Afhandling: Studier er sjovere på piller
Ny ph.d.-afhandling om studerendes brug af adhd-medicin som stimulans viser, at det ikke kun handler om at få gode karakterer, men også om bedre livskvalitet i studiet. I Danmark har vi kun set begyndelsen, vurderer forfatteren.
Brug af såkaldte “study drugs” er vidt udbredt blandt studerende på amerikanske og britiske universiteter. Det er adhd-medicin som eksempelvis mærket Ritalin, der virker centralnervestimulerende og hjælper brugerne til at kunne koncentrere sig bedre og i længere tid. Og det kan forbedre evnen til at præstere ved en eksamen, eller hvis der skal læses igennem med fuldt fokus en sen aften.
Men studiestoffer bruges ikke kun af særligt ambitiøse studerende, der intet middel skyr for at komme til tops. Det er en af konklusionerne, som Margit Anne Petersen gør sig i en netop afleveret ph.d.-afhandling, hvor hun har fulgt raske brugere af adhd-medicin blandt studerende i New York.
“I litteraturen fremstilles brugerne enten som stofmisbrugere eller superambitiøse studerende, der vil frem. Men mit studie viser, at det bruges af alle mulige mennesker. Også dem, der finder læsestoffet kedeligt og gerne vil skyde genvej, så de finder interessen”, fortæller hun.
En anden konstatering, hun gør sig i studiet, er, at medicinen ikke kun gør visse af de studerende i stand til at præstere bedre, den forbedrer også deres livskvalitet helt generelt.
“De studerende siger, at de bliver mere selvsikre, de får et bedre studieliv, og de har det bedre. Så det er ikke bare, at de kan arbejde længere, men det er sjovere at studere, og de er mindre usikre på sig selv. Så det handler ikke bare om at præstere bedre, det handler også om at have det bedre, mens man studerer”, fortæller hun.
Danmark har kun set begyndelsen
Margit Anne Petersen, der er tilknyttet Institut for Farmaci ved KU SUND, har også talt med danske studerende, der bruger adhd-medicin som stimulans for at kunne præstere bedre i studiet. Men hun vurderer, at brugen i Danmark endnu er langt mindre end i USA.
“Brugen i Danmark ligner billedet fra USA – det er de samme hensigter, effekter og oplevelser. Det, der er forskelligt, er, at det er langt mere tabubelagt i Danmark, og så at det er meget sværere at få fat på medicinen”.
Hun vurderer, at studiestoffer er et fænomen, vi vil komme til at høre mere til i Danmark.
“Det bliver nok aldrig så udbredt, som det er i USA, men jeg tror kun, vi har set begyndelsen herhjemme”.
Med det mere nuancerede billede af brugerene af studiestoffer leverer Margit Anne Petersen et nyt indlæg til debatten om, hvordan samfundet skal håndtere det faktum, at raske mennesker gennem medicinsk hjælp kan optimere deres egen ydeevne – også når det handler om intellektuelle præstationer i studie- eller arbejdsregi.
For og imod
I USA, men også i Danmark, kan man opleve divergerende holdninger til brugen af “study drugs” eller “smart drugs”, som de også kaldes. Mange mener, det er forkert og skaber ulige muligheder, mens andre – også visse læger og psykiatere – ikke ser noget galt i, at mennesket bruger stimulanser til at præstere bedre. På samme måde er der delte meninger om, hvor farlig medicinen er.
“Mennesket har jo altid gjort mange ting for at optimere sig – om det så er fysisk træning, meditation, mad, kaffe. Det er menneskeligt og vil altid ske. Jeg ville nok aldrig selv tage “study drugs”, men jeg kan rationelt forstå tankegangen, at hvis du kan tage medicin, der får dig til at kunne noget mere, så gør du det”, siger Margit Anne Petersen, der også mener, man skal tage med i diskussionen, at samfundet og uddannelsessystemet i dag presser folk til at løbe hurtigere og præstere mere.Forsker vil have åben diskussion.
En af de få forskere i Danmark, der åbent argumenterer for et mere afslappet syn på medicin som hjælpemiddel for raske mennesker, er Thomas Søbirk Petersen, professor i filosofi ved Institut for Kultur og Identitet på RUC.
“Normalt klapper vi i vores hænder, hver gang vi finder nye midler og metoder, der kan gøre os dygtigere. Men på det her område hersker der en voldsom medicinsk forskrækkelse. I forvejen bruger vi kaffe, Viagra og p-piller for at leve det liv, vi gerne vil. Det her kan måske hjælpe dårligt stillede til at komme på niveau med andre, så der er også en solidarisk vinkel. Måske er det noget, der kan gøre os dygtigere og løfte vigtige samfundsmæssige problemstillinger. Jeg synes, at vi skal være åbne og se på alle argumenterne”, siger Thomas Søbirk Petersen.
Mangedobling af forbrug
I Danmark er omsætningen af adhd-medicin ifølge Statens Serum Institut steget fra omkring 1 million solgte enheder i 2004 til 16 millioner enheder i 2013. Det sker sideløbende med en stor stigning af adhd-diagnoser. Men også den illegale handel er taget til, siger Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
“I de sidste 5-6 år er man for alvor begyndt at se Ritalin på de illegale markeder. Noget af det anvendes af hærdede stofmisbrugere, både unge og ældre. Men hvor stor en del der bliver brugt som præstationsfremmer for eksempel af unge under uddannelse, ved vi ikke noget om”, siger han.
Mads Uffe Pedersen mener ikke, at det er en farbar vej at se eksempelvis Ritalin som et hjælpemiddel til raske mennesker.
“Det kan godt være, de unge kan se pragmatisk på det, men jeg kan ikke. Ritalin er jo et amfetamin-præparat, der godt nok er svagere, men virker på samme måde, hvis man tager nok af det. Så jeg mener, det vil være en glidebane”, siger han.
Men studiestoffer bruges ikke kun af særligt ambitiøse studerende, der intet middel skyr for at komme til tops. Det er en af konklusionerne, som Margit Anne Petersen gør sig i en netop afleveret ph.d.-afhandling, hvor hun har fulgt raske brugere af adhd-medicin blandt studerende i New York.
“I litteraturen fremstilles brugerne enten som stofmisbrugere eller superambitiøse studerende, der vil frem. Men mit studie viser, at det bruges af alle mulige mennesker. Også dem, der finder læsestoffet kedeligt og gerne vil skyde genvej, så de finder interessen”, fortæller hun.
En anden konstatering, hun gør sig i studiet, er, at medicinen ikke kun gør visse af de studerende i stand til at præstere bedre, den forbedrer også deres livskvalitet helt generelt.
“De studerende siger, at de bliver mere selvsikre, de får et bedre studieliv, og de har det bedre. Så det er ikke bare, at de kan arbejde længere, men det er sjovere at studere, og de er mindre usikre på sig selv. Så det handler ikke bare om at præstere bedre, det handler også om at have det bedre, mens man studerer”, fortæller hun.
Danmark har kun set begyndelsen
Margit Anne Petersen, der er tilknyttet Institut for Farmaci ved KU SUND, har også talt med danske studerende, der bruger adhd-medicin som stimulans for at kunne præstere bedre i studiet. Men hun vurderer, at brugen i Danmark endnu er langt mindre end i USA.
“Brugen i Danmark ligner billedet fra USA – det er de samme hensigter, effekter og oplevelser. Det, der er forskelligt, er, at det er langt mere tabubelagt i Danmark, og så at det er meget sværere at få fat på medicinen”.
Hun vurderer, at studiestoffer er et fænomen, vi vil komme til at høre mere til i Danmark.
“Det bliver nok aldrig så udbredt, som det er i USA, men jeg tror kun, vi har set begyndelsen herhjemme”.
Med det mere nuancerede billede af brugerene af studiestoffer leverer Margit Anne Petersen et nyt indlæg til debatten om, hvordan samfundet skal håndtere det faktum, at raske mennesker gennem medicinsk hjælp kan optimere deres egen ydeevne – også når det handler om intellektuelle præstationer i studie- eller arbejdsregi.
For og imod
I USA, men også i Danmark, kan man opleve divergerende holdninger til brugen af “study drugs” eller “smart drugs”, som de også kaldes. Mange mener, det er forkert og skaber ulige muligheder, mens andre – også visse læger og psykiatere – ikke ser noget galt i, at mennesket bruger stimulanser til at præstere bedre. På samme måde er der delte meninger om, hvor farlig medicinen er.
“Mennesket har jo altid gjort mange ting for at optimere sig – om det så er fysisk træning, meditation, mad, kaffe. Det er menneskeligt og vil altid ske. Jeg ville nok aldrig selv tage “study drugs”, men jeg kan rationelt forstå tankegangen, at hvis du kan tage medicin, der får dig til at kunne noget mere, så gør du det”, siger Margit Anne Petersen, der også mener, man skal tage med i diskussionen, at samfundet og uddannelsessystemet i dag presser folk til at løbe hurtigere og præstere mere.Forsker vil have åben diskussion.
En af de få forskere i Danmark, der åbent argumenterer for et mere afslappet syn på medicin som hjælpemiddel for raske mennesker, er Thomas Søbirk Petersen, professor i filosofi ved Institut for Kultur og Identitet på RUC.
“Normalt klapper vi i vores hænder, hver gang vi finder nye midler og metoder, der kan gøre os dygtigere. Men på det her område hersker der en voldsom medicinsk forskrækkelse. I forvejen bruger vi kaffe, Viagra og p-piller for at leve det liv, vi gerne vil. Det her kan måske hjælpe dårligt stillede til at komme på niveau med andre, så der er også en solidarisk vinkel. Måske er det noget, der kan gøre os dygtigere og løfte vigtige samfundsmæssige problemstillinger. Jeg synes, at vi skal være åbne og se på alle argumenterne”, siger Thomas Søbirk Petersen.
Mangedobling af forbrug
I Danmark er omsætningen af adhd-medicin ifølge Statens Serum Institut steget fra omkring 1 million solgte enheder i 2004 til 16 millioner enheder i 2013. Det sker sideløbende med en stor stigning af adhd-diagnoser. Men også den illegale handel er taget til, siger Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
“I de sidste 5-6 år er man for alvor begyndt at se Ritalin på de illegale markeder. Noget af det anvendes af hærdede stofmisbrugere, både unge og ældre. Men hvor stor en del der bliver brugt som præstationsfremmer for eksempel af unge under uddannelse, ved vi ikke noget om”, siger han.
Mads Uffe Pedersen mener ikke, at det er en farbar vej at se eksempelvis Ritalin som et hjælpemiddel til raske mennesker.
“Det kan godt være, de unge kan se pragmatisk på det, men jeg kan ikke. Ritalin er jo et amfetamin-præparat, der godt nok er svagere, men virker på samme måde, hvis man tager nok af det. Så jeg mener, det vil være en glidebane”, siger han.
