Akademikerne dominerer også folketinget

Der er 108 akademikere i det nye folketing ud af 179 valgte. 55 djøf’ere, 34 magistre og 19 medlemmer med andre akademiske uddannelser. Det viser Magisterbladets optælling.

Hvor djøfere dominerer centraladministrationen og regeringens kommissioner, så er folketinget mere broget sammensat, når man ser på uddannelsesretning.

Selv om jurister, økonomer og politologer også på tinge dominerer gruppen af akademisk uddannede folkevalgte, så har det en kæmpe betydning, at historikere, geologer, biologer, teologer, sprog- og kulturfolk samt helt andre erfaringer også er repræsenteret.

Det mener blandt andre Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, der selv er cand.mag. i østfagskundskab og samfundsvidenskab og som desuden har læst teologi.

“Djøfiseringen er meget uheldig, både i folketinget og i ekspertudvalg, fordi deres indgangsvinkel er for endimensionel. De mangler tit en respekt for andres dybe, faglige viden. Vi har brug for deltagelse fra eksperter i historie, sprog og kultur for at kunne udklække de bedste politiske løsninger,” siger Marie Krarup, der er DF´s forsvarsordfører.

“For mig er det vigtigst, at folk har prøvet noget forskelligt, før de kommer i Folketinget. Og at vi selvfølgelig inddrager militære eksperter i beslutninger, der vedrører forsvaret og undervisere i beslutninger, der vedrører universitetet. Jeg har ikke tillid til, at økonomer og scient.pol.er kan tænke specifikt fagligt. Rene djøf-kommissioner og ministerhold bliver for svage og skal bremses”, tilføjer ­Marie Krarup.

Debat uden langt lys
Den generelle historieløshed i den politiske debat er et kæmpeproblem. Alt for få kender velfærdssamfundets fødsel eller tænker over, at de flygtningestrømme, vi har i dag, er de største ­siden 2. verdenskrig. Det siger cand.mag. i historie og samfundsfag Jonas Dahl, kortvarig skatteminister i den forrige regering og i dag blandt andet finansordfører for SF.

“Alt for få politikere har det ­lange lys på. Debattonen bliver konstant mere skinger, og ingen har for eksempel med i regnestykket, hvad konsekvenserne af den hadefulde retorik mod fremmede fik i 30’ernes Europa. Kvalitetsudvalgets arbejde er et andet eksempel på, hvor galt det kan gå, når vi lader den bureaukratiske tænkning dominere. Man kan ikke sætte Søren Kierkegaard ind i et excelark og opgøre afkastet af hans arbejde. Der var ikke en eneste repræsentant for humaniora eller naturvidenskaben med i udredningsarbejde vedrørende de videre­gående uddannelser. Så konklusionerne bliver svært forenelige med virkeligheden,” siger Jonas Dahl.

Udluftning påkrævet
Merete Riisager, der har siddet i Folketinget for Liberal Alliance siden 2011, er cand. mag. pæd. og har udviklet kurser for private virksomheder, før hun gik ind i politik. Merete Riisager oplever, at der på hendes ordførerområde, uddannelse, er alt for få med en tung, pædagogisk ekspertviden.

“Vi trænger til at få åbnet et vindue og luftet ordentligt ud. Tag skolereformen, som detailregulerer børnenes hverdag ned i mindste detalje. Den er udtænkt af folk uden en pædagogisk baggrund, mange har formentlig ikke sat deres ben på en folkeskole i mange år. Jeg har stor respekt for den viden, økonomerne og politologerne og juristerne kommer med, når vi strikker de store samfundsbudgetter sammen, men når vi for eksempel diskuterer folkeskole og uddannelse og internationalisering, så kalder det også på helt andre vinkler,” mener Merete Riisager.

Både Marie Krarup og Merete Riis­ager understreger, at det for dem er langt vigtigere, at folk har haft et arbejds­liv uden for politik, end at de kommer med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.

“Unge mennesker skal ikke bestemme over mennesker med erfaring, hvis de ikke selv har prøvet at tage ansvar”, siger Marie Krarup.