Jeg føler ikke den samme tilknytning til de yngre
Kjartan Freyr Jónsson tog barsel med den ældste datter, Karen, da ydelsen var høj. Men krisen slog hårdt, og ydelsen faldt drastisk, så de to yngste døtre har ikke haft glæde af en far på fuld tid.
I en fireværelses lejlighed i Reykjavik bor Kjartan Freyr Jónsson og Íris Stefánsdóttir med døtrene Karen Júlía på 7 år, Hugrún Inga på 5 og Þórey Vala på 3 måneder.
Kjartan og Iris er begge bachelorer i økonomi fra Bifröst universitet i Borgarfjörður lidt uden for Reykjavik. Kjartan arbejder i den finansielle sektor, mens Iris er webmaster for et rejseselskab.
Den islandske familie er blevet ramt direkte af de forringede barselsvilkår på Island. For mens Kjartan var på barsel med familiens ældste datter i tre måneder, har han ikke været på barsel med de to yngste i mere end sammenlagt et par uger.
Og han kommer det formentlig heller ikke.
Han ville i dag gå omkring 50 procent ned i indkomst, hvis han gik på barsel.
“Vi havde råd til, at jeg gik på barsel med vores første pige. Der var jeg først en måned på barsel, og lige efter crashet i 2008 passede det, at jeg tog yderligere to måneder. Men der er kommet en enorm forskel mellem min løn og barselsdagpengene. Så fædreorlov er ikke en mulighed for os, for vi har ikke råd til, at jeg går på barsel”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
Íris tager ni måneder
I familien tager Íris derfor al den barsel, hun har mulighed for. Det er seks måneder, som kan deles ud på flere. Hun har derfor været på barsel i ni måneder med begge af de ældste døtre og planlægger at tage ni måneder med den yngste også, fortæller hun.
“Det betyder, at jeg skal dele min portion barselsdagpenge ud på flere måneder. Det rammer os naurligvis, men afstanden mellem min løn og barselsdagpengene er mindre end for Kjartan”, siger Íris Stefánsdóttir.
Kjartan og Iris forklarer, at der er klare eftervirkninger af, at loftet er blevet sat ned.
“Det rammer alle familier i midten. Medmindre du har en lavindkomst, eller du er meget rig og har råd til ikke at arbejde i en periode, er barsel ikke en mulighed – i det mindste for den ene part i familien, fordi man går alt for meget ned i indkomst per måned, medmindre man har sparet meget op”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
For familien er det et simpelt spørgsmål om, hvem der tjener flest penge.
“I vores og de fleste andre tilfælde tjener moren ikke lige så meget som faren. Nu har vi officielt besluttet, at vi har fået vores sidste barn. Så når jeg vender tilbage til arbejde, vil jeg kigge efter bedre betalt arbejde”, siger Íris Stefánsdóttir.
Mindre tilknytning
Íris fortæller, at der er mange islandske kvinder, der tager ni måneders barsel, som hun gør det.
“Det handler om lønforskelle, men det er også fordi kvinder anbefales at give bryst i ni måneder. Og så er der lange ventelister til børnehaver, hvor børn typisk starter tidligst i 2-årsalderen. Derfor tvinges man til at trække barslen ud”, siger Iris.
Kjartan er ked af, at han ikke kan være lige så meget på barsel, som han var det med den førstefødte.
“Jeg føler ikke den samme tilknytning til de yngre, som jeg gjorde til vores ældste. Jeg ville virkelig gerne have tid alene med min lille pige. Men det er ikke en mulighed, og det er rigtig skidt”, siger Kjartan.
Han har fuld forståelse for, at loftet med krisen i Island er blevet sat ned. Men loftet er blevet for lavt.
“Barselsforholdene på Island i dag er da bestemt bedre end i for eksempel USA. Men det er lidt trist, at det islandske barselssystem betragtes som det bedste i verden, for det nedsatte loft betyder, at det ikke fungerer for mange”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
Kjartan og Iris er begge bachelorer i økonomi fra Bifröst universitet i Borgarfjörður lidt uden for Reykjavik. Kjartan arbejder i den finansielle sektor, mens Iris er webmaster for et rejseselskab.
Den islandske familie er blevet ramt direkte af de forringede barselsvilkår på Island. For mens Kjartan var på barsel med familiens ældste datter i tre måneder, har han ikke været på barsel med de to yngste i mere end sammenlagt et par uger.
Og han kommer det formentlig heller ikke.
Han ville i dag gå omkring 50 procent ned i indkomst, hvis han gik på barsel.
“Vi havde råd til, at jeg gik på barsel med vores første pige. Der var jeg først en måned på barsel, og lige efter crashet i 2008 passede det, at jeg tog yderligere to måneder. Men der er kommet en enorm forskel mellem min løn og barselsdagpengene. Så fædreorlov er ikke en mulighed for os, for vi har ikke råd til, at jeg går på barsel”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
Íris tager ni måneder
I familien tager Íris derfor al den barsel, hun har mulighed for. Det er seks måneder, som kan deles ud på flere. Hun har derfor været på barsel i ni måneder med begge af de ældste døtre og planlægger at tage ni måneder med den yngste også, fortæller hun.
“Det betyder, at jeg skal dele min portion barselsdagpenge ud på flere måneder. Det rammer os naurligvis, men afstanden mellem min løn og barselsdagpengene er mindre end for Kjartan”, siger Íris Stefánsdóttir.
Kjartan og Iris forklarer, at der er klare eftervirkninger af, at loftet er blevet sat ned.
“Det rammer alle familier i midten. Medmindre du har en lavindkomst, eller du er meget rig og har råd til ikke at arbejde i en periode, er barsel ikke en mulighed – i det mindste for den ene part i familien, fordi man går alt for meget ned i indkomst per måned, medmindre man har sparet meget op”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
For familien er det et simpelt spørgsmål om, hvem der tjener flest penge.
“I vores og de fleste andre tilfælde tjener moren ikke lige så meget som faren. Nu har vi officielt besluttet, at vi har fået vores sidste barn. Så når jeg vender tilbage til arbejde, vil jeg kigge efter bedre betalt arbejde”, siger Íris Stefánsdóttir.
Mindre tilknytning
Íris fortæller, at der er mange islandske kvinder, der tager ni måneders barsel, som hun gør det.
“Det handler om lønforskelle, men det er også fordi kvinder anbefales at give bryst i ni måneder. Og så er der lange ventelister til børnehaver, hvor børn typisk starter tidligst i 2-årsalderen. Derfor tvinges man til at trække barslen ud”, siger Iris.
Kjartan er ked af, at han ikke kan være lige så meget på barsel, som han var det med den førstefødte.
“Jeg føler ikke den samme tilknytning til de yngre, som jeg gjorde til vores ældste. Jeg ville virkelig gerne have tid alene med min lille pige. Men det er ikke en mulighed, og det er rigtig skidt”, siger Kjartan.
Han har fuld forståelse for, at loftet med krisen i Island er blevet sat ned. Men loftet er blevet for lavt.
“Barselsforholdene på Island i dag er da bestemt bedre end i for eksempel USA. Men det er lidt trist, at det islandske barselssystem betragtes som det bedste i verden, for det nedsatte loft betyder, at det ikke fungerer for mange”, siger Kjartan Freyr Jónsson.
