Fremdriftsreform skaber millionspild
Universiteterne kommer til at bruge millioner på ekstra reeksamener, fordi studerende ikke længere kan melde sig fra. Uddannelsesministeren skal i samråd om problemet.
Hvad kommer studiefremdriftsreformen til at koste universiteterne i tid og udgifter til ekstra reeksamener? Det spørgsmål skal uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen forsøge at svare på den 28. april i et samråd i Folketinget indkaldt af Enhedslisten og de borgerlige partier.
Magisterbladet har tidligere afdækket, at reformen medfører en stor stigning af reeksamener.
To institutter på KU har opgjort en fordobling af reeksamener denne vinter og beregnet, at den ekstra udgift til censorer og lærere løber op i en million kroner for hvert institut.
Og for de penge kunne man have købt rigtig meget undervisning til instituttets studerende.
“For en million kroner kunne jeg have fået 1.000 timer hos deltids-VIP’ere inklusive forberedelse. Alternativt kunne jeg have ansat to lektorer, der ud over deres forskningstid kunne have undervist i mere end 400 timer”, fortæller Maja Horst, leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
Studiefremdriftsreformen, som har til hensigt at få flere studerende til at gennemføre på normeret tid, ser altså ud til at have bivirkninger, der går ud over institutternes mulighed for at skabe høj kvalitet i uddannelsen. Og det har fået Rosa Lund fra Enhedslisten til at kalde ministeren i samråd.
“Det er helt tosset – lige nu går vi jo alle sammen rundt og venter på, at ministeren kommer med et udspil til, hvordan vi sikrer højere kvalitet i de videregående uddannelser, men samtidig er ministerens egne reformer med til at sænke kvaliteten”, siger Rosa Lund.
Dobbeltudgift
De ekstra udgifter opstår, fordi studerende som følge af fremdriftsreformens regler ikke har mulighed for at framelde sig deres eksamen. Instituttet er derfor nødt til at kalkulere med et fremmøde på 100 procent. Og når nogle vælger at udeblive eller aflevere blank opgave, udløser det en dobbeltudgift, når vedkommende skal til reeksamen.
“Vi kommer til at betale for disse eksamener, for selvom det ikke tager lang tid, så tæller det som en egentlig bedømmelse. Typisk har eksaminator og censor jo siddet i et rum og ventet på den studerende eller sat tid af til at bedømme den skriftlige opgave. Så det er ikke en løsning, at vi blot undlader at betale”, siger Maja Horst.
Hun frygter, at instituttets ekstraudgifter på sigt bliver meget større end den ene million kroner. Fremdriftsreformens regler gælder i dette studieår nemlig kun førsteårsstuderende. Efter sommerferien vil de gælde samtlige studerende.
DF åben for justeringer
Studiefremdriftsreformen blev vedtaget i 2013 af regeringspartierne og de borgerlige partier. Trods heftig kritik af reformen har Sofie Carsten Nielsen hidtil afvist at ændre eller trække den tilbage. Men nu har Rosa Lund fået opbakning fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til at kalde ministeren i samråd, og det får hende til at tro på, at der kan komme skred i tingene.
“Hvis reformen skal ændres eller droppes, skal initiativet komme fra partierne, der har indgået forliget. Men det, at både DF, Venstre og Liberal Alliance er med på, at vi skal have dette samråd, fortæller mig, at de også synes, der er et problem. Og så håber jeg, de har mod til at rejse det i forligskredsen”, siger Rosa Lund.
Uddannelsesordfører for DF Jens Henrik Thulesen Dahl slår dog fast, at han stadig tror på studiefremdriftsreformen. Men han er åben for, at der kan være behov for justeringer.
“Vi har haft nogle hensigter med reformen om at ændre en kultur, hvor man har kunnet skubbe sine eksamener, og den kultur skal vi ikke tilbage til. Men når reformen bliver implementeret, viser der sig nogle detaljer, der måske ikke er hensigtsmæssige, og det skal vi ikke være ligeglade med. Så en vis form for smidighed – det vil jeg gerne være med til at se på”, siger han.
Magisterbladet har tidligere afdækket, at reformen medfører en stor stigning af reeksamener.
To institutter på KU har opgjort en fordobling af reeksamener denne vinter og beregnet, at den ekstra udgift til censorer og lærere løber op i en million kroner for hvert institut.
Og for de penge kunne man have købt rigtig meget undervisning til instituttets studerende.
“For en million kroner kunne jeg have fået 1.000 timer hos deltids-VIP’ere inklusive forberedelse. Alternativt kunne jeg have ansat to lektorer, der ud over deres forskningstid kunne have undervist i mere end 400 timer”, fortæller Maja Horst, leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
Studiefremdriftsreformen, som har til hensigt at få flere studerende til at gennemføre på normeret tid, ser altså ud til at have bivirkninger, der går ud over institutternes mulighed for at skabe høj kvalitet i uddannelsen. Og det har fået Rosa Lund fra Enhedslisten til at kalde ministeren i samråd.
“Det er helt tosset – lige nu går vi jo alle sammen rundt og venter på, at ministeren kommer med et udspil til, hvordan vi sikrer højere kvalitet i de videregående uddannelser, men samtidig er ministerens egne reformer med til at sænke kvaliteten”, siger Rosa Lund.
Dobbeltudgift
De ekstra udgifter opstår, fordi studerende som følge af fremdriftsreformens regler ikke har mulighed for at framelde sig deres eksamen. Instituttet er derfor nødt til at kalkulere med et fremmøde på 100 procent. Og når nogle vælger at udeblive eller aflevere blank opgave, udløser det en dobbeltudgift, når vedkommende skal til reeksamen.
“Vi kommer til at betale for disse eksamener, for selvom det ikke tager lang tid, så tæller det som en egentlig bedømmelse. Typisk har eksaminator og censor jo siddet i et rum og ventet på den studerende eller sat tid af til at bedømme den skriftlige opgave. Så det er ikke en løsning, at vi blot undlader at betale”, siger Maja Horst.
Hun frygter, at instituttets ekstraudgifter på sigt bliver meget større end den ene million kroner. Fremdriftsreformens regler gælder i dette studieår nemlig kun førsteårsstuderende. Efter sommerferien vil de gælde samtlige studerende.
DF åben for justeringer
Studiefremdriftsreformen blev vedtaget i 2013 af regeringspartierne og de borgerlige partier. Trods heftig kritik af reformen har Sofie Carsten Nielsen hidtil afvist at ændre eller trække den tilbage. Men nu har Rosa Lund fået opbakning fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til at kalde ministeren i samråd, og det får hende til at tro på, at der kan komme skred i tingene.
“Hvis reformen skal ændres eller droppes, skal initiativet komme fra partierne, der har indgået forliget. Men det, at både DF, Venstre og Liberal Alliance er med på, at vi skal have dette samråd, fortæller mig, at de også synes, der er et problem. Og så håber jeg, de har mod til at rejse det i forligskredsen”, siger Rosa Lund.
Uddannelsesordfører for DF Jens Henrik Thulesen Dahl slår dog fast, at han stadig tror på studiefremdriftsreformen. Men han er åben for, at der kan være behov for justeringer.
“Vi har haft nogle hensigter med reformen om at ændre en kultur, hvor man har kunnet skubbe sine eksamener, og den kultur skal vi ikke tilbage til. Men når reformen bliver implementeret, viser der sig nogle detaljer, der måske ikke er hensigtsmæssige, og det skal vi ikke være ligeglade med. Så en vis form for smidighed – det vil jeg gerne være med til at se på”, siger han.
