Danskerne: Rør ikke ved nyuddannedes dagpenge
Regningen for et reformeret dagpengesystem kan ende på de nyuddannedes bord. Men Christiansborg skal ikke sænke dimittendernes dagpenge, siger danskerne i en ny meningsmåling.
En lavere dagpengesats for nyuddannede skal være med til at skabe forbedringer for andre i dagpengesystemet. Sådan lyder flere meldinger på opløbsstrækningen til et nyt dagpengesystem, før Dagpengekommissionen forventes at offentliggøre sin endelige rapport i oktober.
Men politikerne på Christiansborg skal holde fingrene fra de nyuddannedes dagpengesats, hvis man spørger danskerne.
Det viser en meningsmåling med 1.043 gennemførte onlineinterviews, som TNS Gallup har lavet for Magisterbladet.
Her svarer 64 procent “uændret” på spørgsmålet om, hvorvidt de synes, at dagpengesatsen for dimittender skal være uændret, hæves eller sænkes. Af de adspurgte mener 13 procent, at dimittendsatsen skal være højere, mens 14 procent mener, at dagpengesatsen for nyuddannede skal sænkes. Og 58 procent mener, at dimittendperioden på to år skal forblive den samme.
Svarpersonerne er blevet informeret om, at dimittendsatsen er på 82 procent af dagpengene for en fuldtidsledig – dvs. 14.690 kr.
På trods af danskernes ønsker er en række centrale parter fortalere for forringelser af dagpengesatsen for nyuddannede.
Ifølge cheføkonom i tænketanken CEPOS Mads Lundby Hansen ligger dimittendsatsen for langt over SU’en på 6.000 kroner for udeboende. Nedsætter man dimittendsatsen til 8.000 kroner, har det ifølge ham en beskæftigelseseffekt svarende til 2.600 personer og en budgetforbedring på godt en milliard kroner, der kan bruges til at sænke topskatten.
“Nedsættelsen af dimittendsatsen til 8.000 kroner er en mindre reform, som har en pænt stor effekt. Og erfaringen er, at når man nedsætter ydelser, får det mennesker i arbejde”, siger Mads Lundby Hansen, som desuden anbefaler, at dagpengesatsen for øvrige grupper sættes ned med 10 procent.
De Konservative vil gå længere og sænke satsen for nyuddannede under 30 år, så de i fremtiden kun modtager 5.857 kroner om måneden. Det svarer til kontanthjælpssatsen.
Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har tidligere anbefalet, at dimittendsatsen sættes ned. DA vil dog ikke sige noget, før Dagpengekommissionen kommer med sin endelige rapport.
Meget problematisk
Også dele af fagbevægelsen har åbnet for muligheden for en beskæring af nyuddannedes dagpengesats. Således fastslog HK’s formand, Kim Simonsen, over for Børsen i midten af august, at pilen peger på dimittenderne i spillet om forringelser i satserne.
“De sidste to-tre forringelser af dagpengesystemet har ikke været på dimittendområdet, så man bliver nok nødt til at acceptere det denne gang”, sagde Kim Simonsen til Børsen.
Men det er meget problematisk, at nyuddannede udpeges til at skulle finansiere eventuelle forbedringer i andre dele af dagpengesystemet. Det mener konstituerede formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforening har 4.500 medlemmer, som er dimittender fra 2013 og 2014.
“Forringelser kan risikere at stoppe fødekilden til hele dagpengesystemet. Vi risikerer, at de unge fravælger at melde sig ind i en a-kasse, hvis dimittendsatsen kommer til at ligne kontanthjælpsniveau, som mange ville være berettiget til under alle omstændigheder”, siger Camilla Gregersen.
Forslaget om at sænke dimittendsatsen er et halvhjertet og effektløst forsøg på at presse nyuddannede i arbejde.
Det mener formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Yasmin Davali.
“Politikerne bør tage problemet om jobskabelsen til dimittender alvorligt i stedet for at forsøge at gøre det sværere at leve for de personer, som der ikke er job til lige efter studierne”, siger Yasmin Davali.
I dag lever kun ni procent af de studerende på en SU alene, fortæller hun. Resten har studielån, får hjælp af forældrene eller arbejder ved siden af. Derfor har Yasmin Davali svært ved at forestille sig, hvordan man tænker, at nyuddannede skal kunne overleve på en sænket dagpengesats.
“Når man er færdig med studierne, mister man muligheden for at bo i studiebolig, og udgifter som fx kontingent til fagforening og transport stiger. Det gør det jo ikke nemmere at skaffe sig et arbejde, hvis man ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen”, siger DSF-formanden.
Også ifølge Camilla Gregersen vil dimittenderne få markant sværere ved at betale lån og faste udgifter, hvis dimittendsatsen sættes ned.
“I forvejen får en nyuddannet en reduceret sats på 82 procent af dagpengesatsen, så der er ikke tale om, at de nyuddannede bliver forgyldt”, siger Camilla Gregersen.
Vil ikke betale
Man skal tænke sig meget grundigt om, før man strammer på dagpengesatserne. Det gælder også for dimittenderne, påpeger direktør for AK-Samvirke Verner Sand Kirk, der er tidligere afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet:
“Hvis der ikke er en reel forsikringsmulighed for nyuddannede, så vil de heller ikke betale kontingent på 5.000-5.500 kroner om året. Så vil forsikringsgraden falde, og det vil også betyde mindre kroner i statskassen”, siger han og påpeger, at medlemmer af de danske a-kasser hvert år lægger otte mia. kontingentkroner i statskassen.
Man er dog nødt til at kigge på bl.a. at reducere satser som dagpengesatsen, hvis man vil øge beskæftigelsen, siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
“Satsen ligger stadigvæk højere end kontanthjælpen for mange unge mennesker. 8.000 kroner er et rimeligt leje, som unge mennesker kan leve for, og det er stadigvæk 30 procent højere end den SU, man kom fra”, siger Mads Lundby Hansen.
Camilla Gregersen efterspørger derimod et forbedret dagpengesystem og er glad for, at danskerne i meningsmålingen er imod forringelser af satserne.
“Det er svært at se det som andet, end at danskerne bakker op om, at nyuddannede naturligvis skal inkluderes i vores kollektive, solidariske forsikringssystem og skal anerkendes for at have taget en uddannelse”, siger DM’s konstituerede formand.
Men politikerne på Christiansborg skal holde fingrene fra de nyuddannedes dagpengesats, hvis man spørger danskerne.
Det viser en meningsmåling med 1.043 gennemførte onlineinterviews, som TNS Gallup har lavet for Magisterbladet.
Her svarer 64 procent “uændret” på spørgsmålet om, hvorvidt de synes, at dagpengesatsen for dimittender skal være uændret, hæves eller sænkes. Af de adspurgte mener 13 procent, at dimittendsatsen skal være højere, mens 14 procent mener, at dagpengesatsen for nyuddannede skal sænkes. Og 58 procent mener, at dimittendperioden på to år skal forblive den samme.
Svarpersonerne er blevet informeret om, at dimittendsatsen er på 82 procent af dagpengene for en fuldtidsledig – dvs. 14.690 kr.
På trods af danskernes ønsker er en række centrale parter fortalere for forringelser af dagpengesatsen for nyuddannede.
Ifølge cheføkonom i tænketanken CEPOS Mads Lundby Hansen ligger dimittendsatsen for langt over SU’en på 6.000 kroner for udeboende. Nedsætter man dimittendsatsen til 8.000 kroner, har det ifølge ham en beskæftigelseseffekt svarende til 2.600 personer og en budgetforbedring på godt en milliard kroner, der kan bruges til at sænke topskatten.
“Nedsættelsen af dimittendsatsen til 8.000 kroner er en mindre reform, som har en pænt stor effekt. Og erfaringen er, at når man nedsætter ydelser, får det mennesker i arbejde”, siger Mads Lundby Hansen, som desuden anbefaler, at dagpengesatsen for øvrige grupper sættes ned med 10 procent.
De Konservative vil gå længere og sænke satsen for nyuddannede under 30 år, så de i fremtiden kun modtager 5.857 kroner om måneden. Det svarer til kontanthjælpssatsen.
Også Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har tidligere anbefalet, at dimittendsatsen sættes ned. DA vil dog ikke sige noget, før Dagpengekommissionen kommer med sin endelige rapport.
Meget problematisk
Også dele af fagbevægelsen har åbnet for muligheden for en beskæring af nyuddannedes dagpengesats. Således fastslog HK’s formand, Kim Simonsen, over for Børsen i midten af august, at pilen peger på dimittenderne i spillet om forringelser i satserne.
“De sidste to-tre forringelser af dagpengesystemet har ikke været på dimittendområdet, så man bliver nok nødt til at acceptere det denne gang”, sagde Kim Simonsen til Børsen.
Men det er meget problematisk, at nyuddannede udpeges til at skulle finansiere eventuelle forbedringer i andre dele af dagpengesystemet. Det mener konstituerede formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.
Dansk Magisterforening har 4.500 medlemmer, som er dimittender fra 2013 og 2014.
“Forringelser kan risikere at stoppe fødekilden til hele dagpengesystemet. Vi risikerer, at de unge fravælger at melde sig ind i en a-kasse, hvis dimittendsatsen kommer til at ligne kontanthjælpsniveau, som mange ville være berettiget til under alle omstændigheder”, siger Camilla Gregersen.
Forslaget om at sænke dimittendsatsen er et halvhjertet og effektløst forsøg på at presse nyuddannede i arbejde.
Det mener formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Yasmin Davali.
“Politikerne bør tage problemet om jobskabelsen til dimittender alvorligt i stedet for at forsøge at gøre det sværere at leve for de personer, som der ikke er job til lige efter studierne”, siger Yasmin Davali.
I dag lever kun ni procent af de studerende på en SU alene, fortæller hun. Resten har studielån, får hjælp af forældrene eller arbejder ved siden af. Derfor har Yasmin Davali svært ved at forestille sig, hvordan man tænker, at nyuddannede skal kunne overleve på en sænket dagpengesats.
“Når man er færdig med studierne, mister man muligheden for at bo i studiebolig, og udgifter som fx kontingent til fagforening og transport stiger. Det gør det jo ikke nemmere at skaffe sig et arbejde, hvis man ikke kan få sin økonomi til at hænge sammen”, siger DSF-formanden.
Også ifølge Camilla Gregersen vil dimittenderne få markant sværere ved at betale lån og faste udgifter, hvis dimittendsatsen sættes ned.
“I forvejen får en nyuddannet en reduceret sats på 82 procent af dagpengesatsen, så der er ikke tale om, at de nyuddannede bliver forgyldt”, siger Camilla Gregersen.
Vil ikke betale
Man skal tænke sig meget grundigt om, før man strammer på dagpengesatserne. Det gælder også for dimittenderne, påpeger direktør for AK-Samvirke Verner Sand Kirk, der er tidligere afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet:
“Hvis der ikke er en reel forsikringsmulighed for nyuddannede, så vil de heller ikke betale kontingent på 5.000-5.500 kroner om året. Så vil forsikringsgraden falde, og det vil også betyde mindre kroner i statskassen”, siger han og påpeger, at medlemmer af de danske a-kasser hvert år lægger otte mia. kontingentkroner i statskassen.
Man er dog nødt til at kigge på bl.a. at reducere satser som dagpengesatsen, hvis man vil øge beskæftigelsen, siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
“Satsen ligger stadigvæk højere end kontanthjælpen for mange unge mennesker. 8.000 kroner er et rimeligt leje, som unge mennesker kan leve for, og det er stadigvæk 30 procent højere end den SU, man kom fra”, siger Mads Lundby Hansen.
Camilla Gregersen efterspørger derimod et forbedret dagpengesystem og er glad for, at danskerne i meningsmålingen er imod forringelser af satserne.
“Det er svært at se det som andet, end at danskerne bakker op om, at nyuddannede naturligvis skal inkluderes i vores kollektive, solidariske forsikringssystem og skal anerkendes for at have taget en uddannelse”, siger DM’s konstituerede formand.
