Dansk Magisterforening

Breaking News – med eksperten som medfortæller

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

DIIS-forsker Lars Erslev Andersen blev medfortæller på historien om “The Copenhagen Shooting” i et væld af internationale medier. Kun en enkelt gang tabte Erslev hovedet og kaldte gerningsmanden “fucked up”.

Få minutter efter, at de første skud faldt ved kulturhuset Krudttønden i København lørdag den 14. februar i år, havde terrorforsker Lars Erslev Andersen det første medie i røret.

Time Magazine bad om at få en analyse af sammenhængen mellem tegningkrisen i 2005 og 2006 og “The Copenhagen Shooting” ved Lars Vilks-arrangementet på Østerbro.

Mens han talte i telefon med London, lød politisirenerne mere og mere insisterende uden for hans vinduer i DIIS, der ligger mindre end en kilometer fra Krudttønden. Det var, som bekendt, kun begyndelsen på et højspændt drama.
Selv for en erfaren forsker med 25 år på bagen blev dagene, der fulgte, usædvanligt intense.

“Den internationale bevågenhed, begivenhederne i København den dag fik, har jeg ikke prøvet før. Jeg har heller ikke før givet en forelæsning på universitetet, hvor politibetjente med fragmentationsveste og maskinpistoler screenede alle deltagerne og stod vagt. Og det er første gang, jeg har holdt et foredrag, mens en deling soldater bevogtede stedet. Det hele kørte voldsomt op i de dage”, erindrer Lars Erslev Andersen.

Spekulation for åben mikrofon

Første gang, den nu 58-årige seniorforsker blev bedt om at kommentere på livebegivenheder, var, da New York og Washington blev angrebet 11. september 2001. Dengang var terrorforskeren på den danske sendeflade i flere måneder. Da Paris for nylig blev angrebet, måtte han på et tidspunkt slukke for mobilen, fordi journalister ringede dag og nat. Derfor traf forskeren ret hurtigt et valg, da det stod klart, at begivenhederne i København udviklede sig eksplosivt.
“Enhver, der googler Danmark og terror, får mit navn op på skærmen, men jeg kan ikke være tilgængelig for alle hele døgnet. Derfor træffer jeg på et tidspunkt det valg, at jeg først og fremmest taler med udenlandske medier. Ud fra en faglig betragtning synes jeg også, det er vigtigt, at den måde, vi diskuterer og gebærder os på, når terroren rammer, bliver modtaget i og diskuteret med det store udland”.

Den mediedynamik, Lars Erslev oplevede første gang omkring 11. september, er kun blevet forstærket, i takt med at endnu flere webmedier, radio- og tv-kanaler nyhedsdækker nonstop.

“Når jeg som ekspert på et stofområde bliver hevet ind i studiet, mens det hele koger, bliver jeg medfortæller på begivenhederne, mens de sker. Der er en slags omvendt proportionalitet i, at jo færre fakta, vi kender, jo mere fylder historien i nyhedsdækningen. Så snart sagen er afdækket, retter medierne fokus et nyt sted hen. Jeg vil ikke medvirke til at sidde og levere for meget ren spekulation for åben mikrofon, mens historien udvikler sig. Men det, oplever jeg, er der forskellige holdninger til i forskermiljøet”, siger Lars Erslev Andersen.

Fucked up
Allerede lørdag aften er han gæst i Deadline på DR2. Klokken 6.08-6.10 søndag morgen, dagen efter angrebene på Krudttønden og på synagogen i Krystalgade, udtaler han sig til TV 2 News, og resten af dagen løber han spidsrod mellem radio- og tv-stationer, der skal bruge en ekspertvurdering: 24/7, P1 og DR2 ad flere omgange, fordi stationen sender live hele dagen.

DIIS-forskeren mødes med Al Jazeera til et direkte interview ved politigården i København og senere samme dag på Rådhuspladsen med samme station. I de kommende dage er han i kontakt med norske Verdens Gang, med BBC og australsk tv, med amerikanske NBC og den russiske Radio Sputnik, et japansk nyhedsbureau, Deutsche Welle, Die Zeit og flere andre.

Associated Press kommer hjem til ham, og kinesisk tv arrangerer en direkte paneldebat, styret af stjernejournalisten Tian Wei, hvor Lars Erslev diskuterer bekæmpelsen af ekstremisme med forskere fra både Massachusetts Institute of Technology (MIT), Teheran i Iran og Kina.

“Den historieløshed, der præger mediernes direkte livedækning, fortager sig lidt i fase 2, når gerningsmandens identitet er slået fast, og det står klart, hvad der er sket. Så sætter eftertænksomheden ind visse steder, mens andre medier begynder den uskønne konkurrence om de originale vinkler. I tilfældet Omar El-Hussein kom det fx hurtigt til at handle om radikalisering i fængslet og om at få ham knyttet til de islamistiske miljøer”, siger Lars Erslev Andersen.

Mange medier har lige siden tillagt det enorm betydning, at Omar El-Hussein besøgte Heimdalvejens moske dagen inden attentatet. Det er jo ren spekulation. Det var i den forbindelse, at jeg til Ekstra Bladets TV kom til at sige, at han jo bare var en fucked up ung mand. Den udtalelse blev – lidt uheldigt – straks fanget af andre. Det, jeg i virkeligheden forsøgte at sige var, at Omar var et socialt problem, mere end han var et resultat af islamistisk radikalisering”.

En del af fortællingen
Fire dage efter lørdagens angreb i København skulle DIIS-forskeren holde en forelæsning på sit gamle universitet i Odense. Det var en gammel aftale med en muslimsk studenterorganisation. Der kom nogle hundrede samt fire bevæbnede politifolk.

“Hvad jeg ikke har holdt af forelæsninger, som er blevet tavst forbigået. Men fordi politiet står der med maskinpistoler og skudsikre veste, bliver det en mediehistorie, som tre tv-stationer, fynske aviser og en radiokanal møder op for at dække. Det samme dagen efter, da jeg på Forsvarsakademiet taler om kampen mod terror, mens en hel deling soldater passer på forsamlingen. Det var helt unødvendigt, helt kørt op og et godt eksempel på, hvordan man selv kan blive en del af mediernes fortælling”.
}