DM på sagen
Fyret syg fik hjælp
En privat arbejdsgiver fyrer et DM-medlem med en måneds varsel efter 120 dages sygdom. Arbejdsgiveren henviser til funktionærloven, hvor der ganske rigtigt står, at en funktionær “kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage”.
Alligevel mener DM’s konsulent, at det syge medlem har ret til de fire måneders varsel, som er fastsat i hendes kontrakt. Arbejdsgiveren har nemlig kun læst halvdelen af funktionærlovens paragraf.
Reglen om 120 dage gælder kun, hvis det korte opsigelsesvarsel på en enkelt måned er aftalt på forhånd. Hvis der ikke eksisterer en sådan aftale, gælder kontraktens varsel, som i dette tilfælde er fire måneder.
Arbejdsgiveren vil stadig ikke give sig. Først da arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv yder aktiv læsehjælp til virksomheden, bliver sagen løst. DM’s medlem bliver opsagt med de fire måneders varsel, som står i hendes kontrakt.
Alle cand.mag.er er akademikere
En kommune vil ansætte en cand.mag. i musikvidenskab på en individuel kontrakt. Kommunen hævder, at musikvidenskab falder uden for overenskomsten mellem KL og Akademikerne.
Den lokale tillidsrepræsentant kontakter DM, der bekræfter, at det er noget værre pjat. Stillingen er akademisk, og den nyansatte har en akademisk grad. Derfor skal ansættelsen følge Akademikernes overenskomst og lønskala.
Tillidsrepræsentanten taler igen med ledelsen, der henviser til en liste i et appendiks til overenskomsten. Her opregnes nogle uddannelser, der hører ind under overenskomsten. Musikvidenskab er ikke nævnt, fremhæver ledelsen. DM’s tillidsrepræsentant forklarer, at listen kun nævner nogle få blandt mange cand.mag.-titler. Den nævner fx ikke cand.mag. i dansk. Hun beder derfor kommunen om at forklare, hvilke cand.mag.er der ifølge kommunen ikke er akademikere.
Kommunen kontakter KL for at få den ønskede dokumentation, men KL giver i stedet DM fuldstændig ret. Alle cand.mag.er er akademikere.
Kommunen bøjer sig og ansætter den musikvidenskabelige akademiker efter AC-overenskomsten.
Forhandling med forhindringer
En cand.pæd. bliver ansat i en kommune i en 2-årig projektstilling, der er finansieret af eksterne midler.
Kommunen ønsker at ansætte DM’s medlem på HK-vilkår, selv om DM’s konsulent kan læse i kommunens ansøgning om eksterne midler, at opgaverne er akademiske.
I første omgang nøjes DM’s konsulent med at bede kommunen om en stillingsbeskrivelse. Nu er der pludselig tale om HK-opgaver. Da DM’s konsulent peger på den uheldige forskel mellem de opgaver, kommunen har søgt om penge til, og de opgaver, den rent faktisk agter at bruge pengene på, bliver man enige. Stillingen er akademisk. DM’s medlem skal på akademisk overenskomst.
Nyt problem: Kommunen vil ikke give DM’s medlem et rådighedstillæg, selv om der er tale om en administrativ stilling. Flere mails frem og tilbage. Retten til rådighedstillæg står dog mejslet i sten i overenskomsten, og kommunen må til sidst bøje sig.
DM peger nu på, at medlemmet også bør have et kvalifikationstillæg. Kommunen siger nej. Ledelsens argument er, at DM’s medlem så vil få mere i løn end sine kolleger. Da DM’s konsulent undersøger sagen, viser det sig, at de omtalte kolleger alle er HK’ere. Kommunen har altså brugt en forkert lønstatistik.
Syv måneder tager det, før kommunen løber tør for argumenter og protester. Aftalen bliver omsider underskrevet, og DM’s medlem kan se frem til efterbetaling af løn og pension fra ansættelsens første dag.
Ret kræver omhu
Et ledigt DM-medlem kommer snublende tæt på sin falddato og har udsigt til at miste sin indtægt. Hun finder sig et job i en butik, hvor hun bliver ansat på fuld tid med tillæg for skæve vagter. Efter et år bliver hun syg og opsagt med tre måneders varsel.
Efter afskedigelsen kontakter hun DM, fordi der er rod i hendes lønsedler. Det viser sig da også, at arbejdsgiveren udbetaler færre penge, end medlemmet har krav på. Hun bør blandt andet have lørdags- og søndagstillæg. Funktionærloven giver ret til fuld løn under sygdom, og tillæg tæller med til fuld løn. Det viser sig også, at arbejdsgiver har betalt for lidt ind til kvindens pension.
På et enkelt punkt opgiver DM-konsulenten dog på forhånd at hjælpe medlemmet.
Kvinden har gennem et helt år arbejdet i færre timer og fået en tilsvarende lavere løn, end hun har ret til ifølge sin kontrakt. Nu vil hun gerne have fuld løn for hele perioden.
Men den holder ikke i byretten, vurderer konsulenten. Man har som lønmodtager en vis pligt til at gøre opmærksom på sine rettigheder, hvis man vil beholde dem. Et år er for lang tid at lukke øjnene, hvis vagtplaner og kontrakt ikke passer sammen.
En privat arbejdsgiver fyrer et DM-medlem med en måneds varsel efter 120 dages sygdom. Arbejdsgiveren henviser til funktionærloven, hvor der ganske rigtigt står, at en funktionær “kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage”.
Alligevel mener DM’s konsulent, at det syge medlem har ret til de fire måneders varsel, som er fastsat i hendes kontrakt. Arbejdsgiveren har nemlig kun læst halvdelen af funktionærlovens paragraf.
Reglen om 120 dage gælder kun, hvis det korte opsigelsesvarsel på en enkelt måned er aftalt på forhånd. Hvis der ikke eksisterer en sådan aftale, gælder kontraktens varsel, som i dette tilfælde er fire måneder.
Arbejdsgiveren vil stadig ikke give sig. Først da arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv yder aktiv læsehjælp til virksomheden, bliver sagen løst. DM’s medlem bliver opsagt med de fire måneders varsel, som står i hendes kontrakt.
Alle cand.mag.er er akademikere
En kommune vil ansætte en cand.mag. i musikvidenskab på en individuel kontrakt. Kommunen hævder, at musikvidenskab falder uden for overenskomsten mellem KL og Akademikerne.
Den lokale tillidsrepræsentant kontakter DM, der bekræfter, at det er noget værre pjat. Stillingen er akademisk, og den nyansatte har en akademisk grad. Derfor skal ansættelsen følge Akademikernes overenskomst og lønskala.
Tillidsrepræsentanten taler igen med ledelsen, der henviser til en liste i et appendiks til overenskomsten. Her opregnes nogle uddannelser, der hører ind under overenskomsten. Musikvidenskab er ikke nævnt, fremhæver ledelsen. DM’s tillidsrepræsentant forklarer, at listen kun nævner nogle få blandt mange cand.mag.-titler. Den nævner fx ikke cand.mag. i dansk. Hun beder derfor kommunen om at forklare, hvilke cand.mag.er der ifølge kommunen ikke er akademikere.
Kommunen kontakter KL for at få den ønskede dokumentation, men KL giver i stedet DM fuldstændig ret. Alle cand.mag.er er akademikere.
Kommunen bøjer sig og ansætter den musikvidenskabelige akademiker efter AC-overenskomsten.
Forhandling med forhindringer
En cand.pæd. bliver ansat i en kommune i en 2-årig projektstilling, der er finansieret af eksterne midler.
Kommunen ønsker at ansætte DM’s medlem på HK-vilkår, selv om DM’s konsulent kan læse i kommunens ansøgning om eksterne midler, at opgaverne er akademiske.
I første omgang nøjes DM’s konsulent med at bede kommunen om en stillingsbeskrivelse. Nu er der pludselig tale om HK-opgaver. Da DM’s konsulent peger på den uheldige forskel mellem de opgaver, kommunen har søgt om penge til, og de opgaver, den rent faktisk agter at bruge pengene på, bliver man enige. Stillingen er akademisk. DM’s medlem skal på akademisk overenskomst.
Nyt problem: Kommunen vil ikke give DM’s medlem et rådighedstillæg, selv om der er tale om en administrativ stilling. Flere mails frem og tilbage. Retten til rådighedstillæg står dog mejslet i sten i overenskomsten, og kommunen må til sidst bøje sig.
DM peger nu på, at medlemmet også bør have et kvalifikationstillæg. Kommunen siger nej. Ledelsens argument er, at DM’s medlem så vil få mere i løn end sine kolleger. Da DM’s konsulent undersøger sagen, viser det sig, at de omtalte kolleger alle er HK’ere. Kommunen har altså brugt en forkert lønstatistik.
Syv måneder tager det, før kommunen løber tør for argumenter og protester. Aftalen bliver omsider underskrevet, og DM’s medlem kan se frem til efterbetaling af løn og pension fra ansættelsens første dag.
Ret kræver omhu
Et ledigt DM-medlem kommer snublende tæt på sin falddato og har udsigt til at miste sin indtægt. Hun finder sig et job i en butik, hvor hun bliver ansat på fuld tid med tillæg for skæve vagter. Efter et år bliver hun syg og opsagt med tre måneders varsel.
Efter afskedigelsen kontakter hun DM, fordi der er rod i hendes lønsedler. Det viser sig da også, at arbejdsgiveren udbetaler færre penge, end medlemmet har krav på. Hun bør blandt andet have lørdags- og søndagstillæg. Funktionærloven giver ret til fuld løn under sygdom, og tillæg tæller med til fuld løn. Det viser sig også, at arbejdsgiver har betalt for lidt ind til kvindens pension.
På et enkelt punkt opgiver DM-konsulenten dog på forhånd at hjælpe medlemmet.
Kvinden har gennem et helt år arbejdet i færre timer og fået en tilsvarende lavere løn, end hun har ret til ifølge sin kontrakt. Nu vil hun gerne have fuld løn for hele perioden.
Men den holder ikke i byretten, vurderer konsulenten. Man har som lønmodtager en vis pligt til at gøre opmærksom på sine rettigheder, hvis man vil beholde dem. Et år er for lang tid at lukke øjnene, hvis vagtplaner og kontrakt ikke passer sammen.
