få flere penge i Danmark. Vi friholder derimod hele det humanitære område og den akutte hjælp til flygtninge for besparelser. Der er vi et af de lande i verden, der giver absolut mest”, siger Michael Aastrup Jensen.
Han mener, at Det Radikale Venstre i stedet burde rette sin kritik mod alle de lande, som stadig ikke lever op til FN’s hensigtserklæring om at give 0,7 procent af BNI.
“Vi gik til valg på at sænke bistanden til det niveau, som FN anbefaler. I den svære økonomiske situation, vi er i, vil vi hellere bruge flere penge på fx bedre sundhed og flere politibetjente. At andre lande gør noget andet, må de om”, siger Michael Aastrup Jensen.
Både Sverige og Norge øger nemlig udviklingsbistanden til hidtil usete niveauer. Det sker, samtidig med at vores nordiske naboer modtager langt flere asylansøgere end Danmark.
Mens der i Danmark fra den 1. januar 2015 frem til den 1. december var 18.492 personer, som søgte asyl, så var der i Norge i samme periode 30.110 personer, som søgte asyl. I Sverige søgte hele 149.028 personer asyl i perioden.
Dette mønster sætter de danske nedskæringer på udviklingsbistanden i et sørgeligt perspektiv, mener udenrigsordfører i Det Radikale Venstre og forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard.
“Danmarks udenrigspolitik står og falder med, at vi også har en stærk udviklingsbistand. Men den er blevet stærkt skadet og indskrænket det seneste år. Jeg mindes ikke, at Danmarks bidrag har været så lavt og dermed vores udenrigspolitik så hæmmet siden 1960’erne”, siger Martin Lidegaard.
I Sverige har den socialdemokratisk ledede regering hævet udviklingsbistanden med næsten tre mia. kroner i 2016 til 43,4 mia. kroner. Dermed lander Sveriges bistand på 0,98 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Heraf går 8,2 mia. kroner til asylmodtagelsen i Sverige. Det svarer til 19 procent.
“Regeringens målsætning er at nå målet om en svensk udviklingsbistand svarende til én procent af Sveriges BNI under mandatperioden”, siger pressekoordinator i Sveriges Utrikesdepartementet Gabriel Wernstedt til Magisterbladet.
Helt modsat i Danmark
Også Norge øger bistanden i forhold til 2015. I Norge var der sidste år afsat én procent af BNI til bistand, men det forhøjes til 1,1 procent af BNI i år. Det norske bistandsbudget er i år 37,2 mia. kroner, som er fire mia. kroner mere end sidste år. Af det samlede bistandsbudget anvender nordmændene 19,5 procent til asylmodtagelse, hvilket svarer til omkring 7,3 mia. kroner.
Den danske regering nedjusterer den danske udviklingsbistand til 0,71 procent af BNI i 2016. Bistanden skæres med knap tre mia. kroner ned til 14,8 milliarder kroner, hvoraf godt 4,4 milliarder eller mere end 30 procent bliver brugt herhjemme på asylmodtagelsen.
Martin Lidegaard mener, at Danmark har råd til at yde højere bistand, og at bistanden burde være én procent af BNI, som også er Sveriges målsætning. Ifølge ham har regeringen gjort reduktionen af udviklingsbistanden til en økonomisk nødvendighed.
“Pengene til bistanden er i stedet for blevet brugt på blandt andet et overflødigt håndværkerfradrag, til at nedsætte registreringsafgiften på de dyreste biler og til at afskaffe reklameafgifterne”, siger Martin Lidegaard.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, siger, at bistanden ikke bliver sat op igen under Venstres lederskab.
“Netop disse tiltag skaber jo vækst, og det har vi brug for. Vi har ikke planer om at sætte bistanden op igen, selvom vi skulle få flere penge i Danmark. Vi friholder derimod hele det humanitære område og den akutte hjælp til flygtninge for besparelser. Der er vi et af de lande i verden, der giver absolut mest”, siger Michael Aastrup Jensen.
Han mener, at Det Radikale Venstre i stedet burde rette sin kritik mod alle de lande, som stadig ikke lever op til FN’s hensigtserklæring om at give 0,7 procent af BNI.
“Vi gik til valg på at sænke bistanden til det niveau, som FN anbefaler. I den svære økonomiske situation, vi er i, vil vi hellere bruge flere penge på fx bedre sundhed og flere politibetjente. At andre lande gør noget andet, må de om”, siger Michael Aastrup Jensen.
