Striden om fremdriftsreformen
Fremdriftsreformen er blevet et emne i valgkampen. Flere af partierne bag reformen har fået kolde fødder.
I april 2013 indgik regeringen en bred aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en såkaldt SU-reform med det formål at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet.
Siden reformen trådte i kraft, har den været genstand for hård kritik. Senest i valgkampen, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har meldt ud, at partiet “vil give ansvaret tilbage til de studerende og universiteterne”. Venstre holder fast i målet om, at de studerende skal hurtigere gennem uddannelserne, og at den økonomiske hammer skal falde, hvis universiteterne ikke når målene. Men partiet vil afskaffe en ordning, hvor de studerende automatisk tilmeldes eksaminer svarende til 30 såkaldte ECTS-point per semester. Og partiet vil også fjerne den såkaldte tvangsmerit, hvor visse studerende pålægges at færdiggøre fag, der ikke længere er relevante for dem.
Også Liberal Alliance ønsker et opgør med den reform, partiet selv er medunderskriver af. Partiet foreslår, at reformen rulles tilbage, og at man i stedet indretter det sådan, at SU’en kun rækker til den tid, studiet er normeret til. Det vil give de studerende mere frihed, men det vil også føre til meget mindre bureaukrati, mener uddannelsesordfører Merete Riisager (LA).
Dansk Magisterforening er skeptiske over for Liberal Alliances forslag om at nedsætte SU’en, da det vil give en social slagside, men DM’s formand, Ingrid Stage, er glad for, at reformen er blevet et emne i valgkampen:
“Man bør afskaffe hele fremdriftsreformen i stedet for symbolske småjusteringer, som ikke tager fat om ondets rod. Det er selve målet med reformen, der skal væk. Vi skal kort sagt af med den spændetrøje, fremdriftsreformen lægger på universiteterne, som straffes økonomisk, hvis de studerende ikke kommer gennem studierne hurtigt nok”, siger hun.
Siden reformen trådte i kraft, har den været genstand for hård kritik. Senest i valgkampen, hvor Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har meldt ud, at partiet “vil give ansvaret tilbage til de studerende og universiteterne”. Venstre holder fast i målet om, at de studerende skal hurtigere gennem uddannelserne, og at den økonomiske hammer skal falde, hvis universiteterne ikke når målene. Men partiet vil afskaffe en ordning, hvor de studerende automatisk tilmeldes eksaminer svarende til 30 såkaldte ECTS-point per semester. Og partiet vil også fjerne den såkaldte tvangsmerit, hvor visse studerende pålægges at færdiggøre fag, der ikke længere er relevante for dem.
Også Liberal Alliance ønsker et opgør med den reform, partiet selv er medunderskriver af. Partiet foreslår, at reformen rulles tilbage, og at man i stedet indretter det sådan, at SU’en kun rækker til den tid, studiet er normeret til. Det vil give de studerende mere frihed, men det vil også føre til meget mindre bureaukrati, mener uddannelsesordfører Merete Riisager (LA).
Dansk Magisterforening er skeptiske over for Liberal Alliances forslag om at nedsætte SU’en, da det vil give en social slagside, men DM’s formand, Ingrid Stage, er glad for, at reformen er blevet et emne i valgkampen:
“Man bør afskaffe hele fremdriftsreformen i stedet for symbolske småjusteringer, som ikke tager fat om ondets rod. Det er selve målet med reformen, der skal væk. Vi skal kort sagt af med den spændetrøje, fremdriftsreformen lægger på universiteterne, som straffes økonomisk, hvis de studerende ikke kommer gennem studierne hurtigt nok”, siger hun.
