Udbredt ensomhed blandt studerende
Hver sjette studerende føler sig ofte ensom, og næsten hver tredje oplever det sommetider, viser ny undersøgelse fra DM. Mønsterbrydere og tilflyttere er særligt sårbare.
De vælter sig i tilbud om fredagsbarer, fester, foredragsaftener og deltagelse i studiekredse og læsegrupper. Alligevel rammer ensomhed næsten halvdelen af de studerende på universiteterne.
Ifølge en ny undersøgelse, fra DM hvor 1.202 studentermedlemmer har svaret, føler 14 procent sig ofte ensomme, mens tre procent altid føler sig ensomme. 32 procent føler sig sommetider ensomme.
Hertil kommer, at over halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, knap 54 procent, svarer, at de aldrig eller kun meget sjældent deltager i sociale arrangementer på studiet.
At ensomhed er så udbredt blandt de studerende, kommer ikke bag på Anna Sillemann, psykolog ved Studenterrådgivningen. Hun oplever, at særligt mønsterbryderne og tilflytterne føler sig ensomme:
“Mønsterbryderne kan ikke få hjælp hjemmefra til at knække de akademiske koder. Mange studerende beskriver kulturen på universitetet som benhård, og hvis man i forvejen er lidt usikker, går man nok ikke som det første hen til sine medstuderende og spørger: Hey, føler I jer også ensomme?”.
For tilflytterne kan det være et problem, at der simpelthen er for få timer på universitetet.
“Er du ny i en by og læser på et studium med få forelæsninger, så har du mange timer i døgnet, hvor du er overladt til dig selv, et eventuelt studiejob og dine egne tanker. Samtidig deler de mere ekstroverte jo med glæde alle deres succeser massivt på de sociale medier, og det kan skubbe endnu mere til følelsen af skamfuldt nederlag hos dem, der oplever, at det er rigtigt svært”, siger Studenterrådgivningens psykolog.
Det sociale skal vokse frem
På SCIENCE på KU møder studie- og karrierevejlederne også jævnligt studerende, der mister motivationen, fordi de ikke kan få det sociale til at fungere. Det kan være en medvirkende årsag til, at nogen dropper ud, forklarer Gitte Henchel Madsen, der er sektionsleder for Studie- og karrierevejledningen:
“Det at gå på en længerevarende videregående uddannelse er noget, man skal lære, og ikke noget, man nødvendigvis mestrer fra første dag hvis man tror, at alle de andre ved det hele og kan mere, end man selv kan, så forstærker det ensomhedsfølelsen”.
Ikke færre end 200 unge starter på biologi på KU Science i år.
“Problemet opstår, hvis man ikke får en studiekammerat eller en læsegruppe, man kan snakke med efter forelæsningen, eller hvis der ikke er holdundervisning eller øvelsestimer koblet på forelæsningerne. Universitetet skal sørge for rammer, så også det sociale kan vokse frem”, understreger hun.
Psykosocial indsats på humaniora
Knap 10 pct. af de studerende har svaret, at de kun har venner uden for studiet, 20 pct. har en enkelt god studiekammerat, og 6 pct. svarer, at de ingen venner har, hverken på universitetet eller privat.
At gode venskaber er afgørende for at kunne gennemføre en lang uddannelse, ved universiteterne alt om, og derfor vækker svarene fra de studerende bekymring hos prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på KU, Jens Erik Mogensen.
Han erkender, at universitetet kan blive bedre til at skabe et godt studiemiljø.
“De studerende har oplevet at have alt for lidt kontakt til underviserne. Det skal vi være særligt opmærksomme på med de store årgange, vi optager i disse år. I det hele taget forlanger vi, at det videnskabelige personale er mere tilgængeligt og også deltager i sociale arrangementer på fakultetet”, siger Jens Erik Mogensen.
Over de kommende tre år har KU øremærket 20 millioner kroner om året alene til at forbedre studiemiljøet. På Det Humanistiske Fakultet bruger man sin portion på fem millioner til den psykosociale indsats. Det burde nok være sket tidligere, medgiver prodekanen.
“På bachelordelen er det nu obligatorisk med mindst 12 undervisningstimer om ugen. Det betyder mere tid med vejledere og undervisere. Vi har også valgt at tilbyde flere workshops, hvor de studerende kan høre om eksamens- og præstationsangst. Vi prøver i det hele taget at imødegå den meget konkurrencebaserede ungdomskultur, som jeg tror er en del af forklaringen på, at ensomheden er stor”, forklarer Jens Erik Mogensen.
