Daglejerne udfordrer Dansk Magisterforening
Det kan blive fagforeningernes død, hvis ikke de følger med udviklingen og slås for de løstansatte, lyder en dyster forudsigelse. Flere DM-politikere er enige og kommer her med deres bud på fremtidens indsats.
For to måneder siden tog Kasper Mosekjær, cand.mag. i filosofi og religion, en drastisk beslutning og vendte ryggen til sin arbejdsplads gennem flere år, RUC.
Efter tre år som ph.d.-stipendiat på universitetet og to år som ekstern lektor med en kontrakt, der tillader, at timetallet kan svinge stærkt hvert semester, måtte han kaste håndklædet i ringen. Muligheden for at supplere den svingende lektorløn med dagpenge slap op, og frem for at blive ledig på fuld tid søgte og fik Kasper Mosekjær en tidsbegrænset ansættelse på Tinderhøj Skole i Rødovre.
“De timer, jeg blev tilbudt som ekstern lektor, svingede fra ni det ene semester til 20 det næste. Fem fede måneder blev afløst af fem magre. Når timetallet skifter et par gange om året, er det svært at finde anden beskæftigelse ved siden af eller freelanceopgaver af passende omfang, så det sammenlagt giver mig et fuldt arbejdsliv og en indkomst, jeg kan leve af. Jeg elsker arbejdet med de studerende, men nu må jeg prøve at sadle helt om”, forklarer han.
Kasper Mosekjær tilhører den voksende gruppe af akademiske daglejere, der står uden for det traditionelle arbejdsmarked. Allerede i 2011 fastslog en rapport fra LO og Syddansk Universitet, at 20-25 procent af den samlede arbejdsstyrke arbejder på atypiske vilkår. Det gælder ifølge DM næsten hver fjerde magister, og tallet er på vej op.
Et DM-ben i begge lejre
Det er langtfra kun universiteterne, der er ivrige efter at hente undervisere ind på uforpligtende vilkår. Både private virksomheder, ngo’er, kulturinstitutioner, kommuner og andre offentlige institutioner hyrer i lige så stort omfang akademikere på timebasis eller ansætter dem i tidsbegrænsede stillinger med løntilskud og lignende.
Fx dokumenterer en helt ny undersøgelse, gennemført af Dansk Magisterforening i samarbejde med Foreningen af Fagarkæologer, at ikke færre end 43 procent af arkæologerne på 30 statsanerkendte lokalmuseer er projektansatte. Og det har af flere årsager negative konsekvenser, når næsten halvdelen af en medarbejderstab kun er løst tilknyttet arbejdspladsen. Det siger Erik Alstrup, der er sektorformand for bl.a. de museumsansatte DM-medlemmer.
“Nok får de projektansatte lov til at grave og bearbejde fund, men kun 14 procent af dem har mulighed for at bedrive egentlig forskning. Vi står derfor på et tidspunkt med en generation af arkæologer, der savner den viden og erfaring, som er nødvendig for, at vi kan bevare den fortidige kulturarv”, forklarer Erik Alstrup.
Her og nu er arbejdsmiljøet en lige så stor bekymring.
“Det er vanskeligt at se, hvordan man kan skabe et solidt sammenhold på en arbejdsplads, når de ansatte er delt i a- og b-hold og arbejder på meget ulige vilkår. Og DM står med en stor opgave i begge lejre: at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for de faste medarbejdere og at stå den enkelte projektansatte bi med karrierevejledning, tilbud om kurser og rådgivning om kontrakter og ansættelsesret”, siger Erik Alstrup.
Et underbelyst felt
I staten, regionerne og ikke mindst kommunerne er der også ekstra brug for at holde øje med prekære ansættelser. Især de kommunale arbejdsgivere, der er under hårdt økonomisk pres, holder sig ikke tilbage, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.
“De ringe vilkår i midlertidige stillinger påvirker jo også løn- og ansættelsesvilkår for de fastansatte. Samtidig hører vi fra mange arbejdspladser, at arbejdsmiljøet i organisationerne lider under, at en stor del af medarbejderne kun har en løs tilknytning. Det er et underbelyst felt, så DM har besluttet at finansiere en grundig undersøgelse, der skal afdække de prekære ansættelsers indflydelse på arbejdsmiljøet. Det sker i 2016”, forklarer Peter Grods Hansen.
At det også går ud over selvfølelsen og selvtilliden hos de ufrivillige daglejere, ved Kasper Mosekjær en del om: “Jeg har da følt mig som det rene ingenting i perioder. Det er svært ikke at tage det personligt, også selvom jeg med min fornuft godt ved, at det er RUC’s økonomi og ikke mine kvalifikationer, der skranter”.
Den varmeste sag
Biologi på Københavns Universitet passerede en meget speciel mærkedag tidligere på året.
For første gang i instituttets historie har antallet af løstansatte, postdocer og eksterne lektorer nu overhalet antallet af faste medarbejdere.
I dag beskæftiger biologi knap 100 professorer og lektorer, mens lidt flere end 100 er løstansatte. Dertil kommer flokken af ph.d.-studerende. Dem er der dobbelt så mange af, som der er fastansatte på instituttet.
Leif Søndergaard, KU´s fællestillidsrepræsentant og på valg til DM´s hovedbestyrelse, ser de prekære ansættelser som en skoldhed sag de næste fire år. Han mener sagtens, at DM både kan varetage interesserne for universitetets faste stab og samtidig arbejde for bedre vilkår for de løstansatte.
“Skæringsdatoen var markant, men udviklingen er jo gået i den retning meget længe. Mens det er helt grelt på biologi, er det overordnet for universitetet blevet lidt bedre. Ledelsen har lyttet til tillidsfolkenes argumenter for, hvorfor ordentlige ansættelsesvilkår er til glæde for alle parter”, understreger Leif Søndergaard.
For ham blev grundstenen til de mange løse ansættelser lagt, da de eksterne forskningsmidler fik højere prioritet end basisbevillingerne:
“Det ville klæde universitetet at gå foran og sikre alle sine medarbejdere rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Men det sker desværre ikke, medmindre DM og de andre akademiske fagforeninger konstant presser på”, siger Leif Søndergaard.
Den politiske radar
Den internationalt anerkendte engelske arbejdsmarkedsøkonom Guy Standing har været på turne rundt til fagbevægelsen i Europa og har også besøgt Dansk Magisterforening. Han forudsiger, at fagforeningerne er dømt til at gå under, hvis de ikke forholder sig til de løstansatte.
“Fagforeningerne er fanget i en anden tid. De har endnu ikke forstået, hvad denne voksende gruppe af løstansatte består af. Hvis ikke fagforeningerne fornyer deres forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, vil de ganske enkelt forsvinde”, har Guy Standing blandt andet sagt.
Camilla Gregersen, som er konstitueret formand i DM, er enig med Guy Standing i, at det er en af fagbevægelsens vigtigste udfordringer. Derfor er vilkårene på det prekære arbejdsmarked konstant på DM’s politiske radar.
Også i den private sektor er der mindst lige så mange møgsager, som der er succeshistorier. Ngo´erne er et særligt smertensbarn. En stor nødhjælpsorganisation har fx opgjort, at den de sidste par år for hver faste AC-stilling har ansat tre i tidsbegrænsede stillinger. I en anden ngo kan en enkelt afdeling tælle hele 14 medarbejdere i løntilskudsstillinger.
“Blandt andet derfor er det også en vigtig DM-opgave at være med til at skabe så mange rigtige jobåbninger for vores medlemmer som muligt, fx gennem akademikerkampagner og som brækjern ind til de små og mellemstore virksomheder, der mangler at få øje på akademikernes kompetencer”, siger Camilla Gregersen.
Hun pointerer, at styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i det hele taget ændres radikalt, når ansættelsesvilkårene forandrer sig så meget, som de gør, i disse år.
“Også arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser ændrer sig, når der er så stor udskiftning i personalet”, siger Camilla Gregersen.
Samtidig, påpeger hun, skal fagbevægelsen have respekt for, at en mindre del af medlemmerne lever godt med et arbejdsliv, som er sat sammen af forskellige projekter, iværksætteri, freelanceopgaver og midlertidige ansættelser.
Camilla Gregersen er heller ikke i tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø skal have særlig opmærksomhed.
“For de ufrivilligt korttidsansatte er den konstante usikkerhed rigtig hård. Faktisk har man jo aldrig fri – man søger konstant job”, mener Camilla Gregersen.
Mens han endnu var tilknyttet RUC, var Kasper Mosekjær rigtig dårlig til at bruge DM. For løn- og ansættelsesvilkår kunne han ikke stille noget op imod, selv med en faglig organisation i ryggen.
“Men i dag, hvor jeg står på tærsklen til noget helt nyt, vil jeg være meget obs på, hvilke varer DM har på hylderne. Der er slet ingen tvivl om, at personlig karriererådgivning er interessant for mig, uanset hvad jeg kaster mig over”, siger Kasper Mosekjær.
“Jeg ved også, at jeg får brug for at opdatere min viden på nogle felter og for at indgå i nogle nye faglige netværk. Det kan måske få mine øjne op for jobmuligheder på områder, der ikke af sig selv falder mig ind. Endelig håber jeg en dag at få brug for bistand, når jeg skal underskrive min næste jobkontrakt”, siger han.
Efter tre år som ph.d.-stipendiat på universitetet og to år som ekstern lektor med en kontrakt, der tillader, at timetallet kan svinge stærkt hvert semester, måtte han kaste håndklædet i ringen. Muligheden for at supplere den svingende lektorløn med dagpenge slap op, og frem for at blive ledig på fuld tid søgte og fik Kasper Mosekjær en tidsbegrænset ansættelse på Tinderhøj Skole i Rødovre.
“De timer, jeg blev tilbudt som ekstern lektor, svingede fra ni det ene semester til 20 det næste. Fem fede måneder blev afløst af fem magre. Når timetallet skifter et par gange om året, er det svært at finde anden beskæftigelse ved siden af eller freelanceopgaver af passende omfang, så det sammenlagt giver mig et fuldt arbejdsliv og en indkomst, jeg kan leve af. Jeg elsker arbejdet med de studerende, men nu må jeg prøve at sadle helt om”, forklarer han.
Kasper Mosekjær tilhører den voksende gruppe af akademiske daglejere, der står uden for det traditionelle arbejdsmarked. Allerede i 2011 fastslog en rapport fra LO og Syddansk Universitet, at 20-25 procent af den samlede arbejdsstyrke arbejder på atypiske vilkår. Det gælder ifølge DM næsten hver fjerde magister, og tallet er på vej op.
Et DM-ben i begge lejre
Det er langtfra kun universiteterne, der er ivrige efter at hente undervisere ind på uforpligtende vilkår. Både private virksomheder, ngo’er, kulturinstitutioner, kommuner og andre offentlige institutioner hyrer i lige så stort omfang akademikere på timebasis eller ansætter dem i tidsbegrænsede stillinger med løntilskud og lignende.
Fx dokumenterer en helt ny undersøgelse, gennemført af Dansk Magisterforening i samarbejde med Foreningen af Fagarkæologer, at ikke færre end 43 procent af arkæologerne på 30 statsanerkendte lokalmuseer er projektansatte. Og det har af flere årsager negative konsekvenser, når næsten halvdelen af en medarbejderstab kun er løst tilknyttet arbejdspladsen. Det siger Erik Alstrup, der er sektorformand for bl.a. de museumsansatte DM-medlemmer.
“Nok får de projektansatte lov til at grave og bearbejde fund, men kun 14 procent af dem har mulighed for at bedrive egentlig forskning. Vi står derfor på et tidspunkt med en generation af arkæologer, der savner den viden og erfaring, som er nødvendig for, at vi kan bevare den fortidige kulturarv”, forklarer Erik Alstrup.
Her og nu er arbejdsmiljøet en lige så stor bekymring.
“Det er vanskeligt at se, hvordan man kan skabe et solidt sammenhold på en arbejdsplads, når de ansatte er delt i a- og b-hold og arbejder på meget ulige vilkår. Og DM står med en stor opgave i begge lejre: at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for de faste medarbejdere og at stå den enkelte projektansatte bi med karrierevejledning, tilbud om kurser og rådgivning om kontrakter og ansættelsesret”, siger Erik Alstrup.
Et underbelyst felt
I staten, regionerne og ikke mindst kommunerne er der også ekstra brug for at holde øje med prekære ansættelser. Især de kommunale arbejdsgivere, der er under hårdt økonomisk pres, holder sig ikke tilbage, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.
“De ringe vilkår i midlertidige stillinger påvirker jo også løn- og ansættelsesvilkår for de fastansatte. Samtidig hører vi fra mange arbejdspladser, at arbejdsmiljøet i organisationerne lider under, at en stor del af medarbejderne kun har en løs tilknytning. Det er et underbelyst felt, så DM har besluttet at finansiere en grundig undersøgelse, der skal afdække de prekære ansættelsers indflydelse på arbejdsmiljøet. Det sker i 2016”, forklarer Peter Grods Hansen.
At det også går ud over selvfølelsen og selvtilliden hos de ufrivillige daglejere, ved Kasper Mosekjær en del om: “Jeg har da følt mig som det rene ingenting i perioder. Det er svært ikke at tage det personligt, også selvom jeg med min fornuft godt ved, at det er RUC’s økonomi og ikke mine kvalifikationer, der skranter”.
Den varmeste sag
Biologi på Københavns Universitet passerede en meget speciel mærkedag tidligere på året.
For første gang i instituttets historie har antallet af løstansatte, postdocer og eksterne lektorer nu overhalet antallet af faste medarbejdere.
I dag beskæftiger biologi knap 100 professorer og lektorer, mens lidt flere end 100 er løstansatte. Dertil kommer flokken af ph.d.-studerende. Dem er der dobbelt så mange af, som der er fastansatte på instituttet.
Leif Søndergaard, KU´s fællestillidsrepræsentant og på valg til DM´s hovedbestyrelse, ser de prekære ansættelser som en skoldhed sag de næste fire år. Han mener sagtens, at DM både kan varetage interesserne for universitetets faste stab og samtidig arbejde for bedre vilkår for de løstansatte.
“Skæringsdatoen var markant, men udviklingen er jo gået i den retning meget længe. Mens det er helt grelt på biologi, er det overordnet for universitetet blevet lidt bedre. Ledelsen har lyttet til tillidsfolkenes argumenter for, hvorfor ordentlige ansættelsesvilkår er til glæde for alle parter”, understreger Leif Søndergaard.
For ham blev grundstenen til de mange løse ansættelser lagt, da de eksterne forskningsmidler fik højere prioritet end basisbevillingerne:
“Det ville klæde universitetet at gå foran og sikre alle sine medarbejdere rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Men det sker desværre ikke, medmindre DM og de andre akademiske fagforeninger konstant presser på”, siger Leif Søndergaard.
Den politiske radar
Den internationalt anerkendte engelske arbejdsmarkedsøkonom Guy Standing har været på turne rundt til fagbevægelsen i Europa og har også besøgt Dansk Magisterforening. Han forudsiger, at fagforeningerne er dømt til at gå under, hvis de ikke forholder sig til de løstansatte.
“Fagforeningerne er fanget i en anden tid. De har endnu ikke forstået, hvad denne voksende gruppe af løstansatte består af. Hvis ikke fagforeningerne fornyer deres forståelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, vil de ganske enkelt forsvinde”, har Guy Standing blandt andet sagt.
Camilla Gregersen, som er konstitueret formand i DM, er enig med Guy Standing i, at det er en af fagbevægelsens vigtigste udfordringer. Derfor er vilkårene på det prekære arbejdsmarked konstant på DM’s politiske radar.
Også i den private sektor er der mindst lige så mange møgsager, som der er succeshistorier. Ngo´erne er et særligt smertensbarn. En stor nødhjælpsorganisation har fx opgjort, at den de sidste par år for hver faste AC-stilling har ansat tre i tidsbegrænsede stillinger. I en anden ngo kan en enkelt afdeling tælle hele 14 medarbejdere i løntilskudsstillinger.
“Blandt andet derfor er det også en vigtig DM-opgave at være med til at skabe så mange rigtige jobåbninger for vores medlemmer som muligt, fx gennem akademikerkampagner og som brækjern ind til de små og mellemstore virksomheder, der mangler at få øje på akademikernes kompetencer”, siger Camilla Gregersen.
Hun pointerer, at styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i det hele taget ændres radikalt, når ansættelsesvilkårene forandrer sig så meget, som de gør, i disse år.
“Også arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser ændrer sig, når der er så stor udskiftning i personalet”, siger Camilla Gregersen.
Samtidig, påpeger hun, skal fagbevægelsen have respekt for, at en mindre del af medlemmerne lever godt med et arbejdsliv, som er sat sammen af forskellige projekter, iværksætteri, freelanceopgaver og midlertidige ansættelser.
Camilla Gregersen er heller ikke i tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø skal have særlig opmærksomhed.
“For de ufrivilligt korttidsansatte er den konstante usikkerhed rigtig hård. Faktisk har man jo aldrig fri – man søger konstant job”, mener Camilla Gregersen.
Mens han endnu var tilknyttet RUC, var Kasper Mosekjær rigtig dårlig til at bruge DM. For løn- og ansættelsesvilkår kunne han ikke stille noget op imod, selv med en faglig organisation i ryggen.
“Men i dag, hvor jeg står på tærsklen til noget helt nyt, vil jeg være meget obs på, hvilke varer DM har på hylderne. Der er slet ingen tvivl om, at personlig karriererådgivning er interessant for mig, uanset hvad jeg kaster mig over”, siger Kasper Mosekjær.
“Jeg ved også, at jeg får brug for at opdatere min viden på nogle felter og for at indgå i nogle nye faglige netværk. Det kan måske få mine øjne op for jobmuligheder på områder, der ikke af sig selv falder mig ind. Endelig håber jeg en dag at få brug for bistand, når jeg skal underskrive min næste jobkontrakt”, siger han.
