Dansk Magisterforening

Anjas 5 råd til at undgå dårlige oplevelser

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Anja Bohn Bertelsen er en anden af de magistre, som aktuelt har øjnene rettet mod udlandet.

Hun er cand.mag. i teatervidenskab med speciale i marketing, PR og formidling. Efter flere små og korttidsansættelser fik hun i februar tilbudt et arbejde i Slough lidt uden for London i England gennem et rekrutteringsbureau. Der skulle hun starte i en outsourcingvirksomhed. På bare få uger skulle hun flytte hele sit liv fra Vendsyssel til England. Men knap var hun landet, før hun blev ramt af en række uheld. Hendes Visa-kort blev konfiskeret, hun blev snydt af en boligudlejer og stod nu uden penge og Visa-kort. Blot få dage efter at hun skulle tage hul på udlandseventyret, var det slut.

“Jeg er voldsomt irriteret over, at jeg måtte rejse hjem fra England igen”, fortæller Anja Bohn Bertelsen. Hun lister fem gode råd op, som man bør pakke med i kufferten, når man vil starte en udlandskarriere:

  1. Vær opmærksom på, at lande rundtomkring i verden ­opererer med meget forskellige normer og forståelser for tid. Det kan sagtens være et krav, at man skal starte med en uges varsel.
  2. Få svar på dine spørgsmål. Under rekrutteringsforløbet ­­og interviewene fik jeg meget lidt information fra arbejds­giveren. Langt henne i forløbet anede jeg ikke, hvem den ­potentielle arbejdsgiver var, fordi det var “confidential”.
  3. Få din danske fagforening til at gennemlæse din kontrakt. DM vil oplyse dig om, at du også med det samme skal ansøge om et “Uni Pass­port”, hvor du kan få assistance fra mere end 900 fagforeninger verden over, alt efter hvilket land du nu skal arbejde i. Få overblik over dine rettigheder, og find dig ikke i hvad som helst.
  4. Foretag så meget research på forhånd som overhovedet muligt i forhold til lokale arbejdsforhold, løn, skat osv. Og vær opmærksom på, at mange formelle sager/dokumenter ikke kan komme på plads, før man er landet og har fundet et permanent sted at bo.
  5. Boligforhold kommer i en række lande sandsynligvis ikke i nærheden af danske forhold. Storbyer er generelt meget dyre at bo i.
  6. Afstem dine forventninger til bolig med den generelle levestandard det sted, hvor du planlægger at flytte hen. I England viste det sig, at ingen – hverken private udlejere eller ejendomsmæglere – gad vende tilbage, så længe jeg ikke befandt mig fysisk i England.
}