Dansk Magisterforening

Fællesskab for viderekomne

Lisbeth Ammitzbøll
Del artikel:

En gruppe akademikere har dannet et kooperativ. I KnowledgeWorker er man både ejer og lønmodtager, freelancer og ansat. Modellen giver nye iværksættere adgang til dagpenge.

Ambitionsniveauet er lige så højt, som kælderloftet er lavt hos KnowledgeWorker ved Kultorvet i København.

“Vi vil hellere sende et tilbud end en ansøgning. Vi vil løse opgaver, og vi vil bruge vores fag. Vi vil være aktive, selv om det passer rigtig dårligt ind i dagpengesystemet”, siger filosof Tormod Olsen, der gennem de sidste to år har arbejdet i KnowledgeWorker.

Kælderen ved Kultorvet er den fysiske ramme om virksomheden, der tilbyder hjælp til udvikling af forretningsgange, fondsansøgninger, kommunikation på sociale platforme, styring af vækstprocesser og strategisk rådgivning. Kunderne lægger typisk vægt på bæredygtighed og består ofte af små virksomheder. Blandt de større kunder finder man GoMore, Danmarks største portal for privat biludlejning og samkørsel, og Dominia, der er et rådgivende ingeniørfirma.

Det er den juridiske ramme, der adskiller Know­legeWorker fra andre virksomheder. Efter firmanavnet følger et lille “a.m.b.a.”, der står for andelsselskab med begrænset ansvar. Know­legeWorker er et kooperativ.

Historisk fundament
Uden andelsselskabet ville alt arbejde blive betalt med honorarer og takseret som selvstændig virksomhed.
Det var også tæt på at ske for KnowledgeWorker.

“Vi blev kaldt til møde hos SKAT, der ville dele os op i 11 interessentselskaber, fordi “vi bare var nogle små virksomheder, der handlede med hinanden”. Det er nok den gang, jeg har haft mest gavn af min filosofiske skoling. Den kooperative tanke rækker tilbage til 1600-tallet, og til sidst lykkedes det os at overbevise nogle ret hårde jurister med nogle meget bløde argumenter om kooperativers åndshistoriske værdi i vores kultur”, fortæller Tormod Olsen, der er cand.mag. i filosofi og bestyrelsesmedlem i Magistrenes A-kasse.

“Dagpengesystemet kan ikke håndtere, at folk er nødt til at oprette en hjemmeside for virksomheden, og at de skal kontakte kunder og tage små opgaver ind, før der er nogen, der vil give dem de store opgaver. Så snart man får kunder og B-indkomst, er a-kassen nødt til at vurdere, om man er selvstændig”.

Kooperativet løser problemet. Alt faktureres gennem selskabet, der tilbageholder A-skat og udbetaler A-indkomst til det enkelte medlem.

“Vi er meget påpasselige med at overholde reglerne. Man kan fx ikke opspare penge i selskabet, mens man går på dagpenge. Alle timer skal udbetales. Alt bliver modregnet”, understreger Tormod Olsen.

Stærk konstruktion
Tidligere medlemmer af kooperativet har for længst dannet egne virksomheder eller fået faste job. Foreløbig har omkring 40 akademikere arbejdet for KnowledgeWorker i kortere eller længere perioder. Sidste år havde det akademiske andelsselskab en omsætning på næsten halvanden million kroner, der især var skabt af en enkelt håndfuld medejere.
“I dag er der måske tre personer, der må supplere indtægten med dagpenge. Typisk er det nyuddannede, der bruger støtten til at overleve i den første tid”.

Med KnowledgeWorker i ryggen kan også nyuddannede søge store fonde, finde samarbejdspartnere, fremvise et cashflow og sikre sig en formel ramme om tilbudsmateriale samt administrativ støtte. Indtægterne bliver fordelt, så andelsselskabet beholder 20 pct. og udbetaler 80 pct. til den person, der har udført arbejdet.

“Masser af unge akademikere må indse, at der ikke er job til dem, hvis de vil være klassiske lønmodtagere med sikre vilkår. Et kooperativ er en god model for mennesker, der vil arbejde i et fællesskab med opgaver, der gavner andre mennesker”.
}