Jagtsæsonen på DR er gået ind – igen
Kulturministeren presser på for at sætte gang i en proces, der skal gøre DR mindre – og det ser ud til at virke. Tillidsmand for DM-medlemmer i DR frygter, at der kommer til at “ske ubehagelige ting”.
Der bliver vinket kraftigt med vognstængerne i regeringen, når det gælder DR’s fremtid.
Både kulturminister Bertel Haarder og finansminister Claus Hjort Frederiksen har været i medierne med holdninger om, at DR fylder for meget, ikke mindst på nettet.
Og at det kribler i fingrene på kulturministeren for at gøre noget ved DR, blev mere end antydet, da han for nylig opfordrede Public service-udvalget til at “speede processen op” og blive færdig med sin rapport før den aftalte deadline.
Det skete ved et temamøde, udvalget holdt i september.
“Jeg tror ikke, at debatten og beslutningstagerne sætter sig hen og folder hænderne og venter i to år på, hvad Public service-udvalget kommer med, og derfor – undskyld, jeg blander mig – tror jeg, det er klogt at speede op i det udvalg”, sagde Bertel Haarder.
En optræden, som professor og medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen er temmelig overrasket over.
“Bertel Haarder kommer med hentydninger, som man skal være meget dum for ikke at forstå. Det er tydeligt, hvad han vil. Men når der er blevet nedsat et udvalg, der skal komme med bud på, hvad public service er, så er det uhørt og imod spillereglerne, det, han gør”, siger Frands Mortensen.
Ideologisk kamp
Regeringens problem er, at DR er styret gennem 4-årige medieforlig. Og medmindre der er enighed blandt forligspartnerne, kan politikerne ikke ændre på DR’s vilkår før næste forlig.
Derfor er Bertel Haarder i gang med det, Frands Mortensen kalder “framing”.
“Han prøver at lægge et pres, så han vil kunne argumentere med, at der er stor folkelig modstand mod DR, og derfor skal der gøres noget. Derfor siger han også, at udvalget skal skynde sig. Du kan sige, at det er en langsigtet ideologisk kamp, hvor det ikke bare handler om DR, men om at staten fylder for meget i forhold til det private erhvervsliv”, siger Frands Mortensen.
Han tror ikke, udvalgets formand, Connie Hedegaard, er glad for ministerens indblanding.
“Jeg er stensikker på, at hun er rasende, fordi han blander sig i deres arbejde i øjeblikket. Det er jo dødirriterende. Men det er ikke sikkert, hun vil sige det”, siger han.
Moderat udvalgsformand
Connie Hedegaard er ganske rigtigt meget stille og rolig, når hun fortæller Magisterbladet om hændelsen.
“Lige efter konferencen bad jeg ministeren om et møde. Han ville have, at vores rapport skulle komme tidligere, med den begrundelse at udviklingen på medieområdet går så stærkt. Det har den jo altid gjort. Men vi havde et fornuftigt møde, hvor ministeren slog fast, at han bakker op om vores kommissorium. Og vil politikerne have nogle ting før, så vil vi gerne prøve at komme med noget så tidligt som muligt. Men det giver os jo mindre tid til udredninger og analyser”, siger Connie Hedegaard.
Du har selv været minister. Ville du have været så eksplicit med dine holdninger over for et udvalg, der arbejder med netop de spørgsmål?
“Det med medier er jo noget, alle kan have en mening om – også som kulturminister. Det står ham frit for at forholde sig til en debat, der kører”, siger hun.
Bekymrede medarbejdere
Kulturministerens offensive holdning på mødet har dog vakt opsigt. Blandt andet blandt medarbejderne i DR, hvor man i forvejen føler sig noget trykket af stemningen.
“Vi er jo vant til, at der er klapjagt på DR stort set hver sommer i agurketiden. Men det virker, som om det er mere alvorligt nu – netop fordi Bertel Haarder stiller sig op og siger, som han gjorde, på det møde. Så er det, vi som medarbejdere godt kan frygte, at der kommer til at ske ubehagelige ting, vi ikke er herrer over”, fortæller Lars Trudsø, der er HSU-medlem og tillidsrepræsentant for de omkring 125 DM-medlemmer i DR.
Kritikken mod DR stammer ikke mindst fra Danske Medier, som er brancheforeningen for danske medieudgivere. Her har man længe haft et horn i siden på DR, som man mener bruger licensmidler til at bedrive konkurrence mod private medier, særligt på internettet. Det har blandt andet ført til forslag om, at DR helt skal stoppe med at publicere nyhedshistorier på dr.dk.
“Det er, som om Haarder er ved at annamme den position, som dagbladene har haft længe – at DR fylder for meget og skal være meget mindre. Og der er en myriade af interessenter, som ytrer sig, fordi de gerne selv vil tjene flere penge”, siger Lars Trudsø.
Og det lægger ministeren sådan set ikke selv skjul på.
“Jeg vil gerne have, at Danske Medier føler, at vi lytter til deres velbegrundede synspunkter, og jeg vil gerne have, at DR forsøger at finde løsninger på det”, har Haarder blandt andet sagt til altinget.dk.
Presset til indrømmelser
Den borgerlige regerings udfordring er som sagt, at han ikke kan tvinge DR til noget, uden at han har opfordring fra alle partierne bag medieforliget, hvilket vil sige samtlige partier i Folketinget undtaget Alternativet. Men alligevel ser det ud til, at det massive pres får DR til at rokke sig.
DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er således begyndt at komme med åbninger. For nylig udtalte hun, at DR næppe skal fastholde alle sine nuværende flow-tv-kanaler, og at det nok er DR Ultra, der ryger først. Hun har også sagt, at hun ikke “afviser” et forslag om log-in på dr.dk.
Lars Trudsø forstår godt, at hans topchef føler sig presset til at give indrømmelser.
“Det er jo et spørgsmål om at begrænse skaderne og overveje, hvad man bedst kan undvære, hvis man er tvunget til at sælge ud af sin produktportefølje. Det ville jeg nok også gøre, hvis jeg sad i topledelsen”, siger Trudsø.
Connie Hedegaard glæder sig, hvis parterne kan nærme sig hinanden. Men hun mener, at Danske Medier skal passe på med at udpege DR som roden til alt ondt.
“DR ændrer jo ikke på, at dagbladenes største konkurrenter findes i udlandet. Halvdelen af annoncekronerne går til udenlandske mediekonglomerater. Det er deres store udfordring. I udvalget skal vi heller ikke tage del i den sort-hvide diskussion om at nedlægge DR eller lade alt fortsætte som før. Vi skal fremstille mellemscenarierne. Hvis man drejer på nogle knapper, hvad sker der så?” forklarer Connie Hedegaard.
Både kulturminister Bertel Haarder og finansminister Claus Hjort Frederiksen har været i medierne med holdninger om, at DR fylder for meget, ikke mindst på nettet.
Og at det kribler i fingrene på kulturministeren for at gøre noget ved DR, blev mere end antydet, da han for nylig opfordrede Public service-udvalget til at “speede processen op” og blive færdig med sin rapport før den aftalte deadline.
Det skete ved et temamøde, udvalget holdt i september.
“Jeg tror ikke, at debatten og beslutningstagerne sætter sig hen og folder hænderne og venter i to år på, hvad Public service-udvalget kommer med, og derfor – undskyld, jeg blander mig – tror jeg, det er klogt at speede op i det udvalg”, sagde Bertel Haarder.
En optræden, som professor og medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen er temmelig overrasket over.
“Bertel Haarder kommer med hentydninger, som man skal være meget dum for ikke at forstå. Det er tydeligt, hvad han vil. Men når der er blevet nedsat et udvalg, der skal komme med bud på, hvad public service er, så er det uhørt og imod spillereglerne, det, han gør”, siger Frands Mortensen.
Ideologisk kamp
Regeringens problem er, at DR er styret gennem 4-årige medieforlig. Og medmindre der er enighed blandt forligspartnerne, kan politikerne ikke ændre på DR’s vilkår før næste forlig.
Derfor er Bertel Haarder i gang med det, Frands Mortensen kalder “framing”.
“Han prøver at lægge et pres, så han vil kunne argumentere med, at der er stor folkelig modstand mod DR, og derfor skal der gøres noget. Derfor siger han også, at udvalget skal skynde sig. Du kan sige, at det er en langsigtet ideologisk kamp, hvor det ikke bare handler om DR, men om at staten fylder for meget i forhold til det private erhvervsliv”, siger Frands Mortensen.
Han tror ikke, udvalgets formand, Connie Hedegaard, er glad for ministerens indblanding.
“Jeg er stensikker på, at hun er rasende, fordi han blander sig i deres arbejde i øjeblikket. Det er jo dødirriterende. Men det er ikke sikkert, hun vil sige det”, siger han.
Moderat udvalgsformand
Connie Hedegaard er ganske rigtigt meget stille og rolig, når hun fortæller Magisterbladet om hændelsen.
“Lige efter konferencen bad jeg ministeren om et møde. Han ville have, at vores rapport skulle komme tidligere, med den begrundelse at udviklingen på medieområdet går så stærkt. Det har den jo altid gjort. Men vi havde et fornuftigt møde, hvor ministeren slog fast, at han bakker op om vores kommissorium. Og vil politikerne have nogle ting før, så vil vi gerne prøve at komme med noget så tidligt som muligt. Men det giver os jo mindre tid til udredninger og analyser”, siger Connie Hedegaard.
Du har selv været minister. Ville du have været så eksplicit med dine holdninger over for et udvalg, der arbejder med netop de spørgsmål?
“Det med medier er jo noget, alle kan have en mening om – også som kulturminister. Det står ham frit for at forholde sig til en debat, der kører”, siger hun.
Bekymrede medarbejdere
Kulturministerens offensive holdning på mødet har dog vakt opsigt. Blandt andet blandt medarbejderne i DR, hvor man i forvejen føler sig noget trykket af stemningen.
“Vi er jo vant til, at der er klapjagt på DR stort set hver sommer i agurketiden. Men det virker, som om det er mere alvorligt nu – netop fordi Bertel Haarder stiller sig op og siger, som han gjorde, på det møde. Så er det, vi som medarbejdere godt kan frygte, at der kommer til at ske ubehagelige ting, vi ikke er herrer over”, fortæller Lars Trudsø, der er HSU-medlem og tillidsrepræsentant for de omkring 125 DM-medlemmer i DR.
Kritikken mod DR stammer ikke mindst fra Danske Medier, som er brancheforeningen for danske medieudgivere. Her har man længe haft et horn i siden på DR, som man mener bruger licensmidler til at bedrive konkurrence mod private medier, særligt på internettet. Det har blandt andet ført til forslag om, at DR helt skal stoppe med at publicere nyhedshistorier på dr.dk.
“Det er, som om Haarder er ved at annamme den position, som dagbladene har haft længe – at DR fylder for meget og skal være meget mindre. Og der er en myriade af interessenter, som ytrer sig, fordi de gerne selv vil tjene flere penge”, siger Lars Trudsø.
Og det lægger ministeren sådan set ikke selv skjul på.
“Jeg vil gerne have, at Danske Medier føler, at vi lytter til deres velbegrundede synspunkter, og jeg vil gerne have, at DR forsøger at finde løsninger på det”, har Haarder blandt andet sagt til altinget.dk.
Presset til indrømmelser
Den borgerlige regerings udfordring er som sagt, at han ikke kan tvinge DR til noget, uden at han har opfordring fra alle partierne bag medieforliget, hvilket vil sige samtlige partier i Folketinget undtaget Alternativet. Men alligevel ser det ud til, at det massive pres får DR til at rokke sig.
DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er således begyndt at komme med åbninger. For nylig udtalte hun, at DR næppe skal fastholde alle sine nuværende flow-tv-kanaler, og at det nok er DR Ultra, der ryger først. Hun har også sagt, at hun ikke “afviser” et forslag om log-in på dr.dk.
Lars Trudsø forstår godt, at hans topchef føler sig presset til at give indrømmelser.
“Det er jo et spørgsmål om at begrænse skaderne og overveje, hvad man bedst kan undvære, hvis man er tvunget til at sælge ud af sin produktportefølje. Det ville jeg nok også gøre, hvis jeg sad i topledelsen”, siger Trudsø.
Connie Hedegaard glæder sig, hvis parterne kan nærme sig hinanden. Men hun mener, at Danske Medier skal passe på med at udpege DR som roden til alt ondt.
“DR ændrer jo ikke på, at dagbladenes største konkurrenter findes i udlandet. Halvdelen af annoncekronerne går til udenlandske mediekonglomerater. Det er deres store udfordring. I udvalget skal vi heller ikke tage del i den sort-hvide diskussion om at nedlægge DR eller lade alt fortsætte som før. Vi skal fremstille mellemscenarierne. Hvis man drejer på nogle knapper, hvad sker der så?” forklarer Connie Hedegaard.
