“Kornfede” institutioner skal spare milliarder
“Det her vil kun gøre ondt værre”. DI fandt sjældent fodslag med oppositionen og de videregående uddannelser, da regeringen skød den politiske sæson i gang med en heftig spareplan for området.
Uddannelsesinstitutionerne går ikke ram forbi regeringens planer om at trimme alle velfærdsområder.
Det står klart, efter at minister for uddannelse og forskning Esben Lunde Larsen (V) efter sommerferien meldte en spareplan ud for området på 8,7 milliarder kroner. Det svarer til to procents nedskæringer om året de næste fire år.
En del af pengene skal findes på gymnasie- og ungdomsuddannelserne, mens universiteter og professionshøjskoler skal spare i alt 3,3 milliarder.
Esben Lunde Larsen mener ikke, at det bliver så svært for institutionerne at finde noget overflødigt fedt, de kan skære fra.
“Ingen skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet må holde for ligesom andre områder”, lød det fra ministeren for uddannelse og forskning. Den udtalelse vakte både opsigt og vrede. Ministeren blev kaldt i samråd.
Den forkerte vej
SF kaldte regeringens forslag for en vanvidsbesparelse. Og De Radikales uddannelsesordfører, Ida Auken, kunne ifølge Ritzau næsten ikke finde ord.
“Det er helt ved siden af skiven”, sagde hun.
Også Dansk Industri (DI) var usædvanligt skarp i sin kritik af sparekravet.
“Det her vil kun gøre ondt værre”, advarede vicedirektør Charlotte Rønhof i Politiken.
Hun henviste til en rapport, som konsulenthuset McKinsey udarbejdede i 2009. Af den fremgår det blandt andet, at det økonomiske tilskud fra staten selv med de nuværende bevillinger end ikke dækker uddannelsesinstitutionernes udgifter.
De videregående uddannelser vurderer selv, at milliardbesparelsen vil føre til fyringer og en forringet uddannelseskvalitet. Roskilde Universitet skal efter planen finde cirka 16 millioner kroner, og rektor Hanne Leth Andersen forventer nye afskedigelser.
Universitetet har i forvejen sagt farvel til 24 ansatte for at undgå røde tal i 2015-budgettet.
Også på Københavns Universitet (KU) frygter man afskedigelser. Prodekan Lykke Friis undrer sig over, at en sommerudmelding om at styrke kvalitet og dannelse pludselig blev afløst af et forslag om massive grønthøsterbesparelser på hele uddannelsesområdet.
“Det er den forkerte vej at gå for Danmarks uddannelsessektor”, sagde Lykke Friis til akademikerbladet.dk.
Som et modsvar kom KU med en afbureaukratiseringsplan, som universitetet vil i forhandling med ministeren om.
Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler på VIA i Midtjylland, advarede om, at mange små uddannelsessteder nu er i fare for at lukke.
“De fleste mindre steder giver allerede i dag underskud, og det underskud bliver forværret”, sagde Harald Mikkelsen til Ritzau.
DM’s fungerende formand, Camilla Gregersen, er særligt bekymret for underviserne. DM har lige offentliggjort en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som dokumenterer, at underviserne på universiteterne i snit arbejder 47 timer om ugen, og at arbejdspresset på professionshøjskoler og erhvervsakademier også er voldsomt.
“De primære udgifter på uddannelsesinstitutionerne går til løn, så hvis regeringen fastholder disse voldsomme besparelser, frygter jeg, at det vil resultere i afskedigelser. Det kan ikke lade sig gøre at presse de ansatte mere. Gør man det, risikerer man, at flere bukker under af stress”, siger Camilla Gregersen.
Det står klart, efter at minister for uddannelse og forskning Esben Lunde Larsen (V) efter sommerferien meldte en spareplan ud for området på 8,7 milliarder kroner. Det svarer til to procents nedskæringer om året de næste fire år.
En del af pengene skal findes på gymnasie- og ungdomsuddannelserne, mens universiteter og professionshøjskoler skal spare i alt 3,3 milliarder.
Esben Lunde Larsen mener ikke, at det bliver så svært for institutionerne at finde noget overflødigt fedt, de kan skære fra.
“Ingen skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet må holde for ligesom andre områder”, lød det fra ministeren for uddannelse og forskning. Den udtalelse vakte både opsigt og vrede. Ministeren blev kaldt i samråd.
Den forkerte vej
SF kaldte regeringens forslag for en vanvidsbesparelse. Og De Radikales uddannelsesordfører, Ida Auken, kunne ifølge Ritzau næsten ikke finde ord.
“Det er helt ved siden af skiven”, sagde hun.
Også Dansk Industri (DI) var usædvanligt skarp i sin kritik af sparekravet.
“Det her vil kun gøre ondt værre”, advarede vicedirektør Charlotte Rønhof i Politiken.
Hun henviste til en rapport, som konsulenthuset McKinsey udarbejdede i 2009. Af den fremgår det blandt andet, at det økonomiske tilskud fra staten selv med de nuværende bevillinger end ikke dækker uddannelsesinstitutionernes udgifter.
De videregående uddannelser vurderer selv, at milliardbesparelsen vil føre til fyringer og en forringet uddannelseskvalitet. Roskilde Universitet skal efter planen finde cirka 16 millioner kroner, og rektor Hanne Leth Andersen forventer nye afskedigelser.
Universitetet har i forvejen sagt farvel til 24 ansatte for at undgå røde tal i 2015-budgettet.
Også på Københavns Universitet (KU) frygter man afskedigelser. Prodekan Lykke Friis undrer sig over, at en sommerudmelding om at styrke kvalitet og dannelse pludselig blev afløst af et forslag om massive grønthøsterbesparelser på hele uddannelsesområdet.
“Det er den forkerte vej at gå for Danmarks uddannelsessektor”, sagde Lykke Friis til akademikerbladet.dk.
Som et modsvar kom KU med en afbureaukratiseringsplan, som universitetet vil i forhandling med ministeren om.
Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler på VIA i Midtjylland, advarede om, at mange små uddannelsessteder nu er i fare for at lukke.
“De fleste mindre steder giver allerede i dag underskud, og det underskud bliver forværret”, sagde Harald Mikkelsen til Ritzau.
DM’s fungerende formand, Camilla Gregersen, er særligt bekymret for underviserne. DM har lige offentliggjort en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som dokumenterer, at underviserne på universiteterne i snit arbejder 47 timer om ugen, og at arbejdspresset på professionshøjskoler og erhvervsakademier også er voldsomt.
“De primære udgifter på uddannelsesinstitutionerne går til løn, så hvis regeringen fastholder disse voldsomme besparelser, frygter jeg, at det vil resultere i afskedigelser. Det kan ikke lade sig gøre at presse de ansatte mere. Gør man det, risikerer man, at flere bukker under af stress”, siger Camilla Gregersen.
