Elfenbenstårn – glem det!

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Det danske samfund bruger 100 mia. kr. om året på uddannelse – fem procent af bnp. Man skulle tro, at det var en god historie om et lille land, der kan og vil prioritere viden og almen dannelse.

Skulle tro. For da jeg med en vis ærefrygt forberedte mig til jobbet som redaktør på Magisterbladet, stødte jeg på de mærkeligste fænomener: En arbejdsløs, der “ikke vil fremhæve, at jeg er cand.mag., på grund af de fordomme, der er”. Erhvervsorganisationer og sågar en minister, som talte nedsættende om vidende mennesker med udtryk som “stud.ubrugelig”!

Den samme uddannelsesminister beklagede også, at forskerne følte “sig bandlyst” og holdt sig væk fra den “beskidte” offentlige debat. Anders Foghs berygtede nytårstale om smagsdommere fra 2002 havde helt enkelt taget pippet fra dem.
Samlet konklusion: Højtuddannede skammer sig, er ubrugelige og holder kæft.

Kan det virkelig passe? Her på redaktionen satte vi os for at undersøge, om forskerne havde flettet næbet. Vi lavede en rundspørge til landets universiteter. Og så tikkede resultaterne ind. De var virkelig opløftende.

Forskerne ville blæse på Foghs bandbuller. De ønskede ikke alene at bidrage til den offentlige debat. De følte faktisk, at det var en pligt – og det var i øvrigt ikke noget, de skulle belønnes for økonomisk. Man sporer noget, der minder om idealisme og faglig stolthed. Ja, man bliver næsten helt glad.

Man kan altid kritisere den manglende tid til forskning, at forskere hele tiden skal synliggøre og retfærdiggøre sig selv for at skaffe midler, og man kan påpege, at forskere ikke blot bliver brugt, men også misbrugt af journalister.
Men lad os ikke gøre det for indviklet: Selvfølgelig skal vi være glade for, at forskerne er med til at løfte debatten. Viden er nemlig ikke det samme som bedreviden. Det er en undervurdering af folk, hvis man tror, at de ikke kan håndtere og tåle, at andre bidrager med viden.

Vi har begået journalistik. Ikke grundforskning. Normalt i journalistik er to-tre kilder nok til en historie. Vi har fået svar fra 460 forskere, så vi synes selv, at vi har været grundige. Med en svarprocent på 18 er vi bevidste om, at vores resultat ikke er endegyldigt, men forhåbentlig et interessant fingerpeg. Og så håber vi, at rigtige forskere vil arbejde videre med emnet.

I det næste nummer af bladet holder vi fast i kulturkampen om forskerne og spørger den danske befolkning, hvilken gruppe de helst ville høre mere fra i medierne: Kommentatorer, journalister, erhvervsfolk, forskere, politikere etc.

Vi vil også gerne udfordres af dig, hvis du har viden om emnet. Send en mail til je@dm.dk.