Forsikring uden garanti
Rasmus Zwicki har knoklet sig til et godt arbejdsliv og en solid forretning som timelærer, komponist og radiovært. Skulle han i morgen miste sin undervisning på konservatoriet og freelanceopgaverne, er han trods sin a-kasseforsikring ikke sikker på at kunne få dagpenge.
Helt oppe under taget i en ejendom på Islands Brygge har Rasmus Zwicki gjort sig stor umage med at indrette sit lydstudie som en hule, hvor lyden brydes og absorberes af sære anordninger på vægge og loft.
På under 40 kvadratmeter kan han indtale speaks til sin radioudsendelse “Natsværmeren” på P2. Han kan sætte sig til sit flygel og skrive musik, dumpe ned i den bløde lænestol og arbejde på operatekster, og han kan indspille soundtracks ved pulten med storskærm og professionelt computergear, som han fx gør det til museer, der bruger hans lyduniverser til vidensformidling.
Når han ikke arbejder her, underviser han studerende i komposition og musikteori i både Odense og København.
Det er gået rigtig stærkt for Rasmus Zwicki, siden han blev færdig på Syddansk Musikkonservatorium i 2006. Så stærkt, at den 35-årige fynbo først for kort tid siden fik den tanke, at han hellere måtte forsikre sig i en a-kasse.
“Jeg har været så privilegeret, at der har været et godt flow i arbejdsopgaverne i alle årene, så jeg har aldrig haft brug for dagpenge. Jeg fik selv et fantastisk skub med det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I min branche kan det ellers godt tage tid at skabe sig et fuldt arbejdsliv og især et, der giver en løn, man kan leve for”, forklarer Rasmus Zwicki.
“Men intet er jo givet, når man er i løse ansættelser og går fra den ene freelanceopgave til den næste. Så selv om det, heldigvis, ikke er aktuelt nu og måske aldrig bliver det, har jeg valgt at tegne medlemskab af a-kassen”, tilføjer han.
Frihed kontra hjælp
For en arbejdshest som Rasmus Zwicki er a-kassen imidlertid et sikkerhedsnet med huller. Han kan risikere at falde ned mellem to stole, fordi en række krav skal være opfyldt, før en udbetaling kan ske.
“Det vil kræve et meget langt møde med a-kassen at finde ud af, hvad jeg egentlig er berettiget til, fordi min arbejdssituation ændrer sig hele tiden”, smiler han.
At arbejdsløshedsloven er kompliceret, er der ingen tvivl om. A-kassen skal fx vurdere, om freelance- og honoraropgaver har karakter af lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed. Man kan tælle lønmodtagerarbejdet som underviser sammen med alle honorarer fra radioen, museerne og den øvrige komponistvirksomhed, som efter a-kassens vurdering har karakter af lønarbejde. Hvis arbejdet udføres som selvstændig erhvervsdrivende, kan det kun tælle med, når det har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde. A-kassen skal også skønne, om Rasmus Zwicki har ret til at få dagpenge, ud fra hans beskæftigelsessituation forud for ledigheden. I sidste ende bliver det afgørende for beregningen af hans dagpengesats, om han har haft 320 løntimer i en sammenhængende periode på tre måneder.
Han risikerer derfor i værste fald ikke at kunne få dagpenge, selvom han er forsikret, fordi hans arbejde er så sammensat.
Forsikringen holder Rasmus Zwicki dog fast i. “Det er nok bedre end ingenting”, bemærker han lakonisk. For allerede med valget af karrierevej gjorde han op med sig selv, at han aldrig bliver 8-16-typen.
“Det er vanskeligt at koble den frihed, jeg har, med at kunne få hjælp, hvis det går galt. Men selvfølgelig ser jeg da gerne, at den a-kasseforsikring, jeg betaler til, også fungerer som en forsikring, hvis det en dag går skævt med min forretning. Jeg støtter også det solidariske i at bevare a-kassesystemet. Jeg ved fx, at det kan tage tid for mine studerende at etablere sig, når de bliver færdige, og jeg ved, at masser af talentfuld kunst er svær at omsætte til en levevej. Vi kan alle ende i en periode uden arbejde”, understreger Rasmus Zwicki.
På under 40 kvadratmeter kan han indtale speaks til sin radioudsendelse “Natsværmeren” på P2. Han kan sætte sig til sit flygel og skrive musik, dumpe ned i den bløde lænestol og arbejde på operatekster, og han kan indspille soundtracks ved pulten med storskærm og professionelt computergear, som han fx gør det til museer, der bruger hans lyduniverser til vidensformidling.
Når han ikke arbejder her, underviser han studerende i komposition og musikteori i både Odense og København.
Det er gået rigtig stærkt for Rasmus Zwicki, siden han blev færdig på Syddansk Musikkonservatorium i 2006. Så stærkt, at den 35-årige fynbo først for kort tid siden fik den tanke, at han hellere måtte forsikre sig i en a-kasse.
“Jeg har været så privilegeret, at der har været et godt flow i arbejdsopgaverne i alle årene, så jeg har aldrig haft brug for dagpenge. Jeg fik selv et fantastisk skub med det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I min branche kan det ellers godt tage tid at skabe sig et fuldt arbejdsliv og især et, der giver en løn, man kan leve for”, forklarer Rasmus Zwicki.
“Men intet er jo givet, når man er i løse ansættelser og går fra den ene freelanceopgave til den næste. Så selv om det, heldigvis, ikke er aktuelt nu og måske aldrig bliver det, har jeg valgt at tegne medlemskab af a-kassen”, tilføjer han.
Frihed kontra hjælp
For en arbejdshest som Rasmus Zwicki er a-kassen imidlertid et sikkerhedsnet med huller. Han kan risikere at falde ned mellem to stole, fordi en række krav skal være opfyldt, før en udbetaling kan ske.
“Det vil kræve et meget langt møde med a-kassen at finde ud af, hvad jeg egentlig er berettiget til, fordi min arbejdssituation ændrer sig hele tiden”, smiler han.
At arbejdsløshedsloven er kompliceret, er der ingen tvivl om. A-kassen skal fx vurdere, om freelance- og honoraropgaver har karakter af lønmodtagerarbejde eller selvstændig virksomhed. Man kan tælle lønmodtagerarbejdet som underviser sammen med alle honorarer fra radioen, museerne og den øvrige komponistvirksomhed, som efter a-kassens vurdering har karakter af lønarbejde. Hvis arbejdet udføres som selvstændig erhvervsdrivende, kan det kun tælle med, når det har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde. A-kassen skal også skønne, om Rasmus Zwicki har ret til at få dagpenge, ud fra hans beskæftigelsessituation forud for ledigheden. I sidste ende bliver det afgørende for beregningen af hans dagpengesats, om han har haft 320 løntimer i en sammenhængende periode på tre måneder.
Han risikerer derfor i værste fald ikke at kunne få dagpenge, selvom han er forsikret, fordi hans arbejde er så sammensat.
Forsikringen holder Rasmus Zwicki dog fast i. “Det er nok bedre end ingenting”, bemærker han lakonisk. For allerede med valget af karrierevej gjorde han op med sig selv, at han aldrig bliver 8-16-typen.
“Det er vanskeligt at koble den frihed, jeg har, med at kunne få hjælp, hvis det går galt. Men selvfølgelig ser jeg da gerne, at den a-kasseforsikring, jeg betaler til, også fungerer som en forsikring, hvis det en dag går skævt med min forretning. Jeg støtter også det solidariske i at bevare a-kassesystemet. Jeg ved fx, at det kan tage tid for mine studerende at etablere sig, når de bliver færdige, og jeg ved, at masser af talentfuld kunst er svær at omsætte til en levevej. Vi kan alle ende i en periode uden arbejde”, understreger Rasmus Zwicki.
