Udflytning: Sporene skræmmer

Besøg dejlige Ringkøbing, og overnat gratis på Hotel Fjordgården. Du kan også deltage i et informationsmøde, hvor hele den kommende storkommune præsenteres.

Sådan lød tilbuddet til de mange medarbejdere hos SKAT, da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) i 2005 besluttede at flytte 250 arbejdspladser til et nyt betalingscenter i Ringkøbing.

Charmeoffensiven havde dog begrænset effekt, og SKAT måtte i sidste ende udpege 150 medarbejdere til “uansøgt forflyttelse”. Kun en håndfuld accepterede kravet, hvorefter den stod på et “uholdbart” rod i indbetalinger og udbetalinger af skatter og afgifter, en stigning i sygefraværet fra 10,5 til 12,4 dage og en retssag om aldersdiskrimination anlagt af HK, der kunne påvise at 70 pct. af de tvangsforflyttede var over 50 år.

Mens SKAT’s betalingscenter i Ringkøbing trak utallige avisoverskrifter, gik det mere stille for sig, da Sikkerhedsstyrelsen i 2004 flyttede til Esbjerg.

En evaluering fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet dokumenterede imidlertid, at Sikkerhedsstyrelsen få år efter udflytningen havde mistet ca. 70 pct. af medarbejderne, herunder 78 pct. af de ansatte med en akademisk uddannelse.

Antallet af højtuddannede specialister hos SKAT i Ringkøbing udgør 1-2 pct., og derfor kunne mandefaldet i 2006 relativt hurtigt erstattes af lokale HK-vikarer. I modsætning hertil udgør antallet af specialister i nærheden af 80-90 pct. ud af ca. 400 ansatte hos Naturstyrelsen i København, én af de i alt 12 statslige arbejdspladser, som Dansk Folkeparti anbefaler regeringen at flytte ud.

Hvis ikke regeringen forbereder sig grundigt på udflytning, så kan problemerne i Ringkøbing nemt blive det rene ingenting ved siden af. Det siger formanden for de offentligt ansatte i DM, Peter Grods Hansen.

“Troels Lund Poulsen siger, at vi allerede i løbet af et par måneder får en plan. Jeg håber sandelig, at der bliver tale om et grundigt stykke arbejde, for de danske udflytninger viser jo, at hvis ikke man inddrager medarbejderne, ja så ender man snart med at stå uden dem. Og her skal man altså huske, at der er tale om ofte meget komplicerede opgaver. De specialister, der varetager dem, kan ikke bare lige erstattes af andre”, siger han.

Og noget kunne tyde på, at regeringen indtil videre ikke har fået medarbejderne med. Ifølge Magisterbladets oplysninger oplever medarbejderne processen som frustrerende, forhastet og usaglig.

Regeringen har varslet en samlet plan for udflytningerne inden Folketingets åbning til oktober, men Peter Grods Hansen foreslår, at man tænker mere langsigtet.

“Det er vigtigt, at der skabes akademiske arbejdspladser i provinsen. Men jeg tror, man kommer meget længere, hvis man tænker de statslige arbejdspladser ind i regionale udviklingsplaner. Så man kan lave et samarbejde om, hvordan det kan indgå i en samlet udviklingsplan for regionerne at flytte statslige, akademiske arbejdspladser derud”, siger han.

At udflytning af statslige arbejdspladser ikke per automatik er en god investering, viser en norsk evaluering gennemført i 2009 af rådgivningsfirmaet Asplan Viak som opfølgning på, at Bondevik-regeringen i perioden 2002-2007 flyttede seks statslige arbejdspladser med i alt 900 medarbejdere ud af den norske hovedstad.

Rapporten viser, at udflytningen førte til et stort kompetencetab i de forflyttede styrelser, og at den stort set ikke havde nogen positiv økonomisk effekt på modtagerområdet. Dertil var prisen per udflyttet medarbejder 930.000 norske kroner.

I forbindelse med udflytningen mistede de pågældende institutioner mellem 75-90 pct. af medarbejderne. Selv seks år efter at beslutningen blev truffet, havde institutionerne svært ved at fastholde og udvikle erfarne medarbejdere.

Hvor mange institutioner der bliver tale om at flytte i Danmark, er endnu ukendt, men regeringens støtteparti Dansk Folkeparti har peget på i alt 12 styrelser, som kan komme i spil. Her er 461 magistre ansat.