Dansk Magisterforening

Flid, fedt og snyd

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Et stigende antal sager om plagiering blandt studerende rammer universiteterne. Men det er langtfra bevidst snyd hver gang, og undervisere savner central vejledning og politik for, hvad de gør i de mange gråzonetilfælde.

Skal en studerende henvise til sig selv som kilde, hvis han/hun i en skriftlig opgave copy-paster fra en tidligere opgave på studiet?

Må to studerende diskutere en individuel opgave så intenst, at deres opgaveformuleringer, afsnitsoverskrifter og konklusioner bliver nærmest ens­lydende?

Hvad skal sanktionen være for de 50 studerende fra 1. semester, hvis opgave­besvarelser ser ud til at være et resultat af anvendelsen af en digital template, der beviseligt har været udbudt til salg af 3.-semesterstuderende?

Eksemplerne er hentet fra virkeligheden og samlet af Niels Vogensen, der netop er stoppet som specialkonsulent med speciale i snyd på samfundsvidenskab på Syddansk Universitet. ­Sagerne indgår i et dilemmaspil, han har skabt med det formål at få undervisere og studieledere til at forholde sig til plagieringsfænomenet og tage stilling til, hvad de forskellige former for kopiering bør medføre af sanktioner. Det er nemlig ikke så enkelt.
10 procent snyd

“Det er med plagiering, som det er med doping. Der bliver konstant opfundet nye midler, som kontroltest ikke kan afsløre. Samtidig er originalitetsbegrebet under forandring. Tag fx sampling i musik, som er blevet aner­kendt, udbredelsen af kopiprodukter og alle internetkilderne, som er åbent tilgængelige for alle. Ikke al plagiering er bevidst snyd, og ikke alle plagierende studerende er kriminelle”, understreger Niels Vogensen.

At problemer med plagiering vokser, er dog hverken specialkonsulenten fra Syddansk eller kolleger fra andre universiteter i tvivl om. Antallet af registrerede sager stiger over hele linjen, men registreringerne dækker kun toppen af isbjerget.

Philip Bille, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på DTU, har arbejdet med mønstergenkendelse i 15 år. Sidste år, hvor han selv kørte plagiatkontrol på et enkelt kursus, kunne han konstatere, at der var snyd i 10 procent af alle afleveringerne.

“Der har desværre ikke været stor kreativitet i at udvikle nye systemer, og der er heller ikke blevet brugt mange ressourcer på at forsøge at fange plagieringen. Samtidig kan vi opleve, at studerende plagierer software fra andre studerende på nettet og afleverer det. Det betød for nylig, at 25 studerende blev forbudt at gå til en eksamen”, forklarer Philip Bille.

I 2013 og 2014 registrerede CBS årligt 168 sager om plagiering, mens der i 2011 kun blev registreret 47 sager.
Informationsspecialist på CBS Joshua Kragh Bruhn forudser en kraftig stigning i antallet af indberetninger, når CBS om et års tid har implementeret fuldt ud, at alle afleveringer sker digitalt.

“CBS’ indsats mod plagiering har hidtil været lidt forkølet, men skal jeg sammenligne med fx England, der benytter samme værktøjer og derfor lettere kan koordinere og tjekke for plagiering, så bliver problemet betydeligt mere omfangsrigt”, siger Joshua Kragh Bruhn.

Kontrol er ikke nok
Også Niels Vogensen henviser til udlandet for at dokumentere plagieringsfænomenets omfang. Både amerikanske og tyske undersøgelser, hvor det er de studerende selv, der er blevet spurgt, sandsynliggør, at op imod 25 procent på et tidspunkt skriver bevidst af eller handler i strid med god akademisk praksis mod bedre vidende. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes herhjemme.

“Men som mine cases antyder, så er der utroligt mange gråzoner på området, og både studerende og under­visere er ofte usikre på, hvad der er tilladt. Må man fx anvende fælles noter fra Dropbox? Hvad betyder det, når en eksamensvejledning angiver, at “alle hjælpemidler er tilladt”? Noget snyd skyldes uvidenhed med akademisk praksis. Og vi kan ikke løse problemet alene med kontrol, der skal andre ting til”, mener Niels Vogensen.

Det er her, hans spil kommer ind i billedet.

“Vi kickstarter diskussionerne hos VIP’ere og studieledere. Men derudover er det helt nødvendigt, at de studerende allerede på første semester introduceres til både plagieringsfænomenet og de sanktioner, det med­fører, på lige fod med litteratursøgning og andre studiekompetencer”, mener Niels Vogensen.

Også CBS og DTU efterspørger en oplysningsindsats.

Joshua Kragh Bruhn fra CBS mener, det kunne være en idé at gøre som de store amerikanske universiteter og indføre en slags “code of honor”, som de studerende skal skrive under på.

“Og så savner jeg en større grad af transparens også indadtil i forhold til undervisere, fx en diskussion af de sanktionsmuligheder, der eksisterer, og som vi kan anvende, når vi op­dager snyd. Der er i dag meget forskellige holdninger til, om det skal koste en advarsel, en eksamen eller en bortvisning at copy-paste halvanden sides ­teori”, siger Joshua Kragh Bruhn.

DTU-lektor Philip Bille er enig, ikke mindst for de studerendes egen retssikkerheds skyld.

“De studerende risikerer at blive udsat for en enorm forskelsbehandling, fordi underviserne tager plagiering mere eller mindre seriøst. Når man på alle andre områder forsøger at kvalitetssikre vores uddannelser og gøre dem til en mærkevare, så skylder man også at sætte ind mod plagiatsager med en fælles holdning til eventuelle sanktioner”, siger han.

Troværdige eksaminer
Aarhus Universitet lader mange gå om og bortviser kun studerende i meget grelle sager.

Syddansk Universitet giver sanktioner i alle påviste sager om uregelmæssigheder. Sanktionerne udstedes centralt, så undervisere og studieledere ikke lades alene med problemet, forklarer Morten Hansen, der er universitetets studiechef.

“Det er for os afgørende, at vores studerende behandles ens, og at vores eksamenssystem sikrer, at vi har troværdige eksaminer – vi uddanner jo ikke kun læger, men også ingeniører, lærere og embedsmænd til kommunerne. Vi skal naturligvis være helt sikre på, at de eksamensbeviser, vi udsteder, dækker over reelle kvalifikationer”, understreger Morten Hansen.

Den præventive indsats får også et ekstra nøk på Syddansk Universitet ved studiestart efter sommerferien.

“Vi vil sende alle studerende igennem et introprogram om god akademisk skik og om konsekvenserne af ikke at leve op til den. Det bør rydde den største usikkerhed af vejen”, siger Morten Hansen.
}