Dna-detektiven
Til sin ph.d. kørte han “faderskabssager” på en hel bestand af ørredyngel i nogle slovenske floder for at finde den oprindelige stamme. I dag bruger biolog Torben Meldgaard sin dna-ekspertise til at fælde voldtægtsforbrydere og mordere.
Der er langt fra Elling Å i Nordjylland til den syv etager høje betonklods bag Rigshospitalet midt i København, hvor KU’s retsmedicinske institut holder til. Men i Torben Meldgaards univers går der en direkte linje fra barndommens fluefiskeri i den nordjyske å til hverdagen på de kliniske laboratorier, der betjener sig af den nyeste og allermest avancerede ekstraktionsteknologi.
Analysemetoderne er akkurat de samme, hvad enten det handler om at tegne dna-profiler på laks og ørred eller om at sikre de dna-spor fra et gerningssted, der kan fælde en Amagermand eller frikende en mand, som ellers er blevet dømt skyldig på drab på forsiden af Ekstra Bladet. Den 42-årige biolog er dybt inde i forskningsfeltet, der har udviklet sig nærmest eksplosivt på ganske få år.
“Få år før jeg blev ansat i 2007, sad retsgenetikerne her på Rigshospitalet og registrerede prøver i en sort bog. I dag er hele processen fra modtagelsen af prøver til afsendelse af resultater efterhånden næsten 100 procent elektronisk. Samtidig er vores ekstraheringsmetoder så raffinerede, at vi kan finde brugbare dna-spor på selv det mindste patronhylster. I dag kan vores laboratorier med stor sandsynlighed afsløre både øjen- og hårfarve på potentielle gerningsmænd ud fra meget små prøver af dna. Vores udfordring er at implementere og tilbyde metoden til politiet”, forklarer Torben Meldgaard.
De dømmer og frikender
Faderskabssager og familiesammenføringssager er faste opgaver i laboratorierne på Københavns Universitets retsgenetiske afdeling. Men sager for politiet er det, der holder flest beskæftiget. Sagerne kommer fra politikredse i hele landet.
Det var således Torben Meldgaards kolleger, der efter tre ugers arbejde i 2010 kunne frifinde en 48-årig mand, der havde siddet varetægtsfængslet for mord og sexovergreb på en ung kvinde i Herning nytårsnat. Manden var med navns nævnelse blevet hængt ud i pressen, men en samkøring af dna-spor fra kvindens lig og den varetægtsfængslede frifandt ham med 100 procents sikkerhed.
Den dag fejrede Torben Meldgaard afgørelsen med kollegerne, husker han.
“Efter frikendelsen fulgte et større analysearbejde, hvor vi modtog dna-prøver fra alle de mænd, der havde en nøgle til kælderen, hvor liget blev fundet. Fire uger senere kunne politiet anholde den rigtige gerningsmand. Han boede i samme ejendom som den først sigtede. Det var en vigtig sag for os”, siger han.
En anden sag, dobbeltdrabet ved Tusindårsskoven i Odense, var også et gennembrud for Retsgenetisk Afdeling. Det var i 2011, at et midaldrende ægtepar på aftentur blev mejet ned, dræbt af henholdsvis 13 og 10 skud fra et automatvåben.
“Her lykkedes det os for første gang at ekstrahere dna fra et patronhylster. Det havde ikke tidligere kunnet lade sig gøre at lave en fuldstændig analyse ud fra så lidt dna-materiale. Men vi kunne med sikkerhed fastslå, at det var en million gange mere sandsynligt, at dna’et stammede fra en mistænkt mand, end at det skulle stamme fra en anden”, forklarer Torben Meldgaard.
Gerningsmanden fik en livstidsdom.
Også i forbindelse med terrorsagen først på året kom retsgenetikerne på overarbejde. Politiet sikrede sig patronhylstrene på Krudttønden, fra flugtbilen og fra de dræbte. I den sag kunne eksperterne dog ikke påvise dna, og det øvrige opklaringsarbejde kom dem i forkøbet.
Marmorørreder og robotter
Interessen for den dengang gryende dna-forskning blev vakt hos Torben Meldgaard, da han skrev speciale i biologi og siden en ph.d., hvor han blandt andet undersøgte 3.000 ørreder i nogle slovenske vandløb.
Projektet var at udskille en oprindelig stamme af såkaldte marmorørreder, som havde blandet sig med almindelige ørreder i floden.
“På isolerede steder kunne vi ud fra dna-prøver identificere bestande af de oprindelige fisk. De kan blive op til 24 kilo tunge og tudsegamle. Det er vigtigt at sikre bestandene, dels for at sikre biodiversiteten, og dels fordi de er vigtige for turistindustrien i Slovenien. Ligesom turister tager til Kina for at opleve pandaen, kommer lystfiskere til Slovenien for at fiske marmorørreder”, forklarer Torben Meldgaard.
I stedet for at gå arbejdsløs som nyslået ph.d.er i en finanskrisetid søgte han i 2006 et job hos Canon i Søborg, som skulle indføre nye it-systemer. Danmark var pilotland i Europa, og indførelsen koksede og krævede efterfølgende et enormt oprydningsarbejde. Og selv om det mildest talt var et karriereskridt i en helt anden retning, så var det kombinationen af hans dna-forskning og erfaring med fejlfinding i it-systemer, der to år senere skaffede ham jobbet på Retsmedicinsk Institut.
“Det har været en fed erfaring for mig at kende til udvikling af it-løsninger og at have været akademisk fejlfinder på Canons systemer. Automatiseringen af arbejdet er gået så stærkt her på afdelingen, at jeg i de seneste år har arbejdet mere med it end med egentlig dna-analyse. Men jeg kunne ikke have udviklet tilstrækkelige it-løsninger til arbejdet her, hvis ikke jeg havde haft en naturvidenskabelig baggrund”, siger han.
