Demokrati er samtale
REDAKTØRENS KOMMENTAR
“Vi har brug for en bedre samtale med hinanden, hvor vi lytter, ja måske især til dem, vi er uenige med".
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var forsonlig og inkluderende i sin nytårstale i fjernsynet og på Facebook. Og det klædte ham at begynde det nye år på en anden måde, end han kom ud af 2015.
Statsministeren har ret i, at det ikke hører nogen steder hjemme at kalde folk for svin eller det, som er værre. på Facebook – fordi man er politisk uenige. Det er faktisk noget svineri.
Jeg mener ikke, at statsministeren selv er ude om den hårde tone – for den er helt ude i hegnet – men den stadig barskere tone kunne måske også give anledning til selvrefleksion. En selvrefleksion, som Venstres ualmindeligt ringe meningsmålinger måske kan sætte lidt ekstra fut i.
For jeg kan ikke huske nogen regering i min tid, som så systematisk og med så hård retorik har opsøgt og dyrket fjender. Nærmest som en onkel til en familiefest, der hurtigt får hevet lidt for mange sjusser inden for vesten, hvorefter han lige skal have sagt nogle “sandheder” til de fleste:
Universiteterne er kornfede og skal beskæres. De studerende er dovne og må se at komme ind i kampen og tage ansvar. Asylansøgerne skal have tømt deres kufferter for diamanter, inden de ligger samfundet til last. DR er fyldt med kedelige amatørkonkurrencer med umusikalske aktører. Strandbeskyttelseslinjen er venstreorienteret vanetænkning. Vores svenske naboer er ansvarsløse.
Fortsæt selv listen.
Selv regeringens vigtige og fornuftige mærkesag om at skabe udvikling i hele Danmark fik en negativ bismag. Som vi viser i dette nummer af Magisterbladet, så er udflytningen blevet håndteret på en måde, så de berørte medarbejdere allerede nu, før de skal flytte, oplever en mindre effektiv arbejdsplads. Som vores reportage viser, så gør det en enorm forskel, om medarbejderne føler sig inddragede og værdsatte i processen. Det er ikke raketvidenskab.
Det bør vække til eftertanke, at selv de skarpslebne diplomater i FN tager blomsterne ud af mundvigene, når de taler om og til den danske regering.
UNHCR skriver direkte, at flere af forslagene i den danske asylpakke er konventionsstridige og kan “antænde frygt, fremmedhad og tilsvarende stramninger i andre lande, som reducerer i stedet for at udvide muligheden for beskyttelse på globalt plan og dermed udsætter nødlidende flygtninge for livstruende farer”.
Statsministeren sagde i sin tale, at terrorister forsøger at trække falske skillelinjer. “Hvis frygten får nogle til at se skævt til mennesker med en anden baggrund end deres egen. Så har terroristerne vundet. De prøver at skabe frygt mellem mennesker. Trække falske skillelinjer. Mellem Vesten og islam. Men den sande skillelinje går et andet sted. Mellem lys og mørke. Mellem frihed og tyranni. Mellem mod til godhed og fej ondskab”.
Kloge ord. Måske skulle statsministeren tage en snak med den udlændingeminister, han selv har udpeget, så regeringen ikke selv bidrager til fremmedhad og skillelinjer.
Det kunne i hvert fald være dejligt med et år med mere fokus på løsninger og mindre på fjendebilleder.
“Vi har brug for en bedre samtale med hinanden, hvor vi lytter, ja måske især til dem, vi er uenige med".
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var forsonlig og inkluderende i sin nytårstale i fjernsynet og på Facebook. Og det klædte ham at begynde det nye år på en anden måde, end han kom ud af 2015.
Statsministeren har ret i, at det ikke hører nogen steder hjemme at kalde folk for svin eller det, som er værre. på Facebook – fordi man er politisk uenige. Det er faktisk noget svineri.
Jeg mener ikke, at statsministeren selv er ude om den hårde tone – for den er helt ude i hegnet – men den stadig barskere tone kunne måske også give anledning til selvrefleksion. En selvrefleksion, som Venstres ualmindeligt ringe meningsmålinger måske kan sætte lidt ekstra fut i.
For jeg kan ikke huske nogen regering i min tid, som så systematisk og med så hård retorik har opsøgt og dyrket fjender. Nærmest som en onkel til en familiefest, der hurtigt får hevet lidt for mange sjusser inden for vesten, hvorefter han lige skal have sagt nogle “sandheder” til de fleste:
Universiteterne er kornfede og skal beskæres. De studerende er dovne og må se at komme ind i kampen og tage ansvar. Asylansøgerne skal have tømt deres kufferter for diamanter, inden de ligger samfundet til last. DR er fyldt med kedelige amatørkonkurrencer med umusikalske aktører. Strandbeskyttelseslinjen er venstreorienteret vanetænkning. Vores svenske naboer er ansvarsløse.
Fortsæt selv listen.
Selv regeringens vigtige og fornuftige mærkesag om at skabe udvikling i hele Danmark fik en negativ bismag. Som vi viser i dette nummer af Magisterbladet, så er udflytningen blevet håndteret på en måde, så de berørte medarbejdere allerede nu, før de skal flytte, oplever en mindre effektiv arbejdsplads. Som vores reportage viser, så gør det en enorm forskel, om medarbejderne føler sig inddragede og værdsatte i processen. Det er ikke raketvidenskab.
Det bør vække til eftertanke, at selv de skarpslebne diplomater i FN tager blomsterne ud af mundvigene, når de taler om og til den danske regering.
UNHCR skriver direkte, at flere af forslagene i den danske asylpakke er konventionsstridige og kan “antænde frygt, fremmedhad og tilsvarende stramninger i andre lande, som reducerer i stedet for at udvide muligheden for beskyttelse på globalt plan og dermed udsætter nødlidende flygtninge for livstruende farer”.
Statsministeren sagde i sin tale, at terrorister forsøger at trække falske skillelinjer. “Hvis frygten får nogle til at se skævt til mennesker med en anden baggrund end deres egen. Så har terroristerne vundet. De prøver at skabe frygt mellem mennesker. Trække falske skillelinjer. Mellem Vesten og islam. Men den sande skillelinje går et andet sted. Mellem lys og mørke. Mellem frihed og tyranni. Mellem mod til godhed og fej ondskab”.
Kloge ord. Måske skulle statsministeren tage en snak med den udlændingeminister, han selv har udpeget, så regeringen ikke selv bidrager til fremmedhad og skillelinjer.
Det kunne i hvert fald være dejligt med et år med mere fokus på løsninger og mindre på fjendebilleder.
