Svær start på året for Hongkongs demokratibevægelse
Universitetsansatte og deres studerende gik forrest, da Hongkong i efteråret for første gang nogensinde oplevede en massebevægelse for demokrati. Organisationen bag nægter at være slået ned, selv om regeringsleder Leung har opfordret dem til at “rette deres fejl”.
Den 12. januar fik mediemogul Jimmy Lai kastet brandbomber mod sit hjem og sit kontor i et koordineret terrorangreb. Angrebet blev udført af maskerede mænd, som endnu ikke er identificeret. Jimmy Lai er ejer og grundlægger af den Beijing-kritiske avis Daily Apple, foruden at være en prominent støtte af Hongkongs demokratibevægelse.
“Angrebene er et forsøg på at lukke munden på hele den journalistiske stand, ikke bare Jimmy Lai. Hans avis, Apple Daily, er det eneste medie i Hongkong, der vover at kritisere det kommunistiske parti”, siger Willy Wo-lap Lam, Kina-ekspert og tidligere redaktør på Hongkongs største engelsksprogede avis, South China Morning Post.
To dage efter terrorangrebet udtalte Hongkongs regeringsleder, CY Leung, at det er Beijings ledere, som har absolut myndighed over Hongkong.
“Hongkongs selvstyre under “Et land, to systemer” har høj grad af autonomi, men ikke en absolut autonomi”, påpegede Leung.
Leung beskrev Hongkongs studerende som en “søjle i samfundet – og de fortjener vores omsorg”.
“Så meget desto mere grund til at rette deres fejl”, forklarede Leung under sin tale, og han signalerede dermed, at kravet om demokratiske valg, som de studerende og prodemokraterne har fremsat, ikke bliver imødekommet.
Økonomiske faktorer
Nogle økonomer mener, at de økonomiske vanskeligheder, som Hongkongs unge står konfronteret med, var en af de vigtigste årsager til sidste års protester.
“En sort fremtid for de unge er den vigtigste drivkraft”, sagde Andy Xie, uafhængig økonom fra Shanghai og tidligere cheføkonom hos Morgan Stanley.
“På den ene side har konkurrencen fra kinesiske unge reduceret indtægtsmuligheden for Hongkongs unge. Lønnen er lav og stiger kun meget langsomt. På den anden side koster en lejlighed på størrelse med en seng ti års indkomst.
Hongkongs unge har ikke noget håb om at få et normalt familieliv. Hongkongs ejendomspriser var i bund i 2003. Siden da er de steget 300 %, mens indtægterne næppe er steget tilsvarende”.
En undersøgelse, offentliggjort i begyndelsen af 2014 af Demographia International Housing Affordability, viste, at Hongkongs ejendomsmarked er blevet verdens dyreste.
Xie nævner ophøret af offentligt boligbyggeri som en vigtig faktor bag den fænomenale stigning i ejendomspriserne.
Ifølge Xie mister Hongkongs unge også konkurrenceevne på grund af det nuværende uddannelsessystem.
“Når globale banker ansætter kandidater fra universiteterne i Hongkong, ansætter de kinesiske studerende, de er som regel de dygtigste”, forklarer han.
“Medmindre der sker grundlæggende reformer på området for offentligt boligbyggeri og inden for uddannelsessystemet, vil Hongkongs ungdom blive marginaliseret”, tilføjer Xie.
Politisk øget bevidsthed
Occupy Central er Hongkongs første og eneste massebevægelse ledet af universitetsstuderende. Medgrundlægger af Occupy Central, Kin-man, beskriver det som en “politisk vækkelse af en hel ungdomsgeneration”, og han mener, det er bevægelsens største fodaftryk for eftertiden.
Det udsagn er sociologistuderende på Chinese University of Hong Kong Emily på 21 år, enig i, selvom studieveninden Annica, også 21, ved siden af bryder fnisende sammen på spørgsmålet. Emily siger: “Hvor politiske diskussioner før foregik i lukkede fora på internettet, diskuterer alle nu politik hele tiden”.
Hun uddyber, at diskussionen efter Occupy Central har en mere helhedsorienteret karakter, så politiske problemstillinger som fx fattigdom ikke anskues isoleret, men bliver sat i en større politisk kontekst.
“Angrebene er et forsøg på at lukke munden på hele den journalistiske stand, ikke bare Jimmy Lai. Hans avis, Apple Daily, er det eneste medie i Hongkong, der vover at kritisere det kommunistiske parti”, siger Willy Wo-lap Lam, Kina-ekspert og tidligere redaktør på Hongkongs største engelsksprogede avis, South China Morning Post.
To dage efter terrorangrebet udtalte Hongkongs regeringsleder, CY Leung, at det er Beijings ledere, som har absolut myndighed over Hongkong.
“Hongkongs selvstyre under “Et land, to systemer” har høj grad af autonomi, men ikke en absolut autonomi”, påpegede Leung.
Leung beskrev Hongkongs studerende som en “søjle i samfundet – og de fortjener vores omsorg”.
“Så meget desto mere grund til at rette deres fejl”, forklarede Leung under sin tale, og han signalerede dermed, at kravet om demokratiske valg, som de studerende og prodemokraterne har fremsat, ikke bliver imødekommet.
Økonomiske faktorer
Nogle økonomer mener, at de økonomiske vanskeligheder, som Hongkongs unge står konfronteret med, var en af de vigtigste årsager til sidste års protester.
“En sort fremtid for de unge er den vigtigste drivkraft”, sagde Andy Xie, uafhængig økonom fra Shanghai og tidligere cheføkonom hos Morgan Stanley.
“På den ene side har konkurrencen fra kinesiske unge reduceret indtægtsmuligheden for Hongkongs unge. Lønnen er lav og stiger kun meget langsomt. På den anden side koster en lejlighed på størrelse med en seng ti års indkomst.
Hongkongs unge har ikke noget håb om at få et normalt familieliv. Hongkongs ejendomspriser var i bund i 2003. Siden da er de steget 300 %, mens indtægterne næppe er steget tilsvarende”.
En undersøgelse, offentliggjort i begyndelsen af 2014 af Demographia International Housing Affordability, viste, at Hongkongs ejendomsmarked er blevet verdens dyreste.
Xie nævner ophøret af offentligt boligbyggeri som en vigtig faktor bag den fænomenale stigning i ejendomspriserne.
Ifølge Xie mister Hongkongs unge også konkurrenceevne på grund af det nuværende uddannelsessystem.
“Når globale banker ansætter kandidater fra universiteterne i Hongkong, ansætter de kinesiske studerende, de er som regel de dygtigste”, forklarer han.
“Medmindre der sker grundlæggende reformer på området for offentligt boligbyggeri og inden for uddannelsessystemet, vil Hongkongs ungdom blive marginaliseret”, tilføjer Xie.
Politisk øget bevidsthed
Occupy Central er Hongkongs første og eneste massebevægelse ledet af universitetsstuderende. Medgrundlægger af Occupy Central, Kin-man, beskriver det som en “politisk vækkelse af en hel ungdomsgeneration”, og han mener, det er bevægelsens største fodaftryk for eftertiden.
Det udsagn er sociologistuderende på Chinese University of Hong Kong Emily på 21 år, enig i, selvom studieveninden Annica, også 21, ved siden af bryder fnisende sammen på spørgsmålet. Emily siger: “Hvor politiske diskussioner før foregik i lukkede fora på internettet, diskuterer alle nu politik hele tiden”.
Hun uddyber, at diskussionen efter Occupy Central har en mere helhedsorienteret karakter, så politiske problemstillinger som fx fattigdom ikke anskues isoleret, men bliver sat i en større politisk kontekst.
