Dansk Magisterforening

Eksperter i frit fald

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Siden 1980’erne har skiftende regeringer i stadig mindre grad benyttet sig af ekspertudvalg og kommissioner. Færre eksperter kommer dermed til orde, stik imod uddannelsesministerens ønsker.

Syltekrukker. Beslutninger, der trækkes i langdrag. Berøringsangst. Den offentlige opinion har været fyldt med fortællingen om, at skiftende regeringer i stadig større udstrækning udskyder svære beslutninger som fx en dagpengereform eller trængselsring med et hav af nedsatte kommissioner og udvalg.

Men det er forkert. For der bliver færre og færre udvalg og kommissioner at parkere beslutningerne midlertidigt i.

Den faldende tendens er tydelig i de nummererede betænkninger, som står arkiveret på Det Kongelige Bibliotek.

Betænkningerne er en grov indikator på, hvordan udviklingen for den politiske brug af nedsatte udvalg og kommissioner er. Og antallet er mere end halveret under Helle Thorning-Schmidt (S) i forhold til under Foghs (V) regeringstid. Det er på trods af, at Fogh ønskede et opgør med “ekspertvældet” og “smagsdommerne”.

Mens der under Helle Thorning-Schmidts (S) første fire år ved magten fra 2012 til 2015 i alt er lavet 27 nummererede betænkninger, blev der under Fogh fra 2002-2005 lavet i alt 60 nummererede betænkninger - altså over dobbelt så mange.

Faldet er et udtryk for, at beslutningsforberedelsen er trukket fra eksterne udvalg og kommissioner ind i departementerne. Og det udgør et stadig voksende demokratisk problem, forklarer professor på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen.

“I gamle dage ville lovforslag typisk blive til på baggrund af udvalgs- og kommissionsarbejde. Det gør de ikke i dag. I stedet for taler man med interessenter og eksperter, før lovforslaget sendes ud til høring, og det gør processen meget uklar, for man tager ofte meget lempeligt på hele høringsproceduren, som nogle gange bliver sjoflet”, siger Peter Munk Christiansen og understreger problemets omfang:

“Det er ikke bare et demokratisk problem, men udgør et kvalitetsproblem for lovgivningen. Man risikerer at få lovgivning ud, som er helt galt på den, og det sker også”, siger professoren.

Nedlagt
Mens antallet af nummererede betænkninger var op til fire gange så stort i starten af 00’erne, er der også sket et fald i antallet af udvalg. Siden 1985 er minimum hvert syvende udvalg blevet nedlagt.

I 1985 eksisterede der 516 udvalg i tilknytning til centraladministrationen. I 2010 var der 443 udvalg. Det viser en stor gennemgang af området, som Peter Munk Christiansen foretager hvert femte år, og som Magisterbladet har fået. Der eksisterer nemlig ingen officielle tal på området.

“Det er ikke rigtigt, at udvalg og kommissioner boomer under Thornings regering, som det har været fremme. Når vi får plottet Thornings regering ind på kurven, vil den ikke afvige meget fra den faldende kurs i brugen af udvalg og kommissioner, der har været siden 1985”, siger Peter Munk Christiansen.

Hans næste opgørelse starter til efter­året efter det forestående folketingsvalg. Men den i dag 30-årige tendens fortsætter, pointerer han. Det ser man også i antallet af de beslutningsforberedende udvalg. Mens der i 1985 var 270 af disse udvalg, var der i 2010 bare 17 udvalg tilbage.

Eksperterne forsvinder
Et stort flertal af eksperterne ønsker ellers at deltage i den offentlige debat og udtaler sig også gerne til medierne om deres ekspertviden. Det viser en større rundspørge blandt 460 forskere og eksperter fra landets universiteter, som Magisterbladet foretog først på året.

Hele 94 procent svarede, at forskere skal deltage i den offentlige debat. 92 procent af forskerne bakker op om uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) udmelding om, at forskerne skal blande sig i debatten. Men ministerens målsætning gælder åbenbart ikke hendes egen regerings nedsatte udvalg og kommissioner. For i takt med at udvalg og kommissioner drosles ned, forsvinder eksperterne. Og de eksperter, der er tilbage, udvælges med nøje politisk hånd.
Regeringen er nemlig i tråd med tidligere regeringer blevet langt mere selektiv i tilrettelæggelsen af, hvem man vil bruge, og hvordan processen skal forløbe. Det pointerer forsker fra sociologi på Københavns Universitet Christoph Houman Ellersgaard.

“Ministerens regering efterlever i hvert fald ikke sit eget ønske om at høre fra en bred vifte af forskere i udvalg og kommissioner”, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Han afslører igennem et omfattende netværksstudie i en ny ph.d.-afhandling en konkret liste over de 423 rigeste og mest magtfulde danskere i bogen “Magteliten”, som udkom den 2. juni. Studiet viser, at magteliten sidder tungt på udvalgsposterne og pladserne i kommissionerne.

Blev kommissioner og udvalg bredere sammensat af eksperter, ville resultatet sikkert blive mere spændende. Men det ville formentlig også blive mindre politisk spiseligt og ende som et teknokrati.

“Det er ikke forskernes rolle at komme med løsningerne. Vi skal kvalificere debatten, så folket kan bestemme vejen på et oplyst grundlag”, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Gevaldigt samfundsspild
DM’s formand, Ingrid Stage, ser store problemer ved regeringens meget selektive valg af eksperter.

“Det giver jo en meget snæver tilgang til problemstillingerne. Og bliver det hele et spørgsmål for homo economicus, går vi glip af mange facetter og mulige konsekvenser ved et givet lovforslag”, siger Ingrid Stage, som har siddet med i nedsatte kommissioner, hun betegner som syltekrukker.

Ifølge Peter Munk Christiansen skal kommissionerne som regel ikke lægge et bestemt forslag frem, men forberede befolkningen på politiske tiltag, der vil gøre ondt. Fx på pensions- eller dagpengeområdet.

“Nogle gange bliver de nedsat som syltekrukker, mens regeringen skal finde ud af, hvad den egentlig vil gøre. Der er kommet mere af denne bestemte taktiske brug af kommissioner og udvalg, end der har været tidligere”, siger Peter Munk Christiansen.
}