Reform får reeksamener til at eksplodere
Institutleder på KU slår alarm over rekordstort antal reeksamener: Studiefremdriftsreformen kan dræne uddannelser for ressourcer til administration og undervisning.
Studiefremdriftsreformen, der skal tvinge studerende til at gennemføre hurtigere, kan få antallet af reeksamener til at eksplodere.
Første tegn på dette er kommet, efter at KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi har optalt vinterens reeksamener. Med 378 reeksamener i forhold til godt 200 sidste år er der næsten tale om en fordobling.
Grunden er, at studerende efter de nye regler ikke længere kan udskyde eksamener, men automatisk tilmeldes reeksamen, hvis de er udeblevet eller har afleveret blankt.
Studiefremdriftsreformens regler gælder i dette studieår kun for nye studerende, men fra sommeren gælder det alle, og det kan betyde en sand lavine af reeksamener, frygter institutleder Maja Horst.
“Nu har vi set en fordobling af det hele, hvilket kun skyldes én årgang. Jeg vil vurdere, at vi har mindst 6.000 årlige eksamener, og ud fra tallene tror jeg, vi kan risikere, at en tredjedel af de 6.000 eksamener fremover skal gentages”, siger hun.
Stjæler underviserressourcer
Problemet med de mange reeksamener er den store ekstra administrationsbyrde, det fører med sig. Men også kontoen for undervisningstimer bliver belastet. På den måde kan de nye studiefremdriftsregler komme til at gå ud over uddannelseskvaliteten.
“For studieadministrationen betyder det så meget mere arbejde. Og for underviserne betyder det, at de skal sidde og lave skriftlige bedømmelser lige midt i semesteropstart. Så ja, det tager undervisningstid”, siger Horst.
Magisterbladet har spurgt en række institutter på forskellige universiteter om antallet af reeksamener i år, men ingen har endnu fået opgjort tallene. Flere deler dog Maja Horsts frygt.
“Der er rygter om en stigning, men vi har ingen tal endnu. Men når alle studerende kommer under fremdriftsreformen, må vi nok erkende, at vi i realiteten vil have fire eksamensterminer hvert år”, lyder det fra John Tøndering, studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU.
Også han forventer et stort ekstra ressourceforbrug.
“Det kommer til at belaste os rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke helt overblikket over, hvordan vi skal klare det rent administrativt. Det kommer til at koste rigtig mange penge til øget administration, og vi må nok også tage af undervisningsressourcerne”.
Studerende satser højt
Studiefremdriftsreformen kan således risikere at virke modsat det ønske om bedre uddannelseskvalitet, for eksempel i form af mere feedback, som har haft stort fokus hos de studerende, men også fra politisk side.
“Hvis vi havde midlerne, ville vi også give mere feedback. Men med den her reform er der andre, der kommer til at prioritere, hvordan vi vil bruge penge”, konstaterer John Tøndering.
På Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi skyldes mange reeksamener studerende, der har afleveret blankt. Institutleder Maja Horst tror, at det for manges vedkommende skyldes høje karakterambitioner. De studerende foretrækker simpelthen at vente, til de er så velforberedte, at de kan score en topkarakter.
Det bekræfter Simone Kaae, der studerer informationsvidenskab og kulturformidling.
“Det kender jeg fra mig selv. Da jeg i foråret skulle skrive min bachelor, oplevede jeg, at det ikke spillede. Så jeg valgte at gå op og dumpe for at få mere tid. Så gik jeg til reeksamen i august og fik ti”, fortæller hun.
Hænger ikke sammen
Hun tror, mange vil få svært ved at omstille sig til at sænke ambitionsniveauet for at kunne bestå hurtigere, selvom fremdriftsreformen lægger op til det.
“Det er rigtigt, at der lægges op til, at man sænker ambitionsniveauet. Men det hænger bare ikke sammen med den måde, systemet er indrettet på. Nu forsvinder der jo studiepladser på grund af dimensioneringen, og der er for få jobs på arbejdsmarkedet. Så kan det være svært at sænke sine ambitioner”, siger Simone Kaae, som kalder det “skrækkeligt”, at uddannelseskvaliteten kan komme endnu mere under pres.
Maja Horst vurderer, at det vil kræve en længere omstillingsperiode, før de studerende begynder at tænke i hurtig gennemførelse frem for kvalitet.
“Politikerne har travlt med, at de studerende skal have travlt med at komme igennem. Men de studerende har et andet fokus – deres egne ambitioner. Det kan godt være, det ændrer sig, men i de år, det tager, bliver vi simpelthen oversvømmet rent administrationsmæssigt”.
Første tegn på dette er kommet, efter at KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi har optalt vinterens reeksamener. Med 378 reeksamener i forhold til godt 200 sidste år er der næsten tale om en fordobling.
Grunden er, at studerende efter de nye regler ikke længere kan udskyde eksamener, men automatisk tilmeldes reeksamen, hvis de er udeblevet eller har afleveret blankt.
Studiefremdriftsreformens regler gælder i dette studieår kun for nye studerende, men fra sommeren gælder det alle, og det kan betyde en sand lavine af reeksamener, frygter institutleder Maja Horst.
“Nu har vi set en fordobling af det hele, hvilket kun skyldes én årgang. Jeg vil vurdere, at vi har mindst 6.000 årlige eksamener, og ud fra tallene tror jeg, vi kan risikere, at en tredjedel af de 6.000 eksamener fremover skal gentages”, siger hun.
Stjæler underviserressourcer
Problemet med de mange reeksamener er den store ekstra administrationsbyrde, det fører med sig. Men også kontoen for undervisningstimer bliver belastet. På den måde kan de nye studiefremdriftsregler komme til at gå ud over uddannelseskvaliteten.
“For studieadministrationen betyder det så meget mere arbejde. Og for underviserne betyder det, at de skal sidde og lave skriftlige bedømmelser lige midt i semesteropstart. Så ja, det tager undervisningstid”, siger Horst.
Magisterbladet har spurgt en række institutter på forskellige universiteter om antallet af reeksamener i år, men ingen har endnu fået opgjort tallene. Flere deler dog Maja Horsts frygt.
“Der er rygter om en stigning, men vi har ingen tal endnu. Men når alle studerende kommer under fremdriftsreformen, må vi nok erkende, at vi i realiteten vil have fire eksamensterminer hvert år”, lyder det fra John Tøndering, studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU.
Også han forventer et stort ekstra ressourceforbrug.
“Det kommer til at belaste os rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke helt overblikket over, hvordan vi skal klare det rent administrativt. Det kommer til at koste rigtig mange penge til øget administration, og vi må nok også tage af undervisningsressourcerne”.
Studerende satser højt
Studiefremdriftsreformen kan således risikere at virke modsat det ønske om bedre uddannelseskvalitet, for eksempel i form af mere feedback, som har haft stort fokus hos de studerende, men også fra politisk side.
“Hvis vi havde midlerne, ville vi også give mere feedback. Men med den her reform er der andre, der kommer til at prioritere, hvordan vi vil bruge penge”, konstaterer John Tøndering.
På Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi skyldes mange reeksamener studerende, der har afleveret blankt. Institutleder Maja Horst tror, at det for manges vedkommende skyldes høje karakterambitioner. De studerende foretrækker simpelthen at vente, til de er så velforberedte, at de kan score en topkarakter.
Det bekræfter Simone Kaae, der studerer informationsvidenskab og kulturformidling.
“Det kender jeg fra mig selv. Da jeg i foråret skulle skrive min bachelor, oplevede jeg, at det ikke spillede. Så jeg valgte at gå op og dumpe for at få mere tid. Så gik jeg til reeksamen i august og fik ti”, fortæller hun.
Hænger ikke sammen
Hun tror, mange vil få svært ved at omstille sig til at sænke ambitionsniveauet for at kunne bestå hurtigere, selvom fremdriftsreformen lægger op til det.
“Det er rigtigt, at der lægges op til, at man sænker ambitionsniveauet. Men det hænger bare ikke sammen med den måde, systemet er indrettet på. Nu forsvinder der jo studiepladser på grund af dimensioneringen, og der er for få jobs på arbejdsmarkedet. Så kan det være svært at sænke sine ambitioner”, siger Simone Kaae, som kalder det “skrækkeligt”, at uddannelseskvaliteten kan komme endnu mere under pres.
Maja Horst vurderer, at det vil kræve en længere omstillingsperiode, før de studerende begynder at tænke i hurtig gennemførelse frem for kvalitet.
“Politikerne har travlt med, at de studerende skal have travlt med at komme igennem. Men de studerende har et andet fokus – deres egne ambitioner. Det kan godt være, det ændrer sig, men i de år, det tager, bliver vi simpelthen oversvømmet rent administrationsmæssigt”.
