Du er jo værre end kvinderne!
REDAKTØRENS KOMMENTAR
“Tror du, jeg er homo eller hvad? Jeg gider sgu’ da ikke engang tørre røv i jeres lorteavis ... Sådan noget feministisk bøsseævl”.
Sådan siger manden, der bliver ringet op af Politikens sælger i biografreklamen, og hedengangne Tøger Seidenfaden proklamerer herefter med stolthed i stemmen: “To måneders feministisk bøsseævl 270 kroner”.
Jeg var ansat på Politiken i Tøgers tid, og han var så onkelrar, at han altid måtte have en bad cop ved sin side til at passe på pengene. Det var Bo Maltesen, og selv om Bo skulede ondt, hver gang han så en taxabon, så var han god nok på bunden. Der var bare meget langt ned, som vi sagde.
En dag gik jeg ind til Maltesen og sagde: “Min kone er gravid, og jeg vil gerne have seks måneders barsel”. Han kiggede på mig, og så kom det: “Igen! Du er jo værre end kvinderne!” Det må være omtrent 16 år siden at dømme efter min søn og datters alder.
Når jeg fortæller det, så er det ikke for at hænge Bo Maltesen ud. Det er mere for at sige, at vi sjældent er så moderne, som vi tror – ikke engang på Danmarks bøssefeministiske avis. Det er som i tv-serien “Mad Men” meget lettere at se de stereotype kønsroller i bakspejlet – for lige nu er vi jo verdens mest moderne, frigjorte og ligestillede, ikke sandt?
Jeg ved, at det er moderne blandt mediemænd i min generation at benægte fakta, men vi er ikke ligestillede i Danmark. Først omkring år 2064 vil der være lige mange kvinder og mænd blandt topforskerne, hvis vi lader som ingenting. Og den generelle lønforskel mellem mænd og kvinder er først udlignet om mere end 100 år.
Det er værd at nævne, fordi Folketinget netop lader som ingenting. Socialdemokraterne og Venstre kæmper med Dansk Folkeparti om svingvælgerne. Toppolitikerne er blevet enige med sig selv – og genierne i kommentariatet – om, at svingvælgerne ligner idioten fra Politikens reklame. Og de har endda givet ham et navn. Han hedder Bjarne. Og Bjarne er sur, går i blå kedeldragt og spiser rugbrød. Han hader til gengæld falafel, mørk hud og mænd på orlov. Sådan noget feministisk bøsseævl!
Så længe karikaturen fra Politikens reklame definerer dansk politik, så er det spild af tid at fokusere på Christiansborg. Brug i stedet kræfterne i den virkelige verden. Her sætter ansvarlige mennesker mangfoldighed og ligestilling på dagsordenen. Det er ikke blot på universiteterne og i store kommuner, men også i succesrige virksomheder som Novozymes og Mærsk. Hvorfor? Fordi det er rettidig omhu at bringe alle talenter i spil. Det er ikke blot retfærdigt, men også rentabelt. Kun amatører, idioter og alle dem, som dukker sig for Bjarne, lader være.
For 16 år siden var jeg en kujon, og det ærgrer mig. Jeg tog kun tre måneders orlov i stedet for seks. Jeg tror ikke et øjeblik på, at jeg vil tænke: “Pokkers jeg missede tre måneders arbejde, så jeg kun fik 42 år og seks måneder”, når jeg bliver gammel. Velkommen til et nummer af Magisterbladet, hvor den røde tråd er køn og ligestilling.
“Tror du, jeg er homo eller hvad? Jeg gider sgu’ da ikke engang tørre røv i jeres lorteavis ... Sådan noget feministisk bøsseævl”.
Sådan siger manden, der bliver ringet op af Politikens sælger i biografreklamen, og hedengangne Tøger Seidenfaden proklamerer herefter med stolthed i stemmen: “To måneders feministisk bøsseævl 270 kroner”.
Jeg var ansat på Politiken i Tøgers tid, og han var så onkelrar, at han altid måtte have en bad cop ved sin side til at passe på pengene. Det var Bo Maltesen, og selv om Bo skulede ondt, hver gang han så en taxabon, så var han god nok på bunden. Der var bare meget langt ned, som vi sagde.
En dag gik jeg ind til Maltesen og sagde: “Min kone er gravid, og jeg vil gerne have seks måneders barsel”. Han kiggede på mig, og så kom det: “Igen! Du er jo værre end kvinderne!” Det må være omtrent 16 år siden at dømme efter min søn og datters alder.
Når jeg fortæller det, så er det ikke for at hænge Bo Maltesen ud. Det er mere for at sige, at vi sjældent er så moderne, som vi tror – ikke engang på Danmarks bøssefeministiske avis. Det er som i tv-serien “Mad Men” meget lettere at se de stereotype kønsroller i bakspejlet – for lige nu er vi jo verdens mest moderne, frigjorte og ligestillede, ikke sandt?
Jeg ved, at det er moderne blandt mediemænd i min generation at benægte fakta, men vi er ikke ligestillede i Danmark. Først omkring år 2064 vil der være lige mange kvinder og mænd blandt topforskerne, hvis vi lader som ingenting. Og den generelle lønforskel mellem mænd og kvinder er først udlignet om mere end 100 år.
Det er værd at nævne, fordi Folketinget netop lader som ingenting. Socialdemokraterne og Venstre kæmper med Dansk Folkeparti om svingvælgerne. Toppolitikerne er blevet enige med sig selv – og genierne i kommentariatet – om, at svingvælgerne ligner idioten fra Politikens reklame. Og de har endda givet ham et navn. Han hedder Bjarne. Og Bjarne er sur, går i blå kedeldragt og spiser rugbrød. Han hader til gengæld falafel, mørk hud og mænd på orlov. Sådan noget feministisk bøsseævl!
Så længe karikaturen fra Politikens reklame definerer dansk politik, så er det spild af tid at fokusere på Christiansborg. Brug i stedet kræfterne i den virkelige verden. Her sætter ansvarlige mennesker mangfoldighed og ligestilling på dagsordenen. Det er ikke blot på universiteterne og i store kommuner, men også i succesrige virksomheder som Novozymes og Mærsk. Hvorfor? Fordi det er rettidig omhu at bringe alle talenter i spil. Det er ikke blot retfærdigt, men også rentabelt. Kun amatører, idioter og alle dem, som dukker sig for Bjarne, lader være.
For 16 år siden var jeg en kujon, og det ærgrer mig. Jeg tog kun tre måneders orlov i stedet for seks. Jeg tror ikke et øjeblik på, at jeg vil tænke: “Pokkers jeg missede tre måneders arbejde, så jeg kun fik 42 år og seks måneder”, når jeg bliver gammel. Velkommen til et nummer af Magisterbladet, hvor den røde tråd er køn og ligestilling.
