Teknologi og Amerika
Historiker og professor David E. Nye har ved at kombinere studiet af kultur med teknologihistorie skabt originale bidrag til forskningen i amerikansk historie. For det har han modtaget DM’s forskningspris inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Mægtige teknologiske manifestationer har en særlig plads i den amerikanske bevidsthed. Det er grunden til, at tilskuerrækkerne fortsat er fuldt besat og fascinationen i behold, når raketter brøler, og jorden ryster ved Kennedy Space Center, eller når turister den dag i dag forbløffes ved synet af den 80 år gamle og 221 meter høje dæmning “Hoover Dam” i Black Canyon.
Empire State Building, månelandingerne eller for den sags skyld atombomben er udtryk for det samme: Oplevelsen af det storslåede og “sublime” i teknologiske indpakninger er en særlig komponent i den amerikanske bevidsthed.
Begrebet “det teknologisk sublime” er ikke opfundet af professor David Nye, men han var den første, der seriøst udfoldede det i akademisk sammenhæng, og hans bog, “American Technological Sublime” fra 1995, er i dag en klassiker inden for feltet teknologihistorie.
Størstedelen af David Nyes arbejde er ligesom “American Technological Sublime” blevet til på hans arbejdsplads ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Et kuriosum? Nej, mener David Nye, der kom til Danmark på en treårig kontrakt som udlandslektor i 1982.
“Da jeg havde boet i Danmark i et stykke tid, begyndte jeg at opleve USA på en anden måde. Danmark har fx bygget en kæmpebro, Storebæltsbroen, som man, bortset fra den dag, den åbnede, ikke kan gå over. Man tænkte simpelthen ikke på at bygge den, sådan at man kunne opleve den. Det kan man på Golden Gate Bridge, og det tror jeg er kulturelt bestemt. Så bogen om det teknologisk sublime skrev jeg, fordi jeg bor i Danmark og oplevede, at Danmark var et sted, hvor man ikke er så interesseret i det sublime. Man har ikke lyst til at bygge højhuse. Danskerne kan lide det hyggelige, det lille, og de humanistiske aspekter af tingene er mere vigtige”.
Teknologi og kultur
Når David Nyes forskningsindsats i dag betragtes som banebrydende, ikke mindst i USA, skyldes det især hans tværfaglige tilgang. Gennembrudsværket “Electrifying America” (1990) er det første i en række af værker, hvor teknologi undersøges som en social konstruktion, der er med til at forandre amerikansk kultur.
“Der var faktisk ingen, der havde skrevet om, hvordan mennesker reagerede, da der først kom gaslamper og senere elektrisk lys, altså oplevelsessiden. De historikere, der tidligere havde beskæftiget sig med lys, var typisk optagede af, hvordan Thomas Edison arbejdede, og hvilke teknologier der blev brugt og opfundet, eller hvordan produktionsforholdene var. Men typisk slutter den slags bøger, hvor jeg starter. At det er en realitet, at det fungerer”.
David Nyes første bog handlede om General Electrics PR-afdeling og det billedsprog, firmaet brugte til at forstå sig selv såvel udadtil som indadtil, hvor der var mere end 800.000 ansatte.
“Jeg prøver at kombinere forskellige ting, der ikke har været kombineret før. Når du for 30 år siden skulle læse om marketing, kunne du finde ud af, hvordan marketing fungerede. Men ikke hvordan man faktisk tog det til sig eller den forbrugerkultur, der opstod. Lidt tilfældigt faldt jeg over et General Electrics-arkiv med flere hundrede tusinde billeder. Det var ikke en hemmelighed, at det fandtes, men da jeg begyndte at undersøge sagen, fandt jeg ud af, at ingen historikere havde beskæftiget sig med det. Og jeg fandt faktisk også ud af, at de, der arbejdede med fotografiets historie, ikke havde beskæftiget sig med en stor virksomheds billedsprog. Det var der ingen, der havde gjort”.
Empire State Building, månelandingerne eller for den sags skyld atombomben er udtryk for det samme: Oplevelsen af det storslåede og “sublime” i teknologiske indpakninger er en særlig komponent i den amerikanske bevidsthed.
Begrebet “det teknologisk sublime” er ikke opfundet af professor David Nye, men han var den første, der seriøst udfoldede det i akademisk sammenhæng, og hans bog, “American Technological Sublime” fra 1995, er i dag en klassiker inden for feltet teknologihistorie.
Størstedelen af David Nyes arbejde er ligesom “American Technological Sublime” blevet til på hans arbejdsplads ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Et kuriosum? Nej, mener David Nye, der kom til Danmark på en treårig kontrakt som udlandslektor i 1982.
“Da jeg havde boet i Danmark i et stykke tid, begyndte jeg at opleve USA på en anden måde. Danmark har fx bygget en kæmpebro, Storebæltsbroen, som man, bortset fra den dag, den åbnede, ikke kan gå over. Man tænkte simpelthen ikke på at bygge den, sådan at man kunne opleve den. Det kan man på Golden Gate Bridge, og det tror jeg er kulturelt bestemt. Så bogen om det teknologisk sublime skrev jeg, fordi jeg bor i Danmark og oplevede, at Danmark var et sted, hvor man ikke er så interesseret i det sublime. Man har ikke lyst til at bygge højhuse. Danskerne kan lide det hyggelige, det lille, og de humanistiske aspekter af tingene er mere vigtige”.
Teknologi og kultur
Når David Nyes forskningsindsats i dag betragtes som banebrydende, ikke mindst i USA, skyldes det især hans tværfaglige tilgang. Gennembrudsværket “Electrifying America” (1990) er det første i en række af værker, hvor teknologi undersøges som en social konstruktion, der er med til at forandre amerikansk kultur.
“Der var faktisk ingen, der havde skrevet om, hvordan mennesker reagerede, da der først kom gaslamper og senere elektrisk lys, altså oplevelsessiden. De historikere, der tidligere havde beskæftiget sig med lys, var typisk optagede af, hvordan Thomas Edison arbejdede, og hvilke teknologier der blev brugt og opfundet, eller hvordan produktionsforholdene var. Men typisk slutter den slags bøger, hvor jeg starter. At det er en realitet, at det fungerer”.
David Nyes første bog handlede om General Electrics PR-afdeling og det billedsprog, firmaet brugte til at forstå sig selv såvel udadtil som indadtil, hvor der var mere end 800.000 ansatte.
“Jeg prøver at kombinere forskellige ting, der ikke har været kombineret før. Når du for 30 år siden skulle læse om marketing, kunne du finde ud af, hvordan marketing fungerede. Men ikke hvordan man faktisk tog det til sig eller den forbrugerkultur, der opstod. Lidt tilfældigt faldt jeg over et General Electrics-arkiv med flere hundrede tusinde billeder. Det var ikke en hemmelighed, at det fandtes, men da jeg begyndte at undersøge sagen, fandt jeg ud af, at ingen historikere havde beskæftiget sig med det. Og jeg fandt faktisk også ud af, at de, der arbejdede med fotografiets historie, ikke havde beskæftiget sig med en stor virksomheds billedsprog. Det var der ingen, der havde gjort”.
